Skoleledelse
0   1019

Lean forbedrer 
teamsamarbejdet

Bakkeskolens leder har introduceret lean på skolen. Lærerne bruger metoderne til at gøre teammøderne mere effektive.

Ikke alle lærere var lige begejstrede, da skoleleder Povl Erik Wolff glædestrålende fortalte, at Bakkeskolen skulle leanes. De havde længe arbejdet med den lærende organisation. Og nu var han kommet på, at de japanske Toyotafabrikkers metoder kunne give et styrket teamsamarbejdet. Stjernen i det fjerne skulle være ti procent bedre faglige resultater hos eleverne.

En lean-konsulent var hyret til en introduktionsdag til, hvordan man effektiviserer sine arbejdsprocesser.

»Jeg syntes da, det var spændende at prøve noget nyt, men jeg havde godt nok lidt svært ved at se, hvordan vi skulle bruge det i skolen - vi har ligesom ikke så meget samlebåndsarbejde«, fortæller lærer Maria Teglhus.

Konsulenten fortalte lærerne om erfaringerne med lean i andre virksomheder, og de blev sat til at lave samarbejdsøvelser.

Artiklen fortsætter under banneret

»Det var nok lidt svært for os at relatere det til vores verden fra starten, og flere tænkte helt sikkert: Hvad i himlens navn skal vi bruge det til? Men jeg tror faktisk nu, at det var meningen, at vi skulle være lidt forvirrede«, fortæller Maria.

Mere effektive møder

Og ret hurtigt kunne lærerne begynde at gøre principperne til deres egne. På en cafedag kom lærerne med alle deres forslag til, hvordan man kunne nå målet om ti procent bedre resultater, og ud fra disse gik processen i gang.

Lærerne på Bakkeskolen arbejder sammen på kryds og tværs, og virkeligheden bliver derfor ofte mange møder. Det har lean-redskaberne hjulpet med.

»Vi har udarbejdet en masterplan i forhold til møder. Når du indgår i både fagteam, årgangsteam, afdelingsteam og gårdvagtsteam, så kan det blive svært at finde et tidspunkt. Derfor har vi lagt en plan for, præcis hvornår hvilke grupper mødes«, forklarer Povl Erik Wolff.

»Vi har optimeret vores møder. Vi bruger værktøjerne, når vi planlægger større ting. Først juvel-tavlen, og når vi så har besluttet, hvilke ting vi vil sætte i gang, så fører vi dem over på kaizen-tavlen og beslutter, hvad vi vil sætte fokus på nu, hvem der har ansvaret, hvornår vi starter, hvornår det er færdigt, og hvordan der skal følges op. Tidligere var det mødelederen, der skulle holde styr på tingene, og man skulle bruge en masse tid på det. Vi sparer en masse tid på, at alt er så tydeligt«, fortæller lærer Maria Teglhus.

Maria er for nylig blevet udpeget til koordinator for lean-processen, og hun bruger også værktøjerne i sin egen planlægning.

Det mener lærer og tillidsrepræsentant Henrik Esager nu ikke, at ret mange af lærerne gør. Men han er enig i, at det er rigtig gode værktøjer til møderne.

»Effektivisering får nemt en negativ klang. Men det er i virkeligheden en strukturforandring og en kulturændring. Tingene foregår ikke længere på individuelt plan, vi er sammen om at skabe resultater. Vi udarbejder fælles årsplaner og observerer hinandens undervisning, vi synkroniserer inden forældremøder, og hvis noget ikke er effektivt, så gør vi noget ved det«, siger han.

Der er mange pang-ord i lean, og det bliver let til klicheer, siger Henrik Esager. »Men i virkeligheden handler det om, at man flytter sig, og at tingene hænger sammen. Det er der, kulturændringen sker. Og det kræver oplæring og opfølgning. Vi skal alle flytte os i samme retning til fælles bedste«.

Medejerskab gør en stor forskel

De to lærere er enige om, at det var meget vigtigt, at lærerne var med i processen fra starten, og at det var deres egne forslag, der blev arbejdet på. Det ville aldrig være gået, hvis det var skolelederen, der på cafemødet havde foreslået, at man skulle indføre flidspræmier, flere test og fælles årsplaner.

»Det er også utroligt vigtigt, at det er blevet fulgt til dørs. Normalt bliver man jo som lærer præsenteret for to-tre nye tiltag hvert år, som aldrig når at blive fulgt op. Sådan har det ikke været med det her«, siger Maria Teglhus, og Henrik Esager er helt enig.

Ikke alle lærere har været lige glade for de nye værktøjer, men de har i stigende grad taget dem til sig, og ifølge et speciale i pædagogisk sociologi, som kigger på skolens arbejde, bliver værktøjerne i høj grad anvendt i teamsamarbejdet.

»Konkret oplever lærerne i den forbindelse, at de er blevet bedre til at igangsætte, følge op på og komme i mål med de igangsatte forbedringsprojekter«, lyder det i rapporten. Og her kan man også læse, at processen samtidig har haft en positiv indvirkning på lærernes psykosociale miljø.

Videndelingen er sat i system

Povl Erik Wolff havde længe haft en plan om, at lærernes forskellige viden skulle mere i spil, og de havde også forsøgt sig med en model, hvor en lærer, der kunne eller vidste noget, indbød til et oplæg.

»Det var frivillige, der lavede det, og frivilligt at komme. Så det blev de samme fem, der kom hver gang - det blev en overskudshandling. Nu er det en fast skemasat del af efteruddannelsen. Skolen gav halvdelen af tiden, og resten kommer fra vores forberedelse«, fortæller Henrik Esager.

Der er fire værksteder om året. Det kan være »Design som pædagogisk metode«, »Kom og se min årsplan« eller »Matematik og it«. Det handler om at få særligt de faglige vejledere mere i spil.

»Det er en kulturændring, at man kan lære af sine kolleger. Men vi er jo alle sammen eksperter på et eller andet område. Det er svært at sige, at jeg er bedre end dig, men det skal vi lære«, siger Henrik Esager.

De fem S'er i lean

Sorter - alt unødvendigt fjernes, og kun det mest nødvendige forbliver i nærområdet.

System - det tilbageværende mærkes og får faste, nemt tilgængelige pladser.

Skrub og skur - der udarbejdes plan for, hvad, hvornår og hvordan - gerne i små etaper. Benyttes også til at tjekke vedligehold og stand af udstyr.

Standardiser - tag billeder af, hvordan der skal se ud, skriv labels på placering, lav eventuelle tjeklister.

Selvdisciplin - fasthold proces og hav 
fokus på konstante forbedringer.

Med det tætte samarbejde mellem lærerne kan det heller ikke længere lade sig gøre at putte sig, hvis der er noget, man ikke kan. Der er et forum, hvor man kan dele frustrationer.

»Vi har haft teamarbejde længe, men kvaliteten er blevet langt større. Det at være et team er blevet en følelse, ikke bare noget, der står på papiret. Det handler i høj grad om, at vi selv har optimeret det«.

Bedre elevresultater


• Afgangsprøveresultaterne i 2012 var mellem fire og ti procent bedre end i 2011.

• Antallet af sikre og hurtige læsere i 4. klasse er steget med 12 procent.

• Resultaterne af de nationale test er ifølge skolelederen yderst tilfredsstillende.

Det handler ikke om at spare


Lean-processen handler på ingen måde om at spare penge ved at gøre lærerne mere effektive, understreger Povl Erik Wolff. Men selvfølgelig er der en økonomisk fordel i at skabe en attraktiv skole, så eleverne vælger den frem for privatskolen

»Vi bliver jo bedømt, når forældrene går ind og ser på skolernes resultater. Det er et spørgsmål om at bevare markedsandele. Vi har en fed skole med dygtige lærere, og det skal vi udnytte«.

Bakkeskolens fokus på det faglige står ikke alene. Skolen har samtidig arbejdet meget med det sociale for at sikre, at børnene er glade for at gå der. Her bruger man også lean-metoderne, for eksempel ved at børnene lægger røde eller blå kugler i en glasbowle for at markere, hvordan de har det.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ