0   103

Skolestøv

Afrystet: »Der er meget, der trykker og tynger, så at det falder svært at holde modet oppe. Derfor trænger vi til en gang nu og da at komme ud i friere og friskere forhold og ryste skolestøvet af os«.

Et af de midler, Danmarks Lærerforening brugte i 1800-tallets sidste årtier til at hæve lærernes pædagogiske udsyn og anseelse i befolkningen, var de såkaldte skolemøder. Det var en international tendens, at professioner eller interesseorganisationer samledes til store møder, hvor man hørte foredrag, så relevante udstillinger og kom hinanden ved. Landbruget havde i flere årtier holdt møder med et par års mellemrum, og i 1875 begyndte de danske lærere på tilsvarende vis at mødes. Det »1ste danske skolemøde« fandt således sted i Aarhus, og fire år efter mødtes man i København, hvor de fleste af de følgende møder også blev holdt, og hvor over 1.000 lærere deltog. Mange danske lærere deltog også i de store nordiske skolemøder - hvor der blandt andet blev holdt et i København i 1877.

Den enkelte lærer, der ofte var ret isoleret på sin almueskole uden kolleger eller pædagogisk inspiration, fik derved mulighed for at drage til staden og møde ligesindede og høre og se det nyeste nye inden for undervisningsmaterialer og tanker om børneopdragelse. Overlærer Kraiberg, der var en af arrangørerne af mødet i 1879, udtrykte det direkte: »Vor gerning er lille og beskeden, forholdene hvorunder vi virke ere små og snævre, og der er meget, der trykker og tynger, så at det falder svært at holde modet oppe. Derfor trænger vi til en gang nu og da at komme ud i friere og friskere forhold og ryste skolestøvet af os«. Denne pointe blev gentaget flere gange ved de følgende møder, blandt andet af DLF's formand Joakim Larsen i 1899. Larsen mente, at møderne forfriskede medlemmerne i deres ellers så ensformige arbejde.

Artiklen fortsætter under banneret

Og der var meget at foretage sig til møderne. Ud over de mange foredrag med livlig diskussion af for eksempel skolelovgivning, læreruddannelse, skolehygiejne, sangundervisning og timelærernes vilkår var der ofte udstillinger af »skolemateriel«, som det hed. Her kunne man studere de nyeste, ergonomisk korrekte skolepulte, globusser, anskuelsestavler, udstoppede dyr og fyldepenne. Det sociale program var også tæt. I 1879 åbnedes mødet i Tivolis koncertsal under overværelse af hele kongefamilien - inklusive storfyrstinde Dagmar fra Rusland - der blev sunget sange og holdt taler, der hyldede Gud, Konge, fædreland og lærerne selv. Der var arrangeret middage og udflugter til hovedstadens omegn såsom Hillerød og Roskilde. Ved et besøg i storbyen og en pause fra de 40 snottede unger i skolestuen hjemme i udkantsdanmark kunne lærerne endelig få rystet skolestøvet af sig.

{Old}

Kolonialvarer

Illustrationen til beretningen om de gamle skolemøder viste et par annoncer for københavnske forretninger, som gerne ville i kontakt med lærerne forsamlet til det tredje skolemøde i 1886. Prøv at vise illustrationen til eleverne og lad dem finde gamle sprogformer og ord, de ikke kender. Det går vel stadig nogenlunde med Isenkramforretning, selv om også denne betegnelse er på retur. Men hvad med Husflid og Galanterivarer? Sidstnævnte ord defineres af Ordbog over det danske Sprog således: luksusartikler, der tjener til pynt og stads. Bijouteri er smykker og andre pyntegenstande, forarbejdet af ædle og (især) uædle metaller, emalje, glas med mere, ofte med indlagte (ægte eller uægte) sten. Men ordet er blevet sjældent ligesom mange andre betegnelser for forretninger. Mon eleverne kender betegnelserne kolonialvarer, charcuteri og trikotage? Ordene var i brug for 50 år siden, men er nu så godt som ukendte af unge mennesker.

(New)

Take away

Eleverne kan nu finde navnene på ti butikker og forretningstyper, som vi kender i dag, men som var ukendte i 1886. Der er nok at vælge imellem: supermarked, discountbutik, radio- og tv-forretning, grillbar, sandwichbar, take away, outlet, bilforretning, benzinstation og så videre. Lad det ikke blive ved en opremsning, men bed eleverne begrunde, hvorfor de nævnte butikker ikke eksisterede dengang. Det er ikke alle, der ved, hvornår bilerne begyndte at rulle, hvornår radio og fjernsyn blev en del af hverdagen og så videre. Og hvis der er mere energi, kan eleverne til sidst nævne forretninger, som eksisterede både dengang og nu: bagere, slagtere, murere, tømrere og så videre. Ordene fortæller kultur- og materialhistorie.



Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet