"Her er to af de 15 fantastiske stole, som 5. årgang på Vestre Skole i Norddjurs vandt 1. Præmie for i Springfrø konkurrence i praktisk-musiske fag. Se lige stolen med den store bogorm! ", lød det fra Christine Antorini på hendes facebookside efter prisuddelingen

5.-klasser vinder Springfrøprisen med stoledesign

15 virksomheder i Norddjurs har den seneste tid være prydet af flotte stoleskulpturer. Stolene er designet og fremstillet af 5.-klasserne på Vestre Skole i et fælles håndarbejds-sløjd-billedkunstprojekt. Deres kreativitet har nu indbragt dem Springfrøprisen på 25.000 kr. og imponeret to ministre.

Publiceret Senest opdateret
5. klasserne på Vestre Skole i Norddjurs løb med de 25.000 kroner i førstepræmie

Springfrøprisen

Springfrøprisen uddeles en gang om året af Ministeriet forBørn og Undervisning og Kulturministeriet til særligeprojekter inden for de praktiske, musiske og kunstneriske fag. 1.,2. og 3. prisen er på henholdsvis 25.000, 15.000 og 10.000kroner. 

Sidste år gik 1. prisen til Søndermarkskolen påFrederiksberg

I 2010 gik prisen til Peder Syv Skolen, Viby Sjælland

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De 62 elever fik opgaven at omforme en gammel stol til en skulptur, som skulle kunne udstilles. Børnene har selv kontaktet lokale virksomheder og udformet stolene, så de fortæller noget nyt om hver enkelt virksomhed. En stol til en skobutik er for eksempel formet som en svane med dansesko på. Stolene er bygget om i sløjd, udformet i ståltråd, papmache og malet i billedkunst, og børnene har syede betræk og tilbehør til i håndarbejde.

"Der blev fagligt arbejdet med formgivning, materiale, design, samt målgruppe og kommunikation. Børnene skulle også lave en beskrivelse af sig selv og deres tanker bag stolen, som ligeledes skulle udstilles sammen med stolen. Stoleprojektet havde til formål, at børnene skulle blive bedre til at tænke kreativt og udvikle ideer, samt at de kunne udnytte de forskellige kompetencer fra fagene", fortæller lærerne.

Kulturminister Uffe Elbæk overrakte prisen til eleverne.

"Det er vigtigt, at eleverne i dag har kreative indsigter og kompetencer - dét er i sig selv en styrke, der er med til at gøre dem til hele mennesker, men dertil kommer, at praktisk/musiske projekter også kan bruges til at fremme indlæring inden for mere boglige fag, og give eleverne kompetencer indenfor andre områder end de kreative. Vinderprojektet i dag er et rigtig godt eksempel på dette", sagde han.

Musical vinder 15.00 kroner

Andenpræmien gik til 7., 8. og 9. klasse på Sønderbro Skole, Amager. Eleverne har på 14 dage forvandlet Tchaikovskyjs ballet "Svanesøen" til en musical med nyfortolkninger af de gamle kompositioner og helt nye kompositioner. En del af eleverne fungerede som PR-gruppe, og andre startede en restaurant med mad til de sultne teatergæster. Musicalen var så populær, at der kom næsten 1.800 gæster til de seks opførsler.

Projektet var også en succes for eleverne. Lederen melder om fuldt fremmøde og højt løftede panden. Udskolingseleverne blev rollemodeller for de mindre elever og flere er blevet headhunted som danselærere på både fritidshjem og som gæstelærere i mindre klasser.

Tingfindere får 10.000 kroner

Engdalsskolens billedkunsthold løb med 3. prisen på 10.000 kroner for deres opgaveknuser. Her har eleverne gennem fire måneder arbejdet med fem forskellige

opgavetyper: Tingfinderturen, hvor eleverne går en tur, finder ti ting på deres vej, arrangerer dem og tager et billede af kunstværket. Forårstegn, hvor eleverne fandt forårsteng hjemme og sendte et billede til læreren. Tændstikæskekunst, hvor eleverne skulle få en tændstikæske til at indgå i et lille værk og tage billede af det. Min A-dag, hvor eleverne skulle gøre en massse A-ting en bestemt hjemme og dokumentere det via en dagbog og et billede. Perlekunst, hvor eleverne skulle designe deres egen perleplade.

Alle billederne er udstillet i et netgalleri

"Det er gået over al forventning. Eleverne har engageret sig i opgaverne og haft ja-hatten på under hele projektet. De har ladet sig forstyrre, for at prøve nye sider af sig selv og egne resurser. Flere elever har "snydt" læreren ved at finde nye veje og måder at dokumentere på. Den største glæde for mig som underviser har været at opleve den opbakning og støtte de har givet hinanden under forløbet. En hjælpende hånd, et godt råd, en positiv kommentar, en tilfredshed med egen indsats. En stolthed over klassens galleri på nettet", fortæller projektets lærer. 

 

Monsterprojekt løb med Springfrøprisen

 

Tre skoler belønnes for kreativitet