Uenighed i regeringen om Antorinis reform
Undervisningsministeren har i dag løftet noget af sløret for sin nye folkeskolereform. Målet er, at elevernes niveau i dansk og matematik højnes. Midlet kan blive øget undervisningstid. Men både mål og metode bliver udfordret af Radikale Venstre og SF.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I dag har Christine Antorini markeret retningen for en kommende reform af folkeskolen. Der skal sættes fokus på dansk og matematik, men den konkrete udformning skal først findes via dialog med folkeskolens interessenter. Det såkaldte partnerskab.
Selvom forhandlingerne ikke er begyndt endnu, er der også på det politiske niveau uenighed om vejen til dygtigere elever.
I Jyllands-Posten i dag siger Christine Antorini, at øget undervisningstid for lærerne kan være en del af løsningen, hvis folkeskolens elever skal blive bedre til dansk og matematik.
Men for den radikale Lotte Rod handler det ikke om lærernes undervisningstid. "Eleverne skal derimod have en bedre undervisning, der kan få dem med. Og så kan selv den dygtigste blive endnu bedre.
"Er du en elev, der har rigtig svært ved at læse og ikke rigtig bliver fanget af undervisningen, så er svaret jo ikke, at du skal have endnu mere af den undervisning", siger Radikale Ventres børne- og undervisningsordfører Lotte Rod.
Ikke redskabsfag
I SF er man heller ikke sikker på, at vejen frem er mere undervisning.
Partiet har ikke lagt sig fast på, om lærerne skal undervise mere. Men uddannelsesordfører Annette Vilhelmsen (SF) fastslår over for Ritzau, at mere fokus på dansk og matematik ikke betyder, at eleverne skal have flere grammatikøvelser og mere færdighedsregning.
"Vi skal ikke tilbage til den sorte skole, og det forstår jeg heller ikke er målet med udspillet. Dansk og matematik skal kunne bruges til at tilegne sig viden og forståelse for samfundet og ikke reduceres til redskabsfag, siger Annette Vilhelmsen til nyhedsbureauet.
Partnerskab før plan
Mens 15,2 procent af de danske elever ikke har funktionelle læseevner, mangler hele 17 procent evner inden for matematik. Det er det hårde fact fra den internationale Pisa-undersøgelse fra 2009.
Men hvor meget procentsatserne skal falde, før Christine Antorinis mål er nået, er indtil videre uafklaret.
"Vi skal nok komme med et mål, når vi har diskuteret det med partnerskabet", siger ministeren til Jyllands-Posten. Partnerskabet består blandt andre af lærerne, skolelederne, kommunerne, forældrene og eleverne.
I Lotte Rods ører er det klog tale.
"Vi ved fra forskningen, at det virker, når ledere og lærere, forældre og elever får indflydelse på og føler medejerskab til skolen. Når det bliver vores skole. Hvis vi skal være helt ærlige, så er det jo ikke os politikere, der ændrer folkeskolerne. Det er jo ude på skolerne, at man skaber forandringer", siger den radikale ordfører.
Glem ikke de praktisk-musiske fag
Hvis eleverne bliver bedre til dansk og matematik, får de også nemmere ved at lære de andre fag i skolen, mener Antorini.
Men Lotte Rod vil gerne slå et slag for de kreative fag. Man kan ikke nøjes med at sige, at bliver man dygtigere til dansk og matematik, så bliver man også dygtigere i de andre fag.
"Det hele hænger sammen. Det er jo også de andre fag, der gør, at man lærer mere i dansk og matematik. Eleverne bliver kun dygtigere, når de trives og når de bliver udfordret på forskellige måder. Når undervisningen er spændende", siger Lotte Rod.
Annette Vilhelmsen er af samme opfattelse.
"Dansk og matematik er vigtige, men det er de praktisk-musiske fag også. Folkeskolen er en kulturbærende institution, der også skal uddanne til demokrati. Det får man blandt andet gennem dansk og matematik - men også gennem de praktisk-musiske fag", siger Annette Vilhelmsen