At det moderne menneske skal være kreativt, er udgangspunktet for den række af artikler, der med det nye temanummer fra KvaN præsenteres.

Artiklerne søger hver for sig at belyse nogle af de problemer og spørgsmål, der opstår i kølvandet på kravet om kreativitet. Således indledes temanummeret med tre artikler, der på et teoretisk og overordnet plan søger at afdække selve essensen af kreativitetsbegrebet, herunder begrebets forhold til læring, dannelse, viden og innovation.

"Kreativitet er noget socialt", skriver Feiwel Kupferberg i sit bidrag og har dermed præsenteret et gennemgående træk ved artiklerne. For selv om kreativitet handler om afvigelse og nytænkning og for så vidt udmærket kan være noget individuelt, så er det omgivelsernes reaktion på denne tænkning, der bliver afgørende for kvalitetsvurderingen - og for tænkningens innovative værdi. Dette forhold, at kreativitet bør omsættes til innovation, illustreres fint med to af tidsskriftets midterartikler, der er eksempler hentet fra skolens hverdagspraksis. Her gives eksempler på, hvorledes elevers interesse for eksempelvis naturfagsområdet netop synes styrket via kreative og innovative arbejdsprocesser.

At kreativitet og innovation er nødvendig i en pædagogisk tænkning, underbygges og fastholdes gennem tidsskriftets første halvdel. Herefter knyttes tænkningen til især erhvervslivet, hvor det blandt andet relateres til problemløsning, flow og ledelse - begreber, der dog også er relevante i en pædagogisk kontekst.

Samlet set giver de ti artikler en fin indsigt i kreativitetsbegrebet og ikke mindst i dets relevans for en pædagogisk praksis. Tidsskriftet rundes udmærket af med Hans Henrik Knoops artikel om kreativitetens og pædagogikkens gensidige afhængighed og med en forløsende påstand om, at "kreativitet . ligger i forlængelse af, hvad vi i forvejen kan".