"Vi kunne have valgt ikke at fortælle om de bagvedliggende overvejelser, men vi har altså valgt at fortælle, at hvis karaktererne skal kunne bruges internationalt, så skal der på sigt og på landsplan være den fordeling, som er i det internationale ECTS-system", siger konsulent i Undervisningsministeriets kontor for eksamen og tilsyn Søren Vagner.

I gymnasiet indføres den nye skala med karakterer fra minus 3 til 12 fra dette skoleår, næste år følger de øvrige uddannelser, herunder folkeskolen. Søren Vagner understreger, at censorerne fortsat kun må kigge på, om eleverne lever op til målene for faget og bedømme elevens præstation ud fra den beskrivelse, som er knyttet til de enkelte karakterer. Censor ved det enkelte grønne bord må under ingen omstændigheder tage hensyn til, hvordan karakterfordelingen kommer til at se ud på klasse- eller skoleplan.

"Det er noget, vi kigger på centralt, nationalt plan fra Undervisningsministeriets side", siger han og bekræfter, at ministeriet vil rette til i de beskrivelser, der bliver af, hvad man skal kunne i de enkelte fag for at opnå en bestemt karakter.

Det vil så betyde, at hvis der sker et reelt fald i det faglige niveau, så vil det blive skjult, fordi man tilretter kravene, så karakterfordelingen fortsætter?

"Jeg tror altid man har tilpasset målene over tid - jeg tror for eksempel man har strammet målene for engelsk", siger Søren Vagner og vil ikke gå ind i en diskussion af, om det vil betyde, at konsekvenserne af besparelser på elevernes timetal bliver skjult.

Fremover kan man i resten af verden regne med, at hvis en elev har fået 12, så er vedkommende blandt de 10 procent dygtigste i Danmark.

Men det siger jo fortsat ingenting om, hvad eleven rent faktisk kan i forhold til de dygtigste elever i andre lande.

"Nej, men er der også et arbejde i gang for. Bl.a. arbejder man jo i EU på at beskrive, hvad der kræves i fremmedsprog, og det arbejde er i høj grad blevet skrevet ind i forbindelse med den danske gymasiereform", siger Søren Vagner.