»Hvis jeg er fuldstændig optaget af et eller andet, jeg ønsker at forstå, så vil hele organismen være tunet ind på det, og alle dele af hjernen vil målrettet arbejde sammen for at begribe det, man nu fokuserer på«, siger Hans Henrik Knoop.

Når der kommer turbo på læringen, taler man om flow. Så rykker det for alvor, og tilegnelse og forståelse af ny viden sker i et kolossalt tempo. Men ingen kan være i flow hele tiden. Det er måske ikke engang hver dag, man oplever det, selvom man burde.

Hans Henrik Knoop er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet. Forskningsmæssigt er han optaget af, hvordan hjernen og resten af menneskets organisme fungerer, hvordan vi lærer, og ikke mindst hvordan vi kan benytte den viden i praksis.

Knoop har siden 1996 ledet den nordiske gren af det internationale forskningsprojekt »GoodWoork«, hvor han arbejder sammen med så tunge drenge som Howard Gardner fra Harvard og Mihaly Csikszentmihalyi fra Claremont Graduate University. Gardner behøver vist ingen præsentation, det er ham med de mange intelligenser. Csikszentmihalyi er den, der for alvor har sat fokus på flow-forskningen.

Hvad kan forskningen med sikkerhed fortælle os om elevers læring? Hvad gør læring effektiv? De spørgsmål, har Folkeskolen bedt Hans Henrik Knoop give svar på.

»Motivation er et nøgleord, når elever skal lære noget. Jo mere man brænder for en sag, des længere når man typisk, så det handler om, at man går glad og åben til udfordringerne. Måske kunne vi sige lykkelig, men det rammer ikke helt. De amerikanske forskere taler om 'happiness' som en overskrift for flere forskellige aspekter af positive sindstilstande«, begynder Knoop.

Læringslykkens tre tilstande

Psykologer taler om tre forskellige typer af lykke som forudsætninger for god læring, siger Hans Henrik Knoop.

Den første kaldes »Det rare liv« - oplevelsen af kortvarige glimt af lykke.

»Det kan være sanselige oplevelser som en god middag eller en storslået udsigt, helkropsmassage eller et stykke af Mozart. Men den slags gode oplevelser er selvfølgelig ikke særlig lærerige i sig selv«, siger Hans Henrik Knoop. Derimod er de vigtige for, at personen oplever basalt velvære og tryghed i hverdagen, så man tør kaste sig ud i lærerige, eksperimenterende oplevelser. Derfor er elevernes oplevelse af det rare liv en vigtig del af et godt undervisningsklima på skolen.

Den næste type lykke eller happiness kaldes »Det engagerede liv«, som Knoop beskriver som »kvintessensen af læring«. Oplevelsen af at være fuldstændig opslugt af noget, som tager hele ens opmærksomhed, og som gør, at man glemmer tid og sted.

»Det er en ekstremt lærerig tilstand at være i, for den forudsætter en kombination af, at man er optimalt udfordret og koncentreret«, forklarer han.

Når eleven er under-udfordret, kan man se tegn på kedsomhed, mens bekymring over ikke at kunne løse opgaven er et tegn på over-udfordring. Så hvis eleven er fuldt koncentreret, er det meget sandsynligt, at eleven også lærer med fuld effektivitet.

Endelig er der en tredje type lykke, som kaldes »Det meningsfulde liv«. Det er oplevelsen af, at man deler noget, der er meget større end en selv, med andre mennesker. Som med »Det rare liv« er det ikke en tilstand, som man i sig selv lærer noget af. Men at opleve livet meningsfuldt er selvfølgelig på mange måder forudsætningen for, at man overhovedet ønsker at lære noget.

»De tre typer 'lykke' knytter sig direkte til læringens kvalitet og effektivitet. Og de forudsætter gensidigt hinanden, hvis læringen skal lykkes. Det er derfor, jeg hele tiden understreger, at det er vigtigt, at vi ikke glemmer trivslen i skolen, hvis vi vil nå langt fagligt«, siger Hans Henrik Knoop.

Men der er en række emner i skolen, som ikke alle er lige nemme at motivere eleverne for.

»Det er rigtigt. Skolen rummer en række formelle krav, som ikke er blevet mindre i de senere år. Man kan sige, at det er en luksusfordring for læringen, jeg taler om. For selvfølgelig er det ikke alle, der har lyst til at lære det hele. Men det er en kæmpe fordel, hvis vi kan bevare børnenes initiativ og lyst til at lære. Forskningen viser helt entydigt, at aktive elever lærer mere end passive og husker længere«.

Pædagogisk kunst handler på mange måder om at skabe et møde, så børnene får lyst til at lære de ting, der er nødvendige, mener Hans Henrik Knoop.

Lær eleverne at opstille mål

Børn kan være dybt engagerede i timevis med at træne deres hest eller øve straffespark, men som elever i skolen er de samme børn måske ikke til at få til at koncentrere sig om noget. Hvordan når læreren dem?

»Først og fremmest skal interessen vækkes. Hvis de aldrig har hørt om matematik, før de pludselig hører en voksen sige: Nu skal vi have matematik, så står børnene af«, svarer Hans Henrik Knoop. »Læreren er nødt til at vække elevernes interesser gennem historier, eksempler og små oplevelser, der gør, at man kobler til noget, de ved i forvejen, så det ikke bliver abstrakt og intetsigende. Man skal engagere dem i at tænke med, så det ikke kun bliver forelæsning, men en form for fælles tænkning. Vi ved, at lige så snart interessen er væk, så falder læringseffekten«.

Når interessen er skabt, er det vigtigt at fastholde en målrettet situation, som Knoop kalder »det kontrollerede fokus«. Mål er grundlæggende noget, mennesker har brug for, fordi det skaber orden og virker som en drivkraft. At lære at opstille mål kan også gøres meget konkret. Hvis man for eksempel taler med eleverne om, hvad de skal lave om eftermiddagen eller i weekenden, og hvad de vil have ud af det, så gør man dem begribeligt, hvad det er at opstille mål.

»På den måde får børnene nogle metafærdigheder, så de i virkeligheden lærer, hvordan de selv fungerer«.

Det tredje element, som skal med, er et minimum af regler.

Regler er en begrænsning af friheden på nogle områder, men de åbner muligheder på andre. For eksempel gør regler, at man bedre kan slappe af og koncentrere sig. Passende regler reducerer oplevelsen af social uoverskuelighed og skaber tillid, understreger Knoop.

Vi er hypersensitive

»Det er ikke helt forkert at hævde, at der psykologisk set skal ti succeser til at opveje en fiasko«, siger han. »Og den påstand kan lærerne nemt kontrollere«, fortsætter han.

Hvis ti forældre til et møde har rost skolen, lærerne og undervisningen, mens en enkelt har rakket ned på alt og alle, hvem er det så, man bruger tid på at tale om efter mødet?

»Meget ofte vil en enkelt hård kritik fylde alt for meget i forhold til alt det, der fungerer. Det skyldes både vor biologi og vor kultur«.

Derfor skal man nøje overveje, hvordan man evaluerer elevernes indsats. Også når det blot er hurtige kommentarer i forbindelse med det daglige arbejde.

»Af natur er vi hypersensitive over for trusler om social udstødelse. Derfor vil en elev ofte hurtigt glemme ros, mens de negative dele af evalueringen er det, der kommer til at fylde det hele. Det er sjældent hensigtsmæssigt. Vi ved i dag også, at det, vi især husker fra møder, er den stærkeste oplevelse og slutningen. Derfor bør evaluering som hovedprincip være en positiv oplevelse, hvor rosen fylder mest, hvor kritik opfattes værdifuldt, og hvor man slutter af på en god måde«.

»Vi - og det er alle aktører og interessenter i og omkring skolen - skal skabe så megen tryghed omkring skolen, at man i debatten om den tør lukke op for kritikken. Men det må ske på måder, så hverken lærere, elever eller andre taber ansigt. For det kan tage meget lang tid at komme over en offentlig ydmygelse. Jeg ser meget af lærernes skepsis over for evaluering som udtryk for en frygt for ydmygelse«.

Når man opbygger en evalueringskultur, bør den tage udgangspunkt i, at mennesker fra naturens side er hypersensitive over for kritik, og huske, at vi lever i et samfund, der ofte bidrager til at forstærke den tendens, så folk nærmest er blevet »evalueringsfobiske«, advarer Knoop.

»Man skal passe på ikke at forurene det pædagogiske klima på skolerne med overordnet, bredpenslet kritik, som man ikke kan forsvare sig mod. Hvis en skole for eksempel har fremragende læseundervisning og i det hele taget en professionel kultur, er det svært at se, hvilken gavn den skulle have af en avisartikel, hvor det bare generelt hedder, at folkeskolen ikke duer. Det er afgørende for skolens kvalitet, at kritikken er rimelig og perspektivrig, hvis folk skal tage den til sig og bruge den konstruktivt«.

Hvis du kan svare på de to spørgsmål, der stilles i tv-udsendelsen, kan du vinde Hans Henrik Knoops to bøger »Et ny læringslandskab - flow, intelligens og det gode læringsmiljø« og »Leg, læring og kreativitet - Hvorfor glade børn lærer mere« eller John Grishams nye spændingsroman »Mægleren«.

Klik ind på folkeskolen.dk og find quizzen under »Skolebænken«. Der er 15 bøger på højkant.

Tirsdag den 6. september, klokken 19.30, interviewer Thorkild Thejsen Hans Henrik Knoop på dk4 i tv-magasinet »Skolebænken«.

I en måned vises programmet stort set hver dag på forskellige tidspunkter. Udsendelsen kan også ses på folkeskolen.dk

Klik ind på fanebladet »Skolebænken« øverst på skærmen.

. Lærerne viser initiativ, som stimulerer eleverne til også at tage initiativ

»Engagementet hos en lærer, som virkelig personificerer sit fag, og som har høje faglige og sociale standarder, smitter næsten altid af på eleverne. Og omvendt: Hvis man ikke vokser i arbejdet som lærer, holder man hurtigt op med at være god til det«.

. Indholdet er interessant, vigtigt og velstruktureret

»Både pensum og selvvalgt indhold skal hurtigt vække elevernes interesse, og det vil det sjældent, hvis ikke de opfatter det som vigtigt, forståeligt og overkommeligt«.

. Der skal være fokus på læringen

»Det er vigtigt at være meget opmærksom på, at eleverne forstår, hvad emnet handler om«.

. Der er tid til fordybelse

»Eleverne skal tilegne sig tilstrækkelig dyb forståelse af emnet, så de får lyst til og bagefter bliver i stand til at bruge det, de har lært«.

. Skolen har tilpas høje forventninger og krav til hver enkelt elev kombineret med stærk støtte til dem hver især

»Skolelederen siger til eleven: Hvad ønsker du af os, og hvad vil du bidrage med? Jeg skal bare være elev, siger eleven måske. Nej, du skal ville noget, du skal bidrage med noget! Det er ikke ligegyldigt, om du er her - det betyder noget for os alle«.

. Læreren bruger varierede metoder, som er tilpasset den enkelte elev bedst muligt

»Men undervisningen må ikke være mere differentieret, end at den er overkommelig og nydelsesfuld for læreren. Man må finde en pragmatisk grænse, for hvis læreren ikke fungerer, er der ingenting, der fungerer. Læreren skal med hjerte og vilje forfølge de faglige ambitioner, som eleverne skal have. Eleverne skal ikke bare leve op til skolens krav, men stimuleres til at få faglige ambitioner. Får de det, er der gode forudsætninger for, at de bliver ved med at være glade for at gå i skole og virkelig når langt fagligt«.

. Der skal være et rart, engageret og meningsfuldt socialt klima på skolen og i klassen

»Hver enkelt elev skal have mulighed for at lære bedst muligt, men samtidig fortløbende bidrage til fællesskabet på områder, der betyder noget. Fællesskabet er med til at styrke hver enkelt elevs læring«.