Denne anmeldelse blev bragt i Folkeskolen nummer 35, 1954, side 939

Systemet er udarbejdet af kommunelærer Knud Hermansen og skolepsykolog Ejvind Jensen, og det er gennemillustreret i farver af malerinden fru Kirsten Jensenius.

Udgiverne fremhæver, at når børn begynder i første klasse, åbner der sig en helt ny og ukendt verden for dem. Derfor gælder det om, at barnets første møde med bogen sker under så festlige og fornøjelige former som muligt. Man mærker snart, at systemet er gennemtænkt og omhyggeligt tilrettelagt. Materialet har været gennemprøvet i en række førsteklasser såvel i hovedstadsområdet som i købstadsskoler og landsbyskoler, og forfatterne har således kunnet udnytte de indvundne erfaringer ved den endelige udformning af værket.

Det er med store forventninger, de små tager deres første skolebog i hånden, og det har for udgiverne været magtpåliggende, at der hele tiden kan bygges videre på det lystbetonede arbejde. Man har derfor søgt at gøre undervisningen så afvekslende som mulig og at give børnene adgang til selvbeskæftigelse, idet de, som det fremgår af titlen, i den første bog straks kan gå i gang med at farvelægge de mange billeder samtidig med, at bogstaverne indlæres, og der foretages de første stave- og læseøvelser.

Princippet for den første læseundervisning er det, at først læres bogstaverne, til at begynde med lydene, senere også navnene. Der indøves også stavning, først lydstavning, senere almindelig stavning, og endelig trænes børnene i at læse ordene som helheder, og der drages omsorg for, at de enkelte bogstaver opleves og opfattes både gennem øjet og øret.

Når børnene så i 6-7 uger har arbejdet med Vi læser og maler, kan man gå over til den første af de tre små lærebøger, der er beregnet for første skoleår. Stoffet her er hentet fra børnenes egenverden Søren og Mette er stadig i begivenhedernes midtpunkt senere indføres deres lillebror Jep. Med vilje har forfatterne fordelt stoffet i tre hæfter, så at børnene tre gange kan få glæden af en ny bog, og hertil kommer så det rent praktiske, at hver af dem kun skal benyttes i ca. 3 måneder, så sliddet på den enkelte bog bliver mindre. Fremgangsmåden er der gjort nøje rede for i vejledningen, der har noget at fortælle enhver småbørnslærer. Her er opført, hvor de nye ord indføres, og hvilke særlige problemer der behandles. Man synes, der er en masse læsestof med stigende sværhedsgrad, og det opgives, at i det første af de tre hæfter forekommer 148 forskellige ord i en tekst på 2170 ord, i andet hæfte, hvor de store bogstaver indføres, er tallene 173 og 4095, og i tredje 312 og 5364. der bliver altså indøvet 633 nye ord, og i slutningen af skoleåret skulle børnene være i stand til at begynde med frilæsningsbøger. Man mener at frilæsningen i andet skoleår skal have en fremtrædende plads indenfor læsearbejdet, og der vil senere blive udsendt materiale til supplerende læsning.

Vi læser er bygget således op, at det kan anvendes både til fællesundervisning og til individuelt arbejde. Det forekommer os, at de to forfattere har præsteret noget fremragende en virkelig indsats på småbørnsundervisningens område. Fru Kirsten Jensenius fortjener en særlig kompliment for det festlige udstyr. Farveglade og fornøjelige billeder er med rund hånd strøet over så at sige alle bøgernes sider. De vil lette arbejdet, fordi de i så høj grad understøtter teksten.

Det er den første egentlige skolebog, Det danske Forlag har udsendt. Der må være bragt betydelige ofre på udstyret; prisen forekommer ikke særlig høj, især når man husker, at de tre bøger kan bruges i flere år man får virkelig noget for pengene.

Det er en fin begyndelse, som der kan arbejdes videre på. Og man kan ikke godt tænke sig, at de børn, der under så festlige former indføres i bøgernes verden, i løbet af få år skal blive slaver af virkelighedsfjerne og uæstetiske tegneserier.