Test
4   41

Skolen uden nationale test

De nationale test er langtfra de eneste test, eleverne møder i skolen. Lærerne bruger et væld af pædagogiske og faglige test – både frivilligt og ufrivilligt, analogt og digitalt. Men de ville hellere have mere tid til at evaluere eleverne selv.

Forligskredsen diskuterer på livet løs, hvordan nye nationale test i skolen skal se ud. Danmarks Lærerforening, KL og Skolelederne har givet dem et bud på, hvordan de kan slanke testene til et niveau, som lærerne kan bruge i undervisningen, og undervisningsministeren har lovet at tage udgangspunkt i forslaget. Men måske var det også værd at se på, hvilke test lærerne allerede bruger - og hvorfor - ud over de nationale test.

"Der bruges et væld af forskellige test i folkeskolen. Men så vidt jeg ved, er der ingen, der har et samlet overblik over, hvad der bruges og til hvad", siger dr.phil. Christian Christrup Kjeldsen, viceinstitutleder for forskning på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU).

Går man til andre testkyndige forskere som professor ved DPU Jeppe Bundsgaard og seniorforsker ved Nationalt Videnscenter for Læsning Jesper Bremholm, får man samme melding. De er enige om, at det kunne være interessant, hvis nogen dannede sig et overblik og forskede i effekterne, men det er ikke gjort.

Overordnet kan man sige, at lærerne bruger pædagogiske og diagnostiske test udarbejdet af særlige forlag til netop den udfordring, eleverne står med, for eksempel i forhold til afkodning eller talblindhed. De bruger faglige test, som de enten selv har udarbejdet, eller som ligger i undervisningsmaterialerne, for at tjekke, om det underviste er trængt ind, og de bruger tidligere afgangsprøver for at forberede eleverne til eksamen. Men der findes ikke et centralt sted, hvor alle disse typer test er samlet.

Artiklen fortsætter under banneret

"Det gør det svært for lærerne at orientere sig i, hvad der findes, hvordan kvaliteten er, og hvordan de skal forstå resultaterne", siger Christian Christrup Kjeldsen, som gerne så, at lærerne blev tilbudt en bank af kvalitetssikrede test, som de kunne bruge, når de fandt det relevant.

Kommunernes har også testplaner

Det er dog ikke bare op til lærerne selv at bestemme brugen af test. En række kommuner har udarbejdet egne testplaner, hvor lærerne på hvert klassetrin skal ind og se, hvilken test de skal gennemføre med deres elever. Nogle steder tester man kun de år, hvor der ikke er nationale test, andre steder tester man hvert år.

"Stort set samtlige skoler, både folkeskoler og privatskoler, har oprettet sig i vores system, så lærerne kan bruge vores test. Jeg har ikke tal på, hvor mange kommuner der har en fast testplan, som lærerne skal følge. Men mit bud vil være måske en tredjedel", fortæller Sandy Pedersen, salgsansvarlig på Hogrefe Psykologisk Forlag.

Hogrefe har siden 70'erne udviklet psykologiske og pædagogiske test til brug for lærere i dansk og matematik og til andre fagprofessionelle, og testene er i dag udarbejdet, så de passer til læringsmålene.

TEST I FOLKESKOLEN

De nationale test indeholder fire obligatorisk test i læsning, tre i matematik, to i engelsk og en i fysik/kemi. Derudover findes der frivillige test i dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi, biologi, geografi og dansk som andetsprog.

Kommunale testplaner kan indeholde en eller flere læse-, stave- og matematiktest på hvert klassetrin, der typisk vil være en blanding af de store forlags pædagogiske og diagnostiske test, som dels afleveres til læse- og matematikvejledere, dels samles i en rapport til kommunen.

Skolens vejledere vil desuden ofte benytte sig af en række diagnostiske test.

Større undervisningsmaterialer indeholder typisk både test på det givne forløb og ofte også mere generelle test.

Afgangsprøver fra tidligere år bliver løbende brugt som test og prøveforberedelse til eleverne.

Ud over Hogrefes findes en række andre pædagogiske og diagnostiske test, som lærerne enten selv kan finde og vælge at bruge, eller som bruges af for eksempel læse- eller matematikvejledere, eller som skolen eller kommunen har besluttet at bruge. I dansk bruges for eksempel IL (individuel læseundersøgelse) til at vurdere, om forudsætningerne for at lære at læse er til stede, OS-testene (ordstillelæsningsprøver), der måler, om børnene har knækket koden, SL-prøverne (sætningslæseprøver), ST-prøver (stavning) og TL-prøver (tekstlæsning), som måler læseforståelse og afkodning.

Nogle prøver findes både digitalt og analogt, og en del er selvrettende. Lærerne kan så trække data, hvor de kan sammenligne elevernes resultater med året før eller landsgennemsnittet, ligesom kommunerne får en testrapport, hvor de kan sammenligne resultater på skoleniveau over tid eller med landsgennemsnittet.

På Virupskolen i Aarhus, hvor folkeskolen.dk's danskrådgiver, Trine Hemmer-Hansen, arbejder, har de en fælles testoversigt for dansk og matematik, der bliver revideret hvert år.

"Jeg har valgt at se sådan på det, er det er nu engang de test, vi skal tage, og så er det jo meget fedt, at der er udarbejdet et skema, så det er let at se, hvad man skal. Jeg er ikke specielt tilhænger af test, for jeg kan fint vurdere eleverne på andre parametre. Men vi fanger måske nogle, som har brug for ekstra støtte, og så kan jeg godt lide, at jeg nemt kan give testen videre til vores læsevejledere, som er superskarpe til noget helt specifikt", siger Trine Hemmer-Hansen.

Lærere bruger faglige evalueringer af forløb

Oven i de pædagogiske og diagnostiske test findes så alle de test, forlagene lægger ind som mulige evalueringer i slutningen af et forløb, og lærernes egne lignende test eller evalueringer.

"Om den slags bruger jeg aldrig ordet test, men snarere evaluering", siger Trine Hemmer-Hansen. Formand for Danmarks Matematiklærerforening Jens Peter Christensen fra Skørping Skole deler den holdning.

"Vi har jo elever, som er udmærkede til matematik, men så snart man siger ordet test, bliver de nervøse. Samtidig skal vi være sikre på, at vi ikke tester dem i for lang tid, for så er det ikke længere matematikken, vi måler, men deres testduelighed".

Han forsøger i høj grad at bruge andre metoder til at tjekke, om eleverne har forstået de ting, de har arbejdet med.

"Jeg forsøger gerne at afslutte med en mundtlig fremstilling, hvor de forsøger at fortælle det, de har lært, til deres klassekammerater. Gerne noget konkret, de har arbejdet med, for eksempel deres egen tophastighed på cykel, når de går baglæns eller op og ned ad en bakke. Så får de også trænet mundtlig matematik samtidig", siger Jens Peter Christensen.

Stor forskel på test fagene imellem

Der findes altså masser af test i folkeskolen ud over de nationale test. Men det betyder ikke, at der testes i alle fag. Dansk og matematik er uden sammenligning topscorere, når det gælder testning. Går man til naturfagsområdet, er der ifølge faglig rådgiver på folkeskolen.dk Mette Mellerup, som arbejder på Sølystskolen i Silkeborg, ikke meget hjælp at hente, hvis man vil teste elevernes niveau.

"Der er ikke tradition for en evalueringskultur i naturfagene, og derfor kan eleverne også komme med vidt forskellige niveauer fra natur/teknologi, når vi får dem til fysik/kemi, biologi og geografi i overbygningen. Der er en obligatorisk national test i fysik/kemi i 8. klasse, det er det. Så kan man købe sig til natur/teknologi-tjek eller lave noget selv, hvis man har tid", fortæller hun.

I engelsk bliver elever testet i de nationale test i 4. og 7. klasse, men derudover er det helt op til lærerne selv og det materiale, han eller hun arbejder med. Forlagene har ofte test indbygget i forløbene eller tilbyder grammatik- eller sprogtest som en del af pakken.

"Jeg er glad for, at der ikke er flere standardiserede test, som jeg skal bruge tid på. Jeg udarbejder ofte selv en minitest til mine forløb, som eleverne så tager inden og igen efter. Det motiverer dem og giver synlige mål. Det er meget sjældent, at jeg bliver overrasket over et testresultat, men det giver eleverne noget - særligt dem, der har svært ved det - at se, hvor meget de faktisk rykker sig i løbet af et forløb", fortæller folkeskolen.dk's faglige rådgiver i engelsk, Maria Roneklindt, som arbejder på Byskovskolen i Ringsted.

Kulturfagene og de praktiske-musiske fag har heller ikke samme testbevågenhed som dansk eller matematik, og der er ingen nationale test eller faste test i kommunernes testplaner. Men efter at de praktiske-musiske fag er blevet gjort til prøvefag, er der mange lærere, der afholder forpremiere på afgangsprøven, ligesom man længe har gjort i de andre prøvefag.

"Der er ikke tradition for test i håndværksfagene. Bortset fra hvis man ser for eksempel sykørekort som en slags test. Men det ser jeg mere som en måde for mig at holde styr på, om de er så sikre på et område, at jeg kan lade dem fortsætte. Og ja, så er vi begyndt at lade dem prøve, hvordan det vil være at gå til eksamen, så de bliver trænet i det", fortæller folkeskolen.dk's faglige rådgiver i håndværk og design, Katrine Dalin Diduch, som arbejder på Skælskør Skole.

Magten tilbage til den professionelle lærer

Men er det så flere test, der er brug for? Lærerne Lis Pøhler, som gennem en årrække har været med til at udvikle test og afgangsprøver i dansk, og Lis Zacho, som blandt andet har siddet i Undervisningsministeriets rådgivningsgruppe for teknologi i folkeskolen og er faglig rådgiver i matematik på folkeskolen.dk og underviser på Lindevangskolen på Frederiksberg, svarer klart nej.

"Med indførelsen af selvrettende prøver og test er jeg bekymret for, at lærerne risikerer at miste kompetencerne til løbende at evaluere elevernes arbejde. Dels fordi de ikke bliver uddannet til det, dels fordi man forlader sig på testresultaterne, og dels fordi man ikke har tiden til den grundige evaluering", siger Lis Pøhler.

Hverken de nationale test eller de pædagogiske eller diagnostiske er målrettet det, eleverne laver lige nu. Lærerne har i højere grad brug for at lære at udarbejde evalueringer, som relaterer sig til det faglige indhold i det forløb, som eleverne lige har været igennem, fortæller Lis Pøhler.

"Men det er der ikke tid til i skolen i dag. Og jo mere lærerne forlader sig på selvrettende test, hvor de bare får et resultat ud, jo mindre bliver de trænet i at vurdere, hvor eleverne befinder sig, og hvad de har brug for for at komme videre. Vi har brug for tid til samarbejde mellem lærer og vejleder. Vi mangler en responskultur", siger hun.

Lis Zacho mener også, at der bliver brugt alt for meget tid på at teste og for lidt på faktisk at vurdere den enkelte elev.

"Man kan bruge en masse tid på at teste, og så ved man noget om, hvordan det er gået i testen, men ikke noget om virkeligheden. For mig giver det meget mere mening at være i dialog med eleverne. Hvad skal jeg sammenligne med andre elever for? Jeg har brug for at se på den enkelte elevs udvikling og progression i netop det, han eller hun står i lige nu. Hvis der så er et meget specifikt problem med én elev, kan man finde en test, der passer til præcis det problem. Men den hysteriske standardiserede massetestning er spild af tid", siger Lis Zacho.

Hun understreger også, at det absolut ingen mening giver at teste, hvis man ikke bagefter bruger den nødvendige tid på at forstå resultaterne og handle på dem.

I stedet bruger Lis Zacho sin tid på at lade eleverne vise deres produktioner på padlets og i samtaler. Efter hvert større forløb vurderer hun og hendes to matematikkolleger på årgangen samtlige elever som rød, gul eller grøn, i forhold til om de er med, har brug for lidt eller meget mere. Farverne kan de tre lærere så fælles reagere på. Både i forhold til elevgrupperne og som en evaluering af kvaliteten af deres egne forløb.

"Vi er blevet tudet ørerne fulde af, at vi skal teste og evaluere, men man lægger jo sin lærerprofession i hænderne på dem, der har udarbejdet testen. Man tror, testen er sandheden, men det er det ikke. Vi skal have magten tilbage til den professionelle lærer, som forstår at vurdere elevernes udbytte af undervisningen, og ikke et standardsystem. Jeg mener, at lærerne er kompetente til at vurdere eleverne, men vi skal have tid og rum til refleksion, evaluering og opsamling sammen med fagkollegerne".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ