Udeskole
0   4

Elever i almenskolen kan inkluderes i udeskolen med specialpædagogik

Elever med særlige behov kan have stor gavn af udeskoleundervisning. Det ved især specialskoler, men når eleverne går i en almen klasse, kommer de måske slet ikke med ud. Lærerne må ty til specialpædagogiske metoder, opfordrer videnscenter.

Elever med særlige behov bliver ekskluderet fra at deltage, når deres klasse i almenskolen drager i udeskole. For elever med bevægelses- eller synsvanskeligheder kan det skyldes, at udeskolen og dens aktiviteter ikke er tilgængelige for dem, og for elever med for eksempel ADHD eller autisme, kan udeskolen føles så kaotisk, at de mister overblikket over, hvad der skal ske, og bliver urolige og stressede.

Konsulent Tine Soulié fra Videnscenter om handicap kan ikke sætte tal på, hvor mange elever der ekskluderes fra at deltage i udeskole, eller hvor mange lærere, som helt dropper udeundervisning, fordi den er svær at gennemføre med hele klassen. Men hun er ikke i tvivl om, at det sker. Blandt andet giver en termometerundersøgelse fra Danske Handicaporganisationer et fingerpeg om det.

Artiklen fortsætter under banneret

"Forældrene i målingen har ganske vist ikke fået direkte spørgsmål om udeskole, men 24 procent svarer, at deres barn ikke kan deltage i udflugter og bevægelse i løbet af skoledagen. Samtidig hører vi fra forskere, at nogle elever har svært ved at deltage, og jeg har også selv mødt både lærere og naturvejledere, som siger, at det er et problem", siger Tine Soulié.

Lærerens forberedelse

Det kan være en god ide at benytte 'hv-spørgsmål til både at planlægge undervisningen og forberede eleverne på, hvad der skal ske:

  • Hvorfor skal eleverne lave aktiviteten? Formål og mål.
  • Hvad er elevernes og gruppens deltagelses- og læringsforudsætninger? Særlige behov?
  • Hvad skal eleverne lave? Hvilke aktiviteter? Med hvilket fokus?
  • Hvordan skal eleverne lave det (metode)? Er der forskellige niveauer/roller/muligheder for valg? 
  • Behov for tilpasninger til elever med bevægelsesvanskeligheder, synsvanskeligheder? Behov for særligt grej?
  • Hvor skal eleverne lave det (placering)? Er der tilgængeligt for klassens kørestolsbruger? Er der brug for tydelig markering af hver enkeltes plads?
  • Hvornår skal eleverne lave det (tidspunkt)?
  • Hvor længe skal eleverne lave det (tidshorisont)? Benyt eventuelt et analogt ur, som eleverne kan holde øje med (Timetimer).
  • Hvor meget skal eleverne lave (mængde)? Vær konkret - fem gange kan vises med fem pinde.
  • Hvem skal eleverne lave det med (personer)? Udpeg makker/grupper - overlad det ikke til eleverne selv, med mindre det har et klart formål. Tryghed? Nye relationer? Benytte og komplementere elevernes forskellige kompetencer?
  • Hvem kan eleverne få hjælp af (person)? Kammerat/makker, underviser, handicaphjælper?
  • Hvad skal eleverne bagefter? Faste overgangsritualer - aktiviteter mellem hovedaktiviteterne - hvordan komme fra inde til ude/fra ude til inde (struktur og organisering)?
  • Hvordan skal eleverne forberedes på aktiviteterne? Skriv program på tavle - anvend tegninger, ikoner, billeder, fotos, video - benyt digitale hjælpemidler til elever med synsvanskeligheder og benyt konkrete og andet taktilt materiale.

Kilde: Videnscenter om handicap

Hun har blandt andet hørt om elever i kørestol, som ikke kan komme ind i udeskolens område og derfor må sidde på afstand og se på, at klassekammeraterne har gang i noget spændende.

"Det er til at få ondt i maven af", siger Tine Soulié.

Elever med nedsat syn har brug for at få synstolket omgivelserne

At elever udelukkes fra at deltage i udeskole kommer ikke bag på Tine Soulié, for det samme sker, når bevægelse og kroppen kommer i spil i skolen. Det skyldes, at undervisningen ikke lægges til rette, så eleverne med særlige behov kan deltage. Derfor oplever lærerne at stå i situationer med konflikter og børn, som bliver angste.

"Både elever og lærere føler, at udeskolen er kaotisk i forhold til at være i klasseværelset med borde, stole og tydelige strukturer", siger Tine Soulié.

Når man er udenfor, kræver det andre strukturer. Dem kan lærere i almenskolen skabe ved at anvende didaktiske metoder fra specialpædagogik, som har blik på børns læring og deltagelse, lyder konsulentens opfordring.

"Hvilken tydelighed, der skal til i udeskolen, afhænger af elevgruppen, for der er forskel på kognitive vanskeligheder og opmærksomhedsforstyrrelser og på bevægelseshandicap eller synsvanskeligheder. Elever med synsvanskeligheder har for eksempel brug for at få synstolket omgivelserne, så de ved, hvad det er for et område, de skal være i. Til gengæld kan de få deres andre sanser i spil, når de får fingre i det, de skal arbejde med", siger Tine Soulié.

Eleverne skal have at vide, hvad der skal ske

Inden klassen går ud, skal læreren sikre sig, at eleverne får tydelig besked om, hvad der skal ske, lyder et af Tine Souliés råd.

"Man skal måske illustrere det med billeder, så børnene kan se de aktiviteter, der venter dem. De skal også have at vide, hvorfor de skal afsted, hvem de skal følges med på vej derud, hvem de skal være sammen med derude, hvor længe udeskolen varer, og hvad der skal ske bagefter. Jo flere skinner man lægger ud for eleverne, desto mere trygt bliver det".

Udeundervisning styrker både det faglige indhold og elevernes sociale kompetencer, så man skal ikke pakke eleverne ind i vat.

"De skal også lære noget. Derfor er det en udfordring for læreren langsomt at flytte grænsen for, hvad eleverne kan magte. At være i et miljø udenfor skolen er også en læringsarena", siger konsulenten.

Ikke uden grund at specialskoler underviser ude

Der sker noget, når børn kommer ud i naturen. De falder generelt lidt til ro, bliver mere fokuserede og begynder at samarbejde på en helt anden måde, end de gør indenfor. Og får de det svært, har de bedre mulighed for at trække sig. På den måde er uderummet ikke så krævende som skolens indemiljø.

"Når vi ved, at naturen giver børn noget ekstra, er det ekstra synd, at nogle bliver udelukket fra at deltage. Samtidig er det ikke uden grund, at en del specialskoler anvender udeskole i deres undervisning. De fleste elever har behov for undervisning, som er konkret og autentisk og bringer krop og sanser i spil. Det sker, når skolen inddrager natur, kulturinstitutioner, lokalsamfund og virksomheder i undervisningen", siger Tine Soulié.

Elever med særlige behov, som er inkluderet i almenklasser, skal også have mulighed for at få del i de positive ting, der følger med en udeskole, tilføjer hun.

Eksklusion fra udeskolen har store konsekvenser for eleverne

Videnscenter om handicap har i over 25 år arbejdet med inklusion, idræt, bevægelse og friluftsliv, herunder udeskoleområdet. Når centret netop nu peger på problemer med inklusion i udeskolen, skyldes det en større interesse for at drive udeskole som en del af almenundervisningen.

En specialskoles brug af udeskole

En klasse fra en specialskole for eleverne med vidtgående psykiske udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser tager en gang om ugen til en naturbase. På skolen kan de have svært ved at samarbejde, og de kommer let i konflikt med hinanden. På naturbasen tager de ofte selv initiativ til at samarbejde om opgaverne.

Eleverne får at vide, hvem de skal følges med og bliver præsenteret for et detaljeret program for dagen. Hvis en elev har en dårlig dag, tages der hensyn til det med aftaler om særlig støtte. Al information skrives på tavlen og bliver yderligere visualiseret med billeder og piktogrammer.

Eleverne føler tryghed ved, at de skal til et sted, de kender. De kører med bus og går et godt stykke. En af eleverne får ansvar for at have styr på bussens tidsplan og en anden for betaling. De øver på den måde selv at kunne tage bus.

Flere af aktiviteterne er de samme fra gang til gang, for eksempel at samles og repetere dagens program og aftaler om, hvem der sørger for hvad i forbindelse med at tænde bål, praktiske gøremål ved frokost og ved afgang. En af eleverne er ordstyrer.

Der er også nye aktiviteter, som skal udføres afhængigt af fag, formål, mål og undervisningstema. Eleverne kigger eksempelvis på små og store fugle, på land og på vand og ved brug af kikkert. De undersøger fjer, tegninger, fødder og næb på udstoppede fugle, og lærere og elever bevæger sig som forskellige slags fugle og se snakker om tyngdepunktets placering. Eleverne fotograferer, finder reder, fjer og dun, og de bygger fuglehuse og laver fuglefoder. De søger oplysninger om fuglenes størrelser og vægt og sammenligner med flasker med vand. Desuden finder de billeder med trækruter og udbredelse i Danmark.

Hjemme på skolen laver eleverne udstillinger for de andre klasser og hænger huse og foder op. Fugletemaet involverer både dansk, madkundskab, billedkunst, musik, idræt og svømning i ude- eller hjemmeskole.

Kilde: Videnscenter om handicap

"Corona har betydet, at der er blevet sat endnu mere fokus på udeskolen. Jeg tror, det varer ved, fordi erfaringer under Covid-19 har vist, at udeskole kan være en rigtig god metode til at lave en spændende og varieret undervisning. Derfor er det vigtigt, at vi lægger udeskolen til rette, så alle elever kan komme med ud, for det har store konsekvenser for dem, der bliver ekskluderet fra at deltage", siger Tine Soulié.

Ikke alene ekskluderes eleverne fra undervisningen. De ekskluderes også fra et vigtigt socialt fællesskab.

"De bliver dømt ude, og det kan have varige konsekvenser for deres selvforståelse. Det har også betydning for de andre elevers evne til at se forskellighed som en styrke. En viden og erfaring de kan tage med sig ind i ungdoms- og voksenlivet, og som giver dem evnen til at navigere i en mangfoldig verden", siger Tine Soulié.

Du kan læse gode råd fra Videnscenter om handicap om at inkludere elever i udeskolen via linket nedenfor:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.520 andre er allerede tilmeldt