Fravær
0   7

Klagenævn indskærper: Ved skolevægring skal PPR bidrage med en frisk beskrivelse af eleven

Når skolens indsats for en elev med massivt fravær ikke slår til, er det yderst relevant, at PPR beskriver elevens vanskeligheder og vurderer, hvilken undervisning eleven så har brug for. Det fastslår Klagenævnet for Specialundervisning i sin årsrapport.

I de seneste tre-fire år har Klagenævnet for Specialundervisning beskrevet sager om elever med massivt skolefravær i sine årsrapporter. Rapporten for 2020 er ingen undtagelse. 25 af de 180 sager, nævnet behandlede sidste år, bunder i skolevægring.

Det får klagenævnet til at indskærpe, at PPR spiller en vigtig rolle i sager med elever med massivt fravær.

"Det er yderst relevant, at PPR bliver inddraget, så sagen både indeholder en aktuel beskrivelse af elevens vanskeligheder og en professionel vurdering af elevens samlede behov ved et undervisningstilbud. Herunder hvilke specialpædagogiske tiltag og foranstaltninger der er nødvendige for, at barnet kan genoptage sin skolegang uden efterfølgende reaktioner hjemme", skriver nævnet i årsrapporten.

Den sidste bemærkning henviser til, at nogle skoler oplever, at eleven trives, mens forældrene møder et barn derhjemme med lav frustrationstærskel, træthed og ængstelighed.

Artiklen fortsætter under banneret

Klagenævnet er afhængig af et tydeligt billede af eleven

Klagenævnet for Specialundervisning er afhængig af, at PPR både har forholdt sig til elevens manglende skolegang og til elevens aktuelle undervisningsbehov, når det behandler sager om fravær.

"Uden et tydeligt billede af barnets aktuelle vanskeligheder og undervisningsbehov, herunder hvad der ligger til grund for, at barnet ikke har en stabil skolegang på fuldt skema, kan klagenævnet være nødsaget til at hjemvise sagen til fornyet behandling i kommunen", skriver nævnet i årsrapporten.

Hvad er en hjemvisning

  • En hjemvisning betyder, at Klagenævnet for Specialundervisning ophæver kommunens afgørelse, og at kommunen skal træffe en ny afgørelse, når den har indhentet de manglende oplysninger om eleven.
  • Ved hjemvisning afsluttes sagen i klagenævnet. Kommunens nye behandling af sagen kan godt føre til samme resultat, og den nye afgørelse kan påklages til klagenævnet på ny.
  • Klagenævnet har i 2020 hjemvist 28 sager på folkeskoleområdet svarende til 16 procent af sagerne. I 2019 blev ti procent af sagerne hjemsendt.

Klagenævnet giver et eksempel med en elev, som ikke har formået at modtage undervisning i tilbuddet på fuldt skema gennem længere tid. I nogle tilfælde kommer eleven slet ikke i skole længere.

Elever med fravær kan let gå under radaren

Kommunen revisiterer til samme tilbud, uden at det kan ses i sagen, at PPR har forholdt sig til elevens manglende skolegang og til elevens aktuelle vanskeligheder og undervisningsbehov.

Der kan der være flere årsager til, at der ikke altid findes en aktuel beskrivelse af elever med fravær, mener Hans Jørn Søberg. Han er leder af PPR i Svendborg og formand for Skolelederforeningens landsklub for PPR-ledere.

"Alle rådgivninger kommer i perioder bagud med de pædagogisk-psykologiske vurderinger, fordi akutte opgaver kræver medarbejdernes tilstedeværelse. Det er ikke en ukendt problemstilling og er et spørgsmål om resurser", siger han.

Når det handler om skolevægring, er der risiko for, at eleven går under radaren, så skolen er måske ikke opmærksom på, at et fravær er under opsejling.

"Når det handler om noget, børn og unge ikke gør, bliver de let usynlige for de voksne. Det gælder både for skolen, sundhedsplejersken og børne- og familieområdet. Det er lettere at få øje på en elev, som skiller klasseværelset ad", siger Hans Jørn Søberg.

Det er nødvendigt at komme tæt på eleven

Der kan være flere årsager til, at en elev ikke kommer i skole. Det kan for eksempel skyldes en uopdaget autisme eller angst.

"Det kan også være, at eleven er bekymret for, hvad der sker med de små søskende derhjemme, mens eleven er i skole. Om de lider skade, fordi mor drikker. Eleven kan også være bange for en lærer eller for at blive mobbet. Eller måske er det bare rarere at være derhjemme og spille computer. Der skal forskellige indsatser til, alt efter hvad der er årsag til fraværet, men ofte er eleven ikke selv i stand til at sige, hvad der ligger bag", fortæller Hans Jørn Søberg.

Netop derfor er det nødvendigt, at der kommer sagkyndige ind over.

"Det er ikke godt nok, når klagenævnet siger, at der mangler aktuelle vurderinger af eleverne i sager om fravær. Det skal vi kunne overkomme at lave. Vi er nødt til at være tæt på barnet og forældrene, som ofte er bekymrede over, at de ikke kan få barnet i skole. Derfor må vi komme til familien, og det skal være med tværfaglige løsninger, så for eksempel skole og familieafdeling arbejder i samme retning", siger PPR-ledernes formand.

Klagesager har det med at klumpe sig sammen

Det fremgår ikke af klagenævnets årsrapport, hvordan de 25 klager over tilbuddet om undervisning til elever med massivt fravær er faldet ud. Altså om kommunen eller forældrene har fået medhold. Men Hans Jørn Søberg vurderer, at sagerne stammer fra fire-fem kommuner.

"Det er ikke særlig sandsynligt, at de kommer fra 25 forskellige kommuner, for den slags har det med at klumpe sig sammen. Ved at sende sagerne tilbage til fornyet behandling giver klagenævnet de pågældende kommuner et stærkt signal om, at de skal handle sig ud af problematikken", siger Hans Jørn Søberg.

Han sidder også i Landssamrådet af PPR-chefer, og her har en debat om klagenævnets årsrapport ført til en aftale om, at landssamrådet, KL og Undervisningsministeriet skal mødes med klagenævnet med jævne mellemrum for at drøfte udviklingen i klagesager.

Undersøgelsesprincip

Inden en myndighed kan træffe afgørelse i en sag, skal sagen forberedes. Der skal tilvejebringes det retsgrundlag og de faktiske oplysninger, som er nødvendige for at træffe en rigtig afgørelse. Det er et grundlæggende princip i forvaltningsretten.

Princippet kaldes officialprincippet eller undersøgelsesprincippet. Princippet er ikke generelt lovfæstet i forvaltningsretten, men er udtryk for en almindelig grundsætning, som kun kan fraviges med lovhjemmel.

"Klagenævnet har ikke været vant til at holde sådanne møder, men nævnet har sagt ja, og vi har allerede haft det første møde", fortæller Hans Jørn Søberg.

Flere sager er sendt tilbage til fornyet behandling

Generelt har hjemsendelse af sager været et stigende problem i 2020. I alt blev 16 procent af sagerne på folkeskoleområdet hjemsendt i 2020. Året før var det 10 procent.

Igen fremhæver Klagenævnet for Specialundervisning, at der enten ikke er udarbejdet en PPV, eller også er den meget mangelfuld eller flere år gammel, i de sager, som hjemsendes.

Du kan læse årsrapporten fra Klagenævnet for Specialundervisning via dette link:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

PPR-netværket er for ansatte og andre med interesse for Pædagogisk Psykologisk Rådgivningsområdet. I samarbejde med Samrådet af Specialpædagogiske Foreninger i DLF. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
684 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.563 andre er allerede tilmeldt