Faglig fuser
12   13

Engelsklærer: "Jeg planlægger den undervisning, som min forberedelsestid tillader"

Casper Greisen er en af de få lærere, som ikke mener, mængden af forberedelsestid er et problem. Ifølge den unge lærer handler det om at skabe undervisning, som eleverne kan engagere sig i – inden for de rammer forberedelsestiden tillader.

"Det kunne da være dejligt med flere timer til forberedelse, men jeg klarer mig med de timer, jeg har og får det bedste ud af det".

Sådan lyder det fra Casper Greisen, som underviser 5.-7. (rettet 10.38 d. 03/03, red.) klasserne på Stjernevejskolen i Hedensted i engelsk, idræt og madkundskab.

Casper Greisen er blevet lærer efter reformen og lov 409 og har altså ikke oplevet lærerlivet før reformen. Derfor oplever han også, at han ikke ser de samme udfordringer med forberedelsestiden som sine kollegaer, og han er en af de få deltagere i Folkeskolens lærerundersøgelse om reformen, der ikke svarer, at den forringede forberedelsestid har haft negative konsekvenser.

"Jeg finder løsningerne i det, jeg har. Og det mangler jeg at se hos nogle lærere. At vi finder løsningerne på det", siger Casper Greisen og fortsætter:

Artiklen fortsætter under banneret

"Jeg laver undervisning efter det, som forberedelsestiden tillader. Det der kan være tidskrævende for mig, det er at kreere de ting, som jeg gerne vil bruge i min undervisning. Så hvis jeg overskrider min forberedelsestid, er det fordi jeg skal lave et produkt, som jeg skal bruge i min undervisning".

5.x skal lige have jokes, 5.y har brug for en roligere start

OM UNDERSØGELSEN

I december satte Folkeskolen en undersøgelse i gang på folkeskolen.dk og Facebook blandt lærere i hele landet. Undersøgelsen skulle give svar på, hvordan folkeskolereformen opleves ude i undervisningslokalerne på de enkelte fag, og hvilken betydning den har haft for lærernes dagligdag og undervisning.

971 lærere har svaret på spørgeskemaundersøgelsen i løbet af slutningen af december 2020 og start januar 2021. I undersøgelsen er alle fag, klassetrin og 95 at landets 98 kommuner repræsenteret.

På folkeskolen.dk vil du de kommende uger kunne læse mere om, hvordan reformen har påvirket fagene, eleverne og lærerne.

Fra Casper Greisen lyder det, at ideerne til undervisningen kommer nemt. Derfor bruger han kun en lille del af forberedelsestiden på at beslutte, hvad undervisningen skal indeholde.

"Jeg vurderer hurtigt, hvilken undervisning jeg har lyst til at lave, så den del af forberedelsen er ikke tidskrævende for mig. Og så justerer jeg min undervisning efter, hvilke klasser jeg skal ind i. I 5.x skal de måske lige have et par jokes, inden vi går i gang, og i 5.y har de brug for en roligere start", fortæller Casper Greisen.

Og for den unge lærer handler det derfor primært om at tilpasse tempoet i undervisningen.

"Temaet er det samme, progressionen er den samme, men tempoet i de er forskelligt fra klasse til klasse", siger Casper Greisen.

Disponer bedre over forberedelsestiden

Casper Greisen mener desuden, at lærerne bør være mere fleksible i disponeringen af deres forberedelsestid. Hans opfordring til sine kollegaer lyder derfor:

"Du har haft idræt de sidste ti år. Det har du jo fuldstændig styr på. Så det kunne være, at du skulle bruge noget af din forberedelsestid på at få styr på madkundskab, efter de nye krav er kommet. På den måde bliver du nødt til at være fleksibel med den tid, du har".

Ifølge Casper Greisen handler det nemlig om at bruge forberedelsestiden bedst muligt.

"Når jeg laver undervisning, handler det for mig om, at eleverne skal have lyst til at komme til den time. For har de ikke lyst til det, kan de lige så godt lade være med at sidde der", siger Casper Greisen og fortsætter:

"Hvis eleverne har lyst til undervisningen, så vil de også gå 20 skridt for dig, selvom du kun beder dem tage to".

Casper Greisen ønsker derfor også at skabe engelskundervisning, der sætter sig i eleverne, og som de også husker om mange år.

"Det at fortælle et eventyr i engelsk, det er ikke bare at fortælle et eventyr. Der skal du male det helt store billede, så de sidder med den der følelse af, at det er det vildeste eventyr, de nogensinde har hørt. Og måske er der også nogen, som tænker hold kæft, at det er for åndsvagt, men så sidder de alligevel og har en overdrevet følelse, og det er altså en fed ting for deres læring. Det er nemlig lige præcis de undervisningsøjeblikke, som eleverne vender tilbage til", fortæller Casper Greisen.

Undervisning der engagerer

Fra Casper Greisen lyder det desuden, at det ikke nødvendigvis kræver ekstra forberedelsestid at holde elevernes koncentration sidst på dagen.

"Jeg overvejer aldrig at skræddersy min undervisning efter, hvornår på dagen timen ligger. Der kigger jeg i langt højere grad på, hvad eleverne lige har haft i den engelsktime, vi havde sidste gang, og hvad der så kunne være et spændende næste skridt for dem", siger Casper Greisen.

Ifølge den unge lærer er det nemlig ikke mere besværligt at fange elevernes opmærksomhed sidst på dagen.

"De elever, der keder sig i undervisningen, de sidder også og kigger direkte ud i luften kl. 8 om morgenen. Så det er ikke, fordi dagen har været lang, at eleverne keder mig. Det er, fordi undervisningen er kedelig", fortæller Casper Greisen og fortsætter:

"Hvis du fanger en interesse hos eleverne, så er det ligegyldigt, hvilken lektion det er på dagen, eller hvad eleverne skal, når de har fri, så vil de gerne følge med".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.722 andre er allerede tilmeldt