Robot til undervisning: Fable Connect er en mobil dansk robot udviklet af Shape Robotics. Eleven styrer robotten med sin smartphone, tablet eller pc. Eleven kan blandt andet lave en markering på skærmen for at række hånden op. Med to skærme kan eleven derhjemme og kammeraterne i klassen se hinanden. Lungeforeningen tester i øjeblikket Fable Connect i undervisning.Pris: 3.000 kroner plus mobiltelefon. Klik videre til næste billede på >

Billedserie: Robotter kan være et ekstra redskab til elever uden skolegang

Det gør en forskel for langtidssyge elever og elever med skolevægring, at de kan følge klassens undervisning via en robot. Det forbedrer både elevens læring og trivsel. Robotter kan supplere PPR’s øvrige redskaber, mener en ekspert fra Aalborg Universitet.

Publiceret

Tre teknologier

Sociale robotter

En social robot kommunikerer med mennesker gennem adfærd ogregler. Sociale robotter bruges til terapi, for eksempel somkæledyr. Der er eksempler på, at demente snakker med deres robot,som er varm og glad og siger hyggelige lyde. En robot stiller ikkekrav, hvor en hund skal luftes og have mad. Alligevel kommer denikke altid, når man kalder på den. Det gør robotten. I billedserienfinder du den sociale robot Lovot.

Telepresence-robotter

En telepresence robot fjernstyres trådløst med en mobiltelefoneller tablet og kan både være mobil og stationær. Teleprecencerobotter transporterer lyd, videobilleder og eventuelt beskeder oger derfor velegnede til undervisning. Studier viser, at robotternesikrer faglig og social trivsel hos kronisk syge børn og unge. Ibilledserien finder du telepresencerobotterne Sanbot, GoBe Robot,Beam Enhanced, Orihime, AV1 og Fable Connect.

Videoteknologier

Videoteknologier har været anvendt i mange år til kontakt overafstand. Erfaringerne viser, at brugerne føler 'tilstedeværelse',nærvær og tryghed. I billedserien finder du den danske videoløsningBoddi.

Robot til undervisning: Sanbot har dansk software og kinesisk krop. Den er cirka en meter høj og kan synge, vise film og danse. Robotten er uden kamera, men kan programmeres til at vise billeder, fortællinger og hilsner, som familien koder ind. Aalborg-virksomheden Yodaway står bag robotten. Pris: Cirka 55.000 kroner.
Robot til undervisning: Orihime har kamera, højttaler og mikrofon, men ingen skærm. Den kan hæve armen, når eleven derhjemme vil sige noget. Eleven kan se lærer og klassekammerater, men de kan ikke se eleven. Robotten er udviklet i Japan af Orylab og er velegnet til elever med for eksempel skolevægring eller kroniske sygdomme. Robotten er testet på børn med autisme og skolevægring med positive resultater, idet robotten gav børnene faglig og social trivsel.Pris: 40.000 kroner.
Robot til undervisning: AV1 er en norsk stationær robot udviklet af No Isolation. Kamera, mikrofon og højttaler giver eleven mulighed for at tale med klassekammerater og lærer, mens de ikke kan se eleven. Når lampen i robottens pande lyser, vil eleven sige noget. Muskelsvindfonden har testet robotten til undervisning.Pris: Cirka 26.000 kroner plus en årlig afgift til software på 5.000 kroner. Robotten kan også lejes.
Robotter til undervisning: GoBe Robot og Beam Enhanced (se næste foto) er begge mobile og har webkamera, mikrofon og højttaler. Eleven kan styre robotten hjemme fra værelset, så den kan køre rundt i klasselokalet. Robotterne er cirka en meter høje og er i øjenhøjde med elevens kammerater, når de står på hendes plads i klassen. GeBe er en avanceret robot, som også egner sig til mødebrug i internationale organisationer. Pris: Cirka 70.000 kroner.
Robot til undervisning: Beam Enhanced er en teknologisk mere skrabet model end GoBe og bruges i undervisningslokaler. Virksomheden GeBe Robots, som er en del af Blue Ocean Robitics i Odense, står bag både GoBe Robot og Beam Enhanced.Pris: Cirka 40.000 kroner.
Social robot: Lovot er en nyudviklet japansk robot med avanceret kunstig intelligens, som gør den i stand til at genkende personer, udtrykke følelser, synge og småsnakke. Robotten kan være kold og varm og have op til 100 udtryk i øjnene. Berøringssensorer fortæller Lovot, hvis eleven aer eller kilder den. Robotten tilhører næste generation af sociale robotter, og dens brug er uudforsket, men det kan tænkes, at Lovot kan bruges i arbejdet med børn med autisme.Pris: Robotten kan først købes i EU om et år for 40.000-50.000 kroner.
Boddi Dansk udviklet videoløsning til skoleområdet. Løsningen er stationær og kræver to nyere iPads med stativ, som forbindes med den tilhørende app. Boddi har den fordel, at eleven både kan se fremad og bagud i klassen ved hjælp af iPad’ens to kameraer.Pris: 1.500 kroner årligt i softwarelicens. iPads og stativ køber man selv.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Selv om robotter til undervisning får flere og flere funktioner, er de simple at betjene. Samtidig bliver deres mobilitet, videofrekvens, kamera og mikrofon bedre og bedre, og det gør dem brugbare i folkeskolen.

"Robotter er velegnede til elever, som er fraværende i kortere eller længere perioder, for eksempel på grund af sygdom. Her kan robotten være et supplement, så eleven ikke er helt væk fra skole, men kan følge med i klassens undervisning", siger Claus Østergaard, som er konsulent i Laboratoriet for Velfærdsteknologi, Telesundhed & Telerehabilitering på Aalborg Universitet.

Nedlukningen på grund af corona har givet laboratoriet ekstra erfaringer med webteknologier, og da nogle af dem er relevante på skoleområdet, afholdt laboratoriet i samarbejde md Center for Velfærdsteknologi i Aalborg for nylig webinaret 'I skole på afstand'. Her præsenterede Claus Østergaard en række robotter - se billedserien ovenfor.

Corona gør robot til undervisning af elever med muskelsvind højaktuel

"Vi ved, at robotter gør en forskel for eleverne. De hjælper eleverne til at fungere socialt, fordi de føler sig som en del af klassen. Derfor vil vi inspirere til, at for eksempel PPR får øje på robotternes teknologiske muligheder, men også deres begrænsninger", uddyber han.

Mobile robotter giver adgang til gruppearbejde

Eleverne lærer mere via en robot, end hvis de skulle selvstudere derhjemme eller fra sengen på hospitalet. Erfaringerne viser også, at mobile robotter fremmer den sociale tilknytning mere end deres stationære fætre og kusiner.

"Nogle robotter kan eleven selv manøvrere hjemmefra. Det gør det muligt for eleven at være lidt mere med i undervisningen, for eksempel når læreren ikke lige står ved tavlen. Eleven kan blandt andet sidde med i et gruppearbejde", siger Claus Østergaard.

Eleven føler sig mere som en del af klassen, når hun selv kan flytte rundt på robotten.

Robotter kan sætte følelser i kog

"Nogle steder tager elevens venner robotten med ud i skolegården, så de kan snakke sammen i frikvartererne. Andre gange slukker de for den, så eleven derhjemme kan få en pause. Det finder de ud af", siger konsulenten.

En robot er ikke en erstatning for fysisk fremmøde

Robotter kan også være en hjælp til elever med skolevægring, vurderer konsulenten.

"Jeg har arbejdet med videokommunikation og unge med Downs syndrom og autisme. Nogle af dem var meget aggressive, når en medarbejder på bostedet kom ind for at vække dem. Når der blev brugt videokommunikation, oplevede de unge i højere grad, at de selv kunne bestemme. Alligevel stod de op, gik i bad og var klar til morgenmad til tiden. En robot er altid venlig og virker som en lynafleder", siger Claus Østergaard.

Lungesyg elev følger undervisningen hjemmefra gennem en robot

En robot er ikke en erstatning for fysisk fremmøde, understreger han.

"Robotten kan være et godt alternativ til hjemmeundervisning, ind til eleven kan komme i skole igen. Så mister eleven ikke kontakten til sin klasse og vil være up to date med undervisningen. Det er mindre ensomt, når vi tager robotter i brug".

Eleven risikerer at kukkelure ind i tavlen

Lærere skal ikke frygte, at robotter gør dem arbejdsløse, for de har også nogle begrænsninger. For eksempel kan eleven derhjemme kun se lærerens ryg, hvis læreren kommer til at stå foran kameraet på en stationær robot. Og går læreren ned blandt eleverne i klassen, sidder eleven derhjemme måske og kukkelurer ind i tavlen.

Robot lærer elev med autisme om følelser og sociale relationer

Det er sin sag at bede læreren om hele tiden at flytte rundt på robotten, mener Claus Østergaard. For læreren skal også tage sig af de fremmødte elever.

"Jeg kan se i forskellig litteratur, at det er det, lærere spørger til. Jeg har ikke set opskriften på, hvordan man får undervisningen til at hænge sammen, så den både tager hensyn til eleven derhjemme og dem i klassen, men teknologien er også relativ ny".

En udfordring for lærere at undervise på distancen

Det er en udfordring for mange lærere at undervise på distancen. Det viser den aktuelle nedlukning.

"Det gælder også for vores undervisere på universitet, og det selv om de ikke skal skabe kreativ undervisning, men forelæser. Vi må erkende, at online-undervisning ikke er lige så godt som at møde op i klassen, så vi må ikke få den ambition, at det kan blive lige så godt at undervise på distancen", siger Claus Østergaard.

Elever med muskelsvind har fået mere skolegang med robot

Alligevel efterlyser han mere viden om robotter i undervisningen.

"Det spændende er, hvordan man får robotter til at fungere godt i undervisningen: Hvornår er det effektivt for eleven at følge med via en robot? Det har vi brug for at vide mere om. Både Muskelsvindfonden og Lungeforeningen prøver i øjeblikket robotter af, og det er fint, men vi mangler systematisk forskning om brug af robotter i undervisningen", siger Claus Østergaard.

Oplagt, at ansvaret for robotter ligger hos PPR

Der er ikke et entydigt billede af, hvem der står for robotterne, når skoler og kommuner eksperimenterer med dem, men Claus Østergaard ser det som en oplagt opgave for PPR.

"Hvis kommunen køber en flok robotter, skal de både holdes ved lige og opdateres. Det vil dø, hvis ansvaret ender i it-afdelingen, for her er kerneopgaven at drive servere og officepakker. Det vil være langt bedre, at opgaven ligger hos en ildsjæl i PPR", siger han.

Det flugter med de tre punkter, man skal være opmærksom på, når man introducerer robotten som en mulighed for lærere, elev og forældre.

Specialskole vil inddrage sin læringsrobot mere i undervisningen

"Lærerne skal være indforstået med at have en robot med i undervisningen. På det sociale område og i sundhedsvæsenet oplever jeg tit medarbejdere sige, at en robot er en rigtig god ide - bare ikke til deres klienter eller patienter. På samme måde kan lærere være usikre over for teknologien, og derfor har de brug for støtte", siger Claus Østergaard.

Spillereglerne for robotten skal være på plads

Forældrene skal gå helhjertet ind i at støtte barnet, og for det tredje skal barnet acceptere robotten, som blandt andet kan betyde, at mobiltelefonen eller tabletten flytter sig fra at være en sjov ting til at være et skoleredskab.

"Lærere, forældre og elev er de tre områder, man skal være opmærksom på. Samtidig skal det være muligt at koble robotten på skolens netværk, velvidende at robotten måske ikke kan bruges i alle lokaler på grund af en svag forbindelse til netværket", siger Claus Østergaard.

Robot får kognitivt svage elever til at koncentrere sig

Når alle har sagt god for robotten, skal man være opmærksom på, om den er tændt eller slukket, når læreren underviser, ligesom læreren skal vide, hvem der ser med hjemme hos eleven.

"Det er de færreste, som bryder sig om at have et kamera til at kigge en over skulderen, så hvis man ikke har spillereglerne på plads, kan robotten virke som overvågning i klassen", siger Claus Østergaard.

I billedserien over artiklen præsenterer Claus Østergaard en række robotteknologier. Du bladrer i billederne ved hjælp af de rød/hvide piletaster over billederne. 

Powered by Labrador CMS