Fravær
0   2

Corona gør robot til undervisning af elever med muskelsvind højaktuel

Inden pandemien vendte op og ned på hverdagen udstyrede Muskelvindfonden fire elever med en robot, så de kan følge undervisningen og klassens sociale liv hjemmefra på dage med smerter og træthed. Nu hindrer corona eleverne i at komme i skole, men robotten hjælper dem ud af isolationen.

Kun hver anden elev med muskelsvind i 4. til 9. klasse synes, at de kan følge med fagligt, hvor det er tre ud af fire blandt alle elever.

Det viser en undersøgelse, Muskelsvindfonden lavede blandt landets 256 elever med muskelsvind i 2016. Undersøgelsen viste også, at hver tredje elev i gennemsnit har en fraværsdag om ugen, typisk på grund af smerter, og fordi de bliver trætte.

»Derfor falder de bagud fagligt, og det er en katastrofe, for de er afhængige af at kunne bruge hovedet", siger handicappolitisk konsulent Thomas Krog fra Muskelsvindfonden.

Eleven kan både se, høre og deltage i undervisningen

Artiklen fortsætter under banneret

Elever med meget fravær på grund af sygdom har ret til sygeundervisning, men det iværksættes sjældent. For at løse det problem har Muskelfonden udstyret fire elever med hver en robot, så de kan sidde derhjemme og følge undervisningen i klassen.

"Robotten er en billig måde at løse problemet med manglende sygeundervisning på, fordi skolen ikke behøver sende en lærer ud til eleven", siger Thomas Krog.

Bag om robotten

Muskelsvindfonden kører projektet med en robot i undervisningen sammen med kandidatstuderende i politik og administration Sofie Skoubo fra Aalborg Universitet og den socialøkonomiske virksomhed Teknologi i Praksis.

Sofie Skoubo var i praktik i Muskelsvindfondens handicappolitiske afdeling fra august 2019 til januar i år. Hun er på landsholdet i kørestolsrugby under Parasport Danmark.

Robotten stilles op i klasselokalet og fungerer som stedfortræder for eleven. Ved hjælp af en tablet kan eleven både se og høre, hvad der foregår, og kan også selv deltage i undervisningen. Eleven kan blandt andet få robotten til at række hånden op.

"Robotten hjælper eleven til at være til stede i klassen uden at være mødt frem. Det gør det lettere at komme tilbage til undervisningen i skolen. Samtidig skal læreren ikke både undervise klassen og lave særlig undervisning til eleven", siger Thomas Krog.

Skole har fået en række aftaler om robotten på plads

Robotprojektet blev sat i søen, inden corona brød ud i Danmark På Fuglsanggårdsskolen i Virum fik en elev i 4. klasse sin robot i januar, men skolen skulle først have en række aftaler på plads, før hun kunne tage den i brug.

"Vi skal både beskytte de andre elever og personalet. Derfor er det kun Maise og hendes mor, som må se undervisningen derhjemme, og moren må ikke videregive informationer om undervisningen til resten af familien eller de andre forældre i klassen", fortæller afdelingsleder Jonas Bülow Sandersen.

Eleven må heller ikke optage eller tage billeder af, hvad der sker i klassen, for hvis hendes tablet skulle blive stjålet, ville der være risiko for, at gerningsmanden lagde billederne på nettet. Skolen har også talt om, hvornår robotten skal være tændt, og hvornår den skal være slukket.

"Der er for eksempel ingen grund til, at Maise ser med, når en konflikt fra frikvarteret skal løses, for når hun ikke har andel i konflikten, behøver hun ikke være en del af løsningen. Det er noget andet, hvis læreren taler den generelle trivsel i klassen. Så der det relevant, at Maise er med", siger Jonas Bülow Sandersen og tilføjer, at eleven ikke selv kan tænde robotten.

Robotten kræver klare aftaler med elev og forældre

Corona har på en gang spændt ben for projektet og gjort det højaktuelt. Det er Fuglsanggårdsskolen et godt eksempel på.

»Vi har ikke så megen erfaring med robotten i undervisningen endnu, for netop som klasselæreren var klar til at tage den i brug, blev Danmark lukket ned, og da hun er gravid, er hun ikke kommet tilbage efter genåbningen. Så vi kan ikke sige, hvor meget Maise får ud af at blive fjernundervist. Det afhænger også af, hvor meget overskud hun har", siger Jonas Bülow Sandersen.

Maise har deltaget i noget undervisning. Hun har blandt andet været med til at vælge, hvilke blade der skulle samles op fra skovbunden for at styrke økosystemet i en biotop, hendes gruppe skulle lave.

"Maises hoved fejler ikke noget, men hun skal stimuleres, og det giver robotten mulighed for. Maises bidrag er, at hun kan få robotten til blandt andet at vinke, klappe og række hånden op, og hun kan indgå i gruppearbejde og byde ind, når de skal analysere et digt eller løse en opgave i matematik", fortæller Jonas Bülow Sandersen.

Lige nu ligger fokus på det sociale

Robotten giver Maise en tilknytning til skolen og til klassen. Det er ikke mindst vigtigt i denne tid, da risikoen for at blive smittet med coronavirus holder hende hjemme.

"Maise er ked af, at hun ikke kan komme i skole ligesom sine kammerater. Derfor har vi ændret fokus, så robotten først og fremmest hjælper hende med at være socialt til stede. Det kræver meget af eleverne at involvere en klassekammerat igennem robotten, men Maise er vellidt i klassen. En af elevernes yndlingsbeskæftigelser er at stå bag på hendes kørestol, mens hun kører rundt med dem", fortæller Jonas Bülow Sandersen.

Uanset om Maise er til stede i frikvartererne eller ej, kan hun ikke sjippe i bue, så hendes sociale liv handler meget om at snakke. Det kan hun sagtens gøre gennem robotten.

"Maise snakker med veninderne og ser klassekammeraterne løbe rundt og være glade. Men hun går glip af noget fagligt, når hun ikke er til stede, og robotten skal sikre, at hun ikke sakker bagud, fordi hun kan følge undervisningen hjemmefra", siger Jonas Bülow Sandersen.

Teknologien kan ikke stå alene

De fire elever i Muskelsvindfondens projekt vægter også, at de stadig er en del af det sociale liv i klassen.

»De kan høre, hvad Henrik siger til Charlotte, og hvem der fyrer en joke af til læreren. Det får de med. De kan dreje robotten rundt og se, hvad der sker i klassen, og robotten hjælper samtidig klassekammeraterne til at huske eleven, fordi den kan bruges til at lave interaktion mellem dem", siger Thomas Krog fra Muskelsvindfonden.

Ellers er fondens største erfaring indtil nu, at teknologien ikke kan stå alene.

Tilskud til frivillige organisationer

Aftalepartierne bag en hjælpepakke på 215 millioner kroner til sårbare og udsatte grupper i forbindelse med COVID-19 har afsat 10 millioner kroner i år til i tilskud til udvalgte frivillige organisationer, idrætsforeninger og spejderkorps, herunder Lær for Livet, Julemærkehjemmene og Muskelsvindfonden.

Midlerne skal anvendes til at styrke foreningernes og organisationernes opsøgende arbejde og indsatser med fokus på udsatte børn og unges læring og trivsel i dagtilbud, skole- og fritidsliv, herunder til lektie- og læringsaktiviteter, fritidspas, sommercamps og familievenner. Tilskuddet skal anvendes inden for rammerne af de frivillige organisationers nuværende formål.

Kilde: Aftale om initiativer for sårbare og udsatte grupper i forbindelse med COVID-19. 

"Der skal være en projektleder, som kan lære eleven at bruge robotten og indgå aftaler om, hvad den må bruges til", siger handicapkonsulenten, som oplever, at nogle lærere er bange for at blive overvåget gennem robotten.

"Der skal være en aftale med hjemmet om, at robotten ikke er et kamera, men et middel til, at barnet kan følge med i undervisningen«.

Hjælpepakke åbner for flere robotter

Muskelsvindfonden skulle have evaluereret pilotprojektet efter dette skoleår, men det er gået i vasken på grund af corona. Til gengæld arbejder fonden på at få penge til flere robotter fra den hjælpepakke på 215 millioner kroner, som partierne i Folketinget har afsat til at hjælpe udsatte og mennesker med handicap bedst muligt gennem corona-krisen.

"Vi får ingen Grøn Koncert i år, så vi har ikke selv råd til at købe robotter, men vi er nævnt på skoleområdet i hjælpepakken. Det giver god mening, for elever med muskelsvind har samme risiko for at blive smittet med corona til efteråret som nu. Derfor har de brug for en robot", siger Thomas Krog.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.256 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.869 andre er allerede tilmeldt