Forskning Målstyring
5   51

Ny undersøgelse: Resultatfokuseret skoleledelse forringer lærernes undervisning

Lektor Stinus Storm Mikkelsen har undersøgt, hvordan målstyring påvirker folkeskolelærernes daglige arbejde. Resultatet peger på, at undervisningen bliver mindre varieret og mere præget at ’teaching to the test’.

"Det er skræmmende for mig at opleve, hvor styret jeg selv er blevet, selvom jeg svor, at det ikke ville ske. Jeg føler på en måde ikke, jeg er en rollemodel længere. Jeg er egentlig bare en mekanisk tilrettelæggelsesguide for ungernes opgaveløsning på fagportalerne"

Når lærere oplever, at deres ledelse har et stort fokus på målbare resultater, har det betydning for deres konkrete undervisningspraksis og for deres vurdering af både arbejdsbetingelser og undervisningskvalitet. Over halvdelen af lærerne i en ny undersøgelse oplever, at skolens ledelse fokuserer meget på test- og prøveresultater.

1513 lærere og børnehaveklasseledere på folkeskolerne i Aarhus og København har svaret på spørgeskemaer om, i hvor høj grad de oplever at deres ledelse har fokus på test- og prøveresultater. De er også blevet spurgt om deres tidsforbrug på en række arbejdsopgaver, om hvor tit bruger ekskursioner, projektforløb, direkte prøve- og testorienteret færdighedstræning i deres undervisning. De har også vurderet kvaliteten af deres egen undervisning, herunder graden af fordybelse, variation og inklusion. Sidst, men ikke mindst, har de vurderet en række af deres arbejdsbetingelser herunder forberedelsestid, lærersamarbejde og indflydelse på arbejdet. De 1513 lærere udgør omkring en tredjedel af lærerne i de to kommuner, som er undersøgelsens cases.

Et forventeligt resultat

Artiklen fortsætter under banneret

Lektor Stinus Storm Mikkelsen, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, står bag undersøgelsen, der er delvist finansieret af Danmarks Lærerforening. Undersøgelsens primære fokus har været at undersøge sammenhænge mellem på den ene side lærernes oplevelse af mål- og resultatstyring på den enkelte skole og på den anden side lærernes vurdering af undervisningskvalitet og arbejdsbetingelser samt deres rapporterede konkrete undervisningspraksis.

"Resultaterne bekræfter nogen af de ting, som man nok kunne forvente på grundlag af den kritiske del af professionslitteraturen", siger Stinus Storm Mikkelsen til folkeskolen.dk

"Vores undersøgelse har et andet udgangspunkt end den aktuelt dominerende forskning i målstyring, som grundlæggende antager at målstyringen blandet med den rette grad af autonomi er et gode. Men vores udgangspunkt er, at det ikke er så enkelt, når det gælder undervisning. Del kan give forvrængninger, når man fokuserer på det, der let kan måles og vejes".

Beklagelig forsinkelse

Danmarks Lærerforening sagde sidste år ja til at medfinansiere UCL-undersøgelsen. Efter planen skulle de første resultater have været klar i starten af 2020, og DLF havde håbet at kunne bruge resultaterne i forbindelse med forhandlingerne om en aftale om lærernes arbejdstid. Men undersøgelsen blev forsinket af, at det tog længere tid end forudset at indsamle data.

Regitze Flannov, formand for DLF's  undervisningsudvalg, mener at undersøgelsen har stor værdi, selv om den først er blevet offentliggjort efter at der er blevet indgået en arbejdstidsaftale."Vi kan bruge den her undersøgelse i vores samarbejde med skolelederne" siger hun. "Undersøgelsen understøtter jo meget klart vores teser om at et stort fokus på testresultater kommer til at snævre undervisningen ind, gøre den kedeligere og mindre inspirerende for eleverne". 

 

Testorienteret ledelse er lig med mindre tid til forberedelse

'…andelen af lærere, der oplever at mangle forberedelsestid, (må) siges at være meget høj', står der i sammenfatningen af undersøgelsens konklusioner.

Det dækker over, at 82 procent af de adspurgte lærere erklærer sig uenige i, at de har tilstrækkelig tid til at forberede undervisningen. Blandt de lærere, som oplever at være underlagt en høj grad af målstyring og resultatorientering mener kun 13 procent at de har forberedelsestid nok. Det tilsvarende tal blandt lærere, som oplever at arbejde under en lav grad af resultatstyring, er 22 procent.  Lærere, der oplever høj grad af mål- og resultatstyring, er også markant mindre enige i, at de inddrages i beslutninger (53 procent) end lærere, som oplever lav grad af mål- og resultatstyring (73 procent).

Inklusion, variation og fyldflydelse lider under fokus på målstyring

Følelsen af at arbejde under en ledelse, der har meget fokus på mål og resultater hænger ikke kun sammen med lærernes opfattelse af deres forberedelsestid og grad af inddragelse i beslutninger. Den hænger også sammen med lærernes undervisning.

Lærere, der oplever en høj grad af fokus på test- og prøveresultater fra ledelsens side, rapporterer, at de hyppigere indarbejder direkte træning til test og prøver i deres undervisning end lærere, der oplever en lav grad af fokus på målbare resultater fra ledelsens side.

Faktisk rapporterer 10 procent af de lærere, der oplever en høj grad af ledelsesfokus på test- og prøveresultater, at deres elever træner til test og prøver mindst hver anden uge. Det samme gør sig kun gældende for tre procent af lærerne, der oplever en lav eller middel grad af mål- og resultatstyring fra ledelsens side.

Samtidig oplever lærere, der rapporterer en høj ledelsesfokus på test- og prøveresultater, at kvaliteten af deres egen undervisning er markant ringere end lærere, der oplever en lavere grad af mål- og resultatstyring. Det gælder både deres vurdering af inklusionen af udsatte elever, den faglige fordybelse og differentiering af undervisningen.

94 procent af lærere, der oplever en høj grad af mål- og resultatstyring, er enige i, at der mangler tid til fordybelse i undervisningen, mens 81 procent er enige i dette blandt de lærere, der oplever en lav grad af målstyring og resultatorientering.

Også den varierede undervisning kniber det med, hvis lærernes oplever at deres ledelse at i høj grad er fokuseret på mål- og resultatstyring. Kun 40 procent af de lærere mener at de kan skabe tilstrækkelig variation i egen undervisning. For lærere, der oplever deres ledelses fokus på resultatstyring er tallet 56 procent. Endelig er 89 procent af de lærere, der oplever en høj grad af mål- og resultatstyring, enige i, at de har elever i deres klasse, som i alvorlig grad ikke får den nødvendige hjælp, mens 82 procent er enige blandt lærere, der oplever en lav grad af mål- og resultatstyring, hvilket er en statistisk signifikant forskel.

Den netop udgivne rapport 'Målstyring, lærerarbejde og undervisningskvalitet. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt folkeskolelærere i Århus og Københavns Kommune' omhandler undelukkende de den kvantitative del af undersøgelsen. En rapport om den kvalititive del ventes offentliggjort i løbet af et par uger.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ