PD-projekt Talentfokus/særligt begavede
3   107

PD: Dygtige elever skal udfordres, så de ikke bliver underydere

Lærerne skal blive bedre til at identificere elever med særlige forudsætninger og tilrettelægge undervisning, der udfordrer dem. Dygtige elever, der ikke udnytter deres potentiale, kan blive underydere, skriver Carina Larsen og Pi Lysemose

I efteråret 2016 blev der dannet et matematikvejlederteam på Holmegårdskolen i Hvidovre  Kommune, som Carina Larsen og Pi Monica Lysemose var en del af.  De fik til opgave at sætte matematik på dagsordenen og hæve elevernes karakterer. I begyndelsen havde de fokus på at løfte, de elever, der havde udfordringer med faget, men med tiden fik de tilføjet en ny opgave: At skabe grundlag for, at dygtigste elever bliver udfordret og forløser deres særlige forudsætninger. 

 "En elev med særlige forudsætninger inden for matematik har muligheden for at udvikle disse forudsætninger,såfremt omstændighederne for at udvikle disse er til stede i undervisningen. Dette implicerer et ansvar for at udnytte muligheden og udvikle disse særlige forudsætninger. Ansvaret hviler på lærerens skuldre, da"folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan", skriver Undervisningsministeriet. 

I PD-projektet afdækker Carina Larsen og Pi Monica Lysemose skolens udgangspunkt for at arbejde med denne elevgruppe.

"Hvad er praksis på Holmegårdskolen i forhold til elever med særlige forudsætninger i matematik? Hvordan kan vi identificere elever med særlige forudsætninger i matematik? Og hvordan kan vi som matematikvejledere understøtte lærernes identifikation af elever med særlige forudsætninger i matematik og tilrettelægge undervisning, der også tilgodeser deres behov?", spørger de i problemformuleringen til deres afgangsprojekt som matematikvejledere fra Københavns Professionshøjskole.

Artiklen fortsætter under banneret

Manglende systematik

Carina Larsen og Pi Lysemose afdækker skolens praksis ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse blandt skolens tolv matematiklærere, observationer i fire klasser på 4., 5., 7. og 8. årgang med forskellige lærere og interview med to af lærerne. 

Matematiklærerne forsøger at identificere elever med særlige forudsætninger med forskellige tilgange, men der ikke er et fælles systematisk grundlag at identificere eleverne på. Identifikationen bygger på den enkelte lærers holdning, skriver de. 

I spørgeskemaet svarer alle, at de identificerer elever med særlige forudsætninger, men kun 30 procent svarer,at de arbejder systematisk med det. Lærerne benytter forskellige værktøjer, for eksempel MG/FG-prøver,evalueringshæfter knyttet til bogsystem, elev-samtaler. Otte ud af ti angiver, at de bruger deres erfaring i identificeringen af elevers forudsætninger.

En af lærerne fortæller, at hun bruger det almindelige arbejde i matematiktimerne som grundlag for at udpege særligt dygtige elever. En anden lærer siger: " Jeg ser på et samlet billede af elevens arbejde i matematik.Hans/hendes evne til at deltage i mundtlige faglige diskussioner, arbejde undersøgende/nysgerrigt med faget,deres begrebsverden inden for faget, deres faglige evner".

"I vores implementeringsplan vil vi derfor med fordel kunne se på, hvordan vi kan systematisere identificeringen af elever med særlige forudsætninger i matematik, så det ikke er op til den enkelte lærer, men at vi identificerer elever med særlige forudsætninger ud fra samme grundlag", skriver Carina Larsen og Pi Lysemose.

Eleverne skal opdages så tidligt som muligt, og det kræver, at vi systematiserer vores identifikation af elever med særlige forudsætninger skriver de: "Der ligger et stort arbejde i at opkvalificere lærergruppen, og der er et stort behov for en handleplan for identificering af elever med særlige forudsætninger. Dermed vil det ikke længere være lærernes subjektive kriterier og erfaringer, der danner grundlag for, hvilke elever der bliver identificeret. Identificeringen vil derimod ske på samme grundlag for alle elever".

Elever med særlige forudsætninger, som ikke bliver udfordret på passende måde, risikerer at udvikle sig til underydere, som ikke udnytter deres fulde potentiale. Og de kan være svære at få øje på. 

De svage elever fylder mest

Matematiklærerne beskriver i spørgeskemaundersøgelsen hvilke metoder, de bruger til at tilgodese elever med særlige forudsætninger i deres undervisning. Især fire metoder bliver brugt:

·      Mundtlighed - lærer/elev samtale om konkret opgave fra undervisningen,

·     Italesættelse af elevens særlige forudsætninger og forventninger til eleven i forbindelse med disse,

·      Ekstra opgaver på et højere niveau,

·      Differentiering, åbne- og undersøgende opgaver.

De fleste lærere bruger dog størstedelen af tiden i undervisningen på de svage elever, der har brug for ekstra hjælp og støtte, skriver Carina Larsen og Pi Lysemose på baggrund af deres observationer. Det problematiserer lærernes ambition om en udfordrende samtale med de elever, der skal udfordres. Der er potentiale i en sådan samtale, men samtalen er også meget afhængig af lærerens mulighed for, og kompetence til, at kunne gennemføre den. "Man kan spørge sig selv, hvor ofte denne samtale lader sig gøre og hvor regelmæssigt den kan gennemføres, når elever med behov for hjælp og støtte fylder så meget som observationerne viste", skriver de.

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet. 

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen. 

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen / folkeskolen.dk.

Det støttes af LB Forsikring, Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design og Sinatur-hotellerne.


Hjælpelærere og ekstra opgaver

Også det at italesætte elevernes særlige forudsætninger og forventningerne til dem er udfordret af, at lærerne ofte er optaget af at hjælpe de svage elever. I en af de lektioner, som Larsen og Lysemose observerede, blev den elev, der skulle udfordres brugt som hjælpelærer for andre.

"Hensigten med dette kan være, at eleven med særlige forudsætninger udvikler kommunikative kompetence. Vi observerede dog, at eleven, der var hjælpelærer, gik uden om hjælpelisten og primært hjalp de elever, der sad ved hendes eget bord. Som vi tolker det, var det primært veninderne hun hjalp, og at hendes hensigt måske var en social interaktion frem for en faglig. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det udvikler elevens faglige kompetencer, hvis det faglige stof allerede er tilegnet. Altså kan hjælpelærerfunktionen ikke stå alene som en faglig udfordring af elever med særlige forudsætninger", skriver de.

Flere lærere benytter sig også af ekstraopgaver på et højere niveau til de elever, der skal udfordres. Men det er ofte opgaver, der skal løses, når arbejdet med dagens øvrige opgaver er klaret, og det er ikke alle elever,der motiveres af flere opgaver, når skal-opgaverne er klaret. Her er der risiko for, at elever med særlige forudsætninger vælger at "tage den med ro" med skal-opgaverne, hvis ekstraopgaverne ikke motiverer. Der kan være en risiko for, at elever med særlige forudsætninger udvikler sig til underydere, mener Carina Larsen og Pi Lysemose. Underydere er en gruppe elever med særlige forudsætninger, som kendetegnes ved, at de ikke bruger deres fulde potentiale, og det gør dem svære at opdage.

Selvom lærerne har en ambition om at differentiere undervisningen og arbejde med åbne og undersøgende opgaver, viser observationerne, at undervisningen generelt er præget af lukkede spørgsmål. 

Elever med særlige forudsætninger er med i lærergruppens bevidsthed, og flertallet gør sig tanker om undervisning målrettet elevgruppen med særlige forudsætninger, skriver Larsen og Lysemose. "Undervisningen foregår primært i form af samtale mellem lærer og elev. Læreren er opmærksom på at udfordre eleverne og italesætte forventninger til opgaveløsning, men samtalerne virker ikke systematiserede og konsekvente, og man kan frygte, at det "glipper" fra tid til anden, idet observationerne viste, at læreren bruger størstedelen af sin tid på elever, der har behov for hjælp og støtte".

Eleven med særlige forudsætninger skal altså også være opsøgende og eventuelt insisterende i at få tid med læreren. Det kan være en udfordring for den gruppe elever, der betegnes som underydere, som så ikke får udnyttet deres faglige potentiale, mener Carina Larsen og Pi Lysemose. 

Særpris for projekter om skolens dannelsesbidrag

Lærerprofession.dk vil hvert år i 2020-2023 uddele en pris for et bachelorprojekt fra læreruddannelsen og/eller et pædagogisk diplomprojekt, der analyserer og diskuterer skolens muligheder for og udfordringer med at bidrage til elevernes dannelse. 

Dannelse er en livslang proces, og skolen bidrager til elevernes dannelse gennem undervisning. Men hvad er dannelse, og hvordan kan og skal den foregå i en klimapresset, globaliseret, teknologifikseret og kapitalistisk verden? Og hvad skal og kan være skolens dannelsesbidrag i en hverdag, hvor arbejdet med at opfylde skolens formål og undervisningen i fagene presses af krav om målstyring og ensidig fokusering på læring?

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Prisvinderne findes af uafhængige dommere. Læs om formålet og se dommerkomiteen på sitet. 

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af fagbladet Folkeskolen og professionshøjskolerne.

Særprisen sponsoreres af LB Forsikring, Hans Reitzels Forlag og Kähler Design.

 

Koordinering af opgaver eller læringsfællesskab

Det er begrænset, hvor meget matematiklærerne samarbejder om planlægning af undervisningen generelt. Og endnu mere begrænset, når det gælder undervisning målrettet elever med særlige forudsætninger, skriver de. Matematiklærernes samarbejdskultur er præget af at være et stærkttraditioneltfællesskab , hvor samarbejdet primært handler om koordinering af opgaver.

"Som vejledere ønsker vi at skabe en samarbejdskultur, der kan betegnes som et læringsfællesskab, i hvilket man samarbejder om selve undervisningen.  Læringsfællesskabet skal betragtes som et middel, der arbejder frem mod målet om at fremme elevernes læring", skriver Carina Larsen og Pi Lysemose.

"Vi er blevet opmærksomme på, hvor lidt elever med særlige forudsætninger fylder i lærernes bevidsthed på vores skole. Vi er derfor bevidste om, hvor vigtigt det er, at vi deler vores viden med matematiklærergruppen og skaber rum for udvikling af gruppens kompetencer i professionelle læringsfællesskaber", skriver de i konklusionen til deres pædagogiske diplomprojekt. 

(Overskriften er rettet den 13.oktober, da den oprindelige ikke var dækkende for projektets indhold.)

Læs hele projektet her: 

What do you want to do ?
New mail

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.280 andre er allerede tilmeldt

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.023 andre er allerede tilmeldt