Nikolaj W. Reichel er træt af, at konfirmationsforberedelse skal være på præsternes præmisser.

Politikeres og præsters strid om konfirmander havner i kommunalbestyrelsen

I Vordingborg er en strid om tidspunktet for konfirmationsforberedelse kørt så meget op i en spids mellem provsten og kommunen, at sagen nu havner i kommunalbestyrelsen. "Det skal ikke længere bare være på præsternes præmisser", siger en lærer og politiker.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"I andre kommuner kan de kommende konfirmander sagtens gå til præst i 8. klasse - og om eftermiddagen. Hvorfor skulle de ikke også kunne det her i Sydsjælland? Det er da ikke fordi, vi har noget i vandet her, der er anderledes".

Sådan lyder det lettere sarkastisk fra Nikolaj W. Reichel, der ud over at være lærer er socialdemokrat og formand for udvalget for børn, unge og familie i Vordingborg Kommune.

Her er det kommet gevaldigt bag på udvalgsformanden, at et forslag fra kommunen om at ensrette konfirmationsforberedelsen for samtlige konfirmander i kommunen er blevet hældt ned ad brættet af provsten, Mette Magnusson fra Stege-Vordingborg Provsti.

"Vi skal levere god undervisning"

Hun afviste pure et forslag fra kommunen om, at konfirmationsforberedelse fremover skal finde sted, når eleverne går i 8. klasse i stedet for 7. klasse, som det er i dag i det meste af kommunen - ligesom hun afviste kommunens forslag om at flytte konfirmationsforberedelsen fra formiddag til eftermiddagstimerne.

Derfor er forhandlingerne nu gået så meget i hårdknude, at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til slagsmålet den 26. august.

"Vores opgave som kommunalt udvalg for en folkeskole er jo at levere god undervisning. Men når det her har været oppe til forhandlinger, har det hele tiden kørt på præsternes præmisser. Det vil sige, at én person vægter mere end skemalægningen for et lærerværelse med 40 personer. Jeg mener jo ikke, at det er særlig optimalt, at nogle elever nogle dage skal være hjemme til kl. 10, fordi de skal vente på nogle af deres kammerater, der først skal til præst - hvorefter de så alle sammen får sent fri", siger Nikolaj W. Reichel og tilføjer:

"Hvis vi får implementeret vores model, vil alle elever kunne starte tidligt i skolen og få det bedste ud af undervisningen - og dem, der skal til præst, kan gøre det lige efter skolen. Det vil stadig være inden for normal skoletid".

Radikale: Konfirmationsforberedelse skal væk fra skoletiden 

Han er overrasket over, at "præsteskabet er så ufleksibelt" - og påpeger, at han har talt med skolechefer og ledere i mange andre kommuner, hvor konfirmationsforberedelsen foregår i 8. klasse - og om eftermiddagen.

"Det har et fremragende samarbejde med kirken, selv om det ligger om eftermiddagen", siger udvalgsformanden.

Mere åbne for den kristne tro i 7. klasse

Ifølge et notat fra Vordingborg Kommune fastholder provsten, Mette Magnusson, at konfirmationsforberedelsen skal foregå på 7. klassetrin, hvis der skal ske en ensretning af undervisningen af de kommende konfirmander. Disse elever er mere åbne over for den kristne tro, mens elever i 8. klasse er "optaget af mange andre ting", lyder hendes argumentation ifølge notatet.

Samtidig mener provsten, at det er rimeligt at fastholde undervisningen i formiddagstimerne, for her er elevernes udbytte størst - og det er rimeligt, fordi konfirmationsforberedelsen samlet set kun udgør en lille del af de samlede antal formiddagstimer, fremgår det af notatet.

Men det er udvalgsformand Nikolaj W. Reichel slet ikke enig i.

"Alle jeg snakker med - også lærere i overbygningen - siger, at det simpelthen ikke passer, det som provsten siger om 7.- og 8.-klasserne. 8. klasse er lidt mere modne, mens 7.-klasserne fjanter mere rundt, mens hormonerne kører rundt i kroppen på dem. 8. klasse er nok lidt mere klar til at snakke om eksistentielle spørgsmål, og det er vel også det, præsterne er uddannet til. Men problemet er måske, at eleverne i 8. klasse stiller for mange spørgsmål", siger han.

Udvalgsformanden understreger i øvrigt, at den model, som kommunen gerne vil have udbredt til at omfatte alle konfirmander, allerede praktiseres i kommunen i dag - nemlig på Møn.

Det skyldes, at Møn inden kommunesammenlægningen var sin egen kommune. Derimod har de tre øvrige, tidligere kommuner, Langebæk, Præstø og Vordingborg, altid haft konfirmationsforberedelse i 7. klasse.

"Mærkværdig argumentation"

"Når man kaster om sig med argumenter om, hvorfor det ikke kommer til at fungere i 8. klasse i eftermiddagstimerne, så virker den argumentation altså lidt mærkværdig, når nu selvsamme model allerede kører fint på Møn. Her fungerer ordningen godt, og den vil vi bare gerne have implementeret alle steder", siger Nikolaj W. Reichel.

Det er dog ikke et fuldstændig enigt udvalg for børn, unge og familie, der nu - helt usædvanligt - har sendt sagen videre til afgørelse i kommunalbestyrelsen. Dansk Folkeparti og Venstre gik imod indstillingen og mener, at den nuværende ordning skal videreføres, for det er kun rimeligt, at det er præsterne, der har eleverne om morgenen, når de er friske, som Venstres kommunalbestyrelsesmedlem, Eva Sommer-Madsen, har udtrykt det i et læserbrev i Sjællandske Medier.

"Er det ikke den ældgamle kamp mellem degnen og præsten, der blusser op", spørger hun bl.a. i indlægget. Og leverer selv straks svaret:

"Men det må naturligvis ske, når der sidder mange lærere i kommunalbestyrelsen".

Religionslærerne: Konfirmationsforberedelse bør ikke tælle som understøttende