PD-projekt Autisme-spektret
2   52

PD’er: Der er brug for fælles viden om autismespektrumforstyrrelser

Lærere og pædagoger på det specialpædagogiske område er pressede og ikke klædt fagligt godt nok på til at forstå og hjælpe børn med autismespektrumforstyrrelser, siger Tina Humlebæk og Tina Weng i deres diplomprojekt.

Det specialpædagogiske felt rummer en lang række dilemmaer og udfordringer, der er svære at løse for den enkelte. Det betyder, at lærere og pædagoger oplever et voldsomt pres, siger Tina Humlebæk Jørgensen og Tina Skjærbæk Weng i deres afgangsprojekt fra den pædagogiske diplomuddannelse fra professionshøjskolen Via UC i Aarhus.

I projektets undersøger de, hvordan de kan bidrage til en udvikling, der optimerer den specialpædagogiske indsats i forhold til normaltbegavede børn med autismespektrumforstyrrelser.  De undersøger både konkrete, metodiske udviklingsmuligheder og mere overordnede udviklingstiltag.

Artiklen fortsætter under banneret

"For at forstå retningen for udvikling af professionen er det væsentligt at vende blikket mod vilkår, der indvirker på professionens praksis. Ydre påvirkninger kan ikke ændres, men udfordringerne kan belyse, hvor udviklingsretningen kan drejes hen og give en pejling i forhold til viden og redskaber, som professionen kan have gavn af for at få bedst mulige betingelser i en omskiftelig verden", skriver de.

Deres undersøgelser tegner et billede af en profession, "der især er udfordret i forhold til elever i kravsituationer, forståelsesproblemer, ved skift af aktivitet samt vrede og stress hos eleven", fortæller de. Når det gælder kollegialt samarbejde er det især lærere, pædagoger og vikarers forskellige syn på eleven og de mulige pædagogiske tilgange, der springer i øjnene, og arbejdspresset med høje faglige krav, for få ansatte og manglende oplæring af nyansatte vejer også tungt.

Med afsæt i deres undersøgelser, forskning og teori analyserer Tina Humlebæk og Tina Weng en case fra hverdagen.

"Analyse og diskussion foregår ud fra det eksemplariske princip, idet der foreligger mere viden, end det er muligt at medtage i eksempler på analyse. Vel vidende at der i samme eksempel ekskluderes anden viden, bliver kriterierne at fremhæve eksempler på, hvorledes redegjort viden kan være til gavn for udvikling af professionen", skriver de.

Eleven Alma

Alma er 15 år og normalt begavet, Som 13-årig blev hun diagnosticeret med autismespektrumforstyrrelser ASF og angst som komorbiditet.

Alma gik i almen klasse frem til 7., hvor hun begyndte i specialklasse for normaltbegavede børn, der er diagnosticeret med ASF. Alma har haft et forløb i folkeskolen præget af nederlag både i sociale og faglige sammenhænge. Forældrene blev skilt, da Alma var 12 år. Hun bor nu med sin mor og lillebror og er hos sin far hver anden weekend. Forældrene er hverken enige om diagnosen eller om, hvordan den skal håndteres.

Det følgende er en samtale i det specialpædagogiske team mellem læreren Eva og pædagogen Svend efter en lektion. Eva føler sig ofte meget udfordret og frustreret i låste situationer med Alma og i forhold til teamet:

Eva: "Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med Alma. Igen i dag kunne jeg ikke få hende til at lave simple grammatikopgaver. Så prøvede jeg at få hende til at lave et referat ud fra en tekst - hun klappede sin computer hårdt i, blev tavs og lagde sig hen over bordet. Jeg havde brug for sparring, men var igen alene i klassen".

Svend: "Øv! I går stak jeg hende en let side i Matematrix, men hun gav op med det samme. Så fik hun lov til at sidde med sin mobil".

Eva: "Hun lukker fuldstændig af, selvom jeg gav hende mere tid til at blive klar".

Svend: "Måske skal vi være mere konsekvente og tvinge hende i gang. Vi har jo også andre elever at tage os af og begrænsede hænder".

Eva: "Det hjælper jo ikke. Da jeg i går roligt bad hende gå i gang, skubbede hun til møblerne og sad derefter helt tavs".

Svend: "Ja, jeg ved sgu ikke, hvad der er i vejen med hende. Hun skaber store problemer med sin adfærd".

Eva: "Jeg er så frustreret! Jeg sov ikke godt i nat. Vi kommer ingen vegne. Hun bider ikke på strukturen. Hvad gør vi?"

Svend: "Jeg ved det virkelig ikke".

Eva: "Nå, næste lektion går i gang nu. Vi skal også have implementeret kommunens nye koncept".

GODE PROJEKTER

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet. 

Uafhængige dommere af lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere udpeger hvert år tre projekter til præmiering. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen. 

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen.

LB Forsikring er hovedsponsor.

Projektet støttes desuden af Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design og Sinatur-hotellerne.

Mangelsyn giver ensidig forståelse

Professionen har forskellige specialpædagogiske kompetencer og viden, som i høj grad er tilegnet via praksiserfaringer og kollegialt samarbejde. Det illustrerer Eva og Svends samtale, siger Tina Humlebæk:

"Ud fra kulturen i specialklasserne anvendes specialpædagogisk viden, som strukturel kompenserende strategi for Alma. Deres mangelsyn på Alma fører til en ensidig forståelse af hende, hvor en bio-psyko-social forståelse kunne vise vejen til et resursesyn".

Eva har tålmodighed og en anerkendende tilgang overfor Alma, men hun frustreres på grund af manglende viden om neuropsykologi og specialpædagogiske tilgange.

Eva og Svend er udfordret i samarbejdet på grund af deres forskellige syn på perspektiver og tilgange. De mangler en fælles retning, og det er med til, at de kun kan udtrykke frustrationer i samarbejdet, siger Tina Humlebæk: "Eva står i et etisk dilemma i forhold til Svends forslag om tvang, da hun både vil anerkende sin kollega, og samtidig ikke kan stå inde for tilgangen".

Krydspres

Der kan være flere årsager til, at professionen er udfordret - blandt andet udefrakommende faktorer, siger Tina Weng:

"I casen sættes Eva i krydspres mellem sin professions- og etiske logik i forhold til, hvordan hun skal forvalte sin tid versus elevens særlige behov".

Når pædagoger og lærere udfordres kan de tage uetiske og ikke-kvalificerede beslutninger, som giver både stress og konflikter. De kan opleve svækket dømmekraft, og det virker ind på de muligheder, de ser i barnet.

"Det er tydeligt, at Svend er påvirket af diagnosekulturen. Han har et stigmatiseret blik på Alma og ser ikke udviklings-og læringsmulighederne, men derimod problemet iboende Alma. Det forholder sig lidt anderledes med Eva, der viser vilje til at finde løsninger, men mangler viden".

Samfundets politiske og økonomiske diskurs spiller en rolle i forhold til professionens Praksismuligheder, siger Tina Weng og refererer til professor Katrin Hjort beskriver, der har beskrevet det krydspres og dilemmaer, professionen kan havne i, når der skal navigeres mellem udefrakommende forventninger og faglig fornuft i en begrænset organisatorisk ramme.

"Når professionen oplever dilemmaer foretages valg, der kan stride mod den etiske fornuft, hvilket kan presse professionen ud i beslutninger, der ikke er hensigtsmæssige for den enkelte elev, som vi ser i casen med Svend", siger Tina Weng.

Manglende neuropsykologisk viden

Tina Humlebæk fremhæver manglen på neuropsykologisk viden:

"Hos Svend ses det blandt andet med en utilstrækkelig viden om mentalisering og EF, idet han i samtalen med Eva ikke ved, hvad de skal stille op med Alma og foreslår, at de kan tvinge hende i gang.

(EF står "eksekutive funktioner" og er en del af de kognitive funktioner. I projektet beskrives EF "det værktøj, vi bruger til problemløsning". EF har fire trin: at få en idé, at planlægge, at udføre og at vurdere og eventuelt at justere. Se i projektet side 16).

Svend trækker på tidligere praktiske erfaringer, som ikke fordrer udvikling og læring, og tvang vil ikke hjælpe Alma på grund af hendes neuropsykologiske udfordringer, mener Tina Humlebæk.

"At Alma afviser lærerne, kan være tegn på manglende mentaliseringsevne, da hun har svært ved at føre en samtale. Svend kan selv have udfordringer med at mentalisere, hvilket ses ved, at han ikke forsøger at forholde sig til Almas mentale tilstand for at kunne forudsige hendes adfærd, men blot udtrykker, at Alma har store adfærdsmæssige problemer", siger hun.

Evas manglende viden i forhold til mentaliseringsudfordringer hos børn med autismespektrumforstyrrelser viser sig ved, at hun trods sin anerkendende tilgang bliver frustreret og mangler redskaber til at forstå Alma. Hun mangler viden om, at Alma kan have svært ved at forudse Evas intentioner med hende i undervisningen, og Alma forstår måske ikke sin egen adfærd, så hun har brug for at Eva forstår adfærden, og hvordan den virker på andre.

"Viden om EF og autismespektrumforstyrrelser kan hjælpe Svend og Eva til et bedre udgangspunkt for at vurdere Almas udfordringer i undervisningen, mener Tina Humlebæk og Tina Weng.

Hvis Almas udfordring ligger i manglende evne til at få ideer og problemløse, de kolde processer, kan de hjælpe med igangsætning og planlægning, i stedet for at give en, i deres vurdering, let opgave, som hun selv kan løse. Hvis angsten har påvirket Almas EF er hendes arbejdshukommelse og fleksibilitet nedsat, og hun vil derfor have svært ved at løse opgaver.

Alma har også svært ved følelsesmæssig regulering, hun smækker computeren hårdt i og lægger sig hen over bordet. Hun mangler hjælp til at forstå sammenhængen mellem skolearbejdet og meningen med det.

"En ændret indsats med neuropsykologisk viden om mentalisering og EF vil skabe bedre forudsætninger for gode betingelser for et godt læringsmiljø og mindske fastlåste situationer", siger Tina Humlebæk.

Af casen fremgår det, at læreren og pædagogen har udfordringer med at få Alma til at arbejde med skolefag. Det betyder, at frustrationer og følelsen af utilstrækkelighed kommer til at fylde især hos Eva, siger Tina Weng i analysen.

"Der samtales ikke om, hvorvidt neuropsykologiske udfordringer kan være årsag til Almas afvisning af skolearbejde. Det er vigtigt, at professionen reflekterer over og forstår, at Alma via sin adfærd blandt andet fortæller, at hun ikke kan løse opgaverne, som de er tilrettelagt.

Alma kommunikerer ikke i traditionel forstand, men derimod tydeligt gennem afvisninger.

"Med neuropsykologisk viden vil Eva og Svend have bedre forudsætninger for at vurdere Almas adfærd og have et bredere grundlag for didaktiske overvejelser", siger Tina Weng.

Se den samlede analyse og diskussion i projektet side 27 til 30.

Kulturen kan og skal ændres

"Ved at arbejde os igennem problemstillingen har vi fået nogle svar, der viser en vej væk fra state of the art og frem til en udvikling, der er pædagogisk up to date, så udfordringer mindskes og udvikling fremmes for den specialpædagogiske profession, hvorved indsatsen for børn med autismespektrumforstyrrelser optimeres", skiver Tina Humlebæk og Tina Weng i deres projektkonklusion.

En udviklingsretning indenfor en bio-psyko-social forståelsesramme har positiv betydning i forhold til at kunne optimere indsatsen og minimere udfordringer, siger de.

"Vi er opmærksomme på, at vi ikke kan ændre de samfundsmæssige politiske og økonomiske diskurser for det specialpædagogiske felt, men vi kan tilføre professionen viden og redskaber til at navigere i den konstante strøm af ændringer.

De kan stille viden til rådighed, men det er op til lærere og pædagoger at anvende den i praksis, siger de.

Vi er klar over, at man trods ny viden og igangværende professionsudvikling kan falde tilbage i vante, velkendte mønstre i udfordrende situationer. I forandringsprocesser er det vigtigt at tage højde for, at forandringers hastighed er forskellig fra person til person, og for nogen kan forandringerne forekomme uoverkommelig, siger Tina Humlebæk Jørgensen og Tina Skjærbæk Weng.

"Vi mener, at den optimale løsning for at komme i mål med en udviklingsretning af professionen fordreren ledelse, der er indstillet på forandring og herunder ændring af kulturen", skriver de".

Se hele diplomprojektet her: 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.257 andre er allerede tilmeldt

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.259 andre er allerede tilmeldt