Virtuelt farvel til Kenneth Nielsen i Esbjerg

På ni forskellige matrikler kunne medlemmerne af Esbjerg Lærerforening endelig holde den generalforsamling, der skulle markere et farvel til formand gennem 14 år, tidligere hovedstyrelsesmedlem, Kenneth Nielsen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Alle tillidsrepræsentanter, kontoret og kredsstyrelsen havde gjort et stort forarbejde, for at generalforsamlingen kunne forløbe fint under de særegne omstændigheder. Det ville have været optimalt, hvis Kenneth Nielsen havde fået sin velfortjente store hyldest og flot farvel ved fysisk tilstedeværelse af 400 medlemmer, men det var desværre ikke muligt grundet covid-19", fortæller kredsens sagsbehandler Karsten Munk Nielsen.

Maja Gundermann Østergaard er ny formand i Esbjerg og Lars Overgaard Larsen ny næstformand. 

Corona-aflyste generalforsamlinger udsætter pensionen for lokale lærerformænd 

Powered by Labrador CMS