Forskning Corona
0   31

Skoleforskere: 15 hjælpsomme ideer til skolegenåbningen

Alle har brug for at mærke samhørighed med andre, føle sig kompetente og opleve autonomi. De behov hæmmes lige nu for rigtig mange børn og voksne over hele verden med frustration, mistrivsel og disengagement til følge. Skoleforskerne Louise Klinge og Sarah Grams Davy og lærer Line Rønn Shakoor giver deres bud på, hvordan man kan imødekomme disse behov, så børn og voksne bedst muligt kommer igennem dette forsømte forår.

Det er imponerende, hvordan mange af landets lærere på så kort tid lykkedes med at omlægge skolen til at blive digital. - Med deres egne børn om benene imens. Det har været en svær tid for både lærerne og eleverne, og det bliver ikke lettere, nu når skolerne skal genåbne langsomt, og den digitale skolegang skal fortsætte for de større børn. Ud fra et halvt århundredes forskning om menneskelige behov, præsenterer vi 15 konkrete idéer, der kan være hjælpsomme for ledere og lærere, både for de små og de store børn.

3 psykologiske behov

Man ved fra forskning over hele verden med professorerne Edward Deci og Richard Ryan i spidsen, at alle mennesker - uanset køn, alder og etnicitet - har brug for få dækket 3 psykologiske behov for at have det godt og kunne engagere sig i omverden. - Vi har alle brug for at mærke samhørighed med andre, føle os kompetente og opleve autonomi. De behov hæmmes lige nu for rigtig mange børn og voksne over hele verden med frustration, mistrivsel og disengagement til følge.

Hvad kan man i skolen - den fysiske og den digitale - konkret gøre, hvis man vil tage disse tre psykologiske behov alvorligt, så børn og voksne bedst muligt kommer igennem dette forsømte forår? Et forår hvor de voksne på skolen nu står overfor den krævende opgave at skulle fordybe sig i verden sammen med børnene, samtidig med de skal holde afstand til dem og mellem dem og sørge for håndvask i ét væk.

Artiklen fortsætter under banneret

Det er helt afgørende for os alle, at vores psykologiske behov bliver taget alvorligt, for hvis de ikke opfyldes, kan det give os en tung, trist eller hektisk følelse i kroppen, og det er et tegn på, at kroppens stress-respons-system er aktiveret. Det sker, når vi mennesker står over for udfordringer, der opleves større end den kapacitet, vi oplever at have til rådighed. Når vores psykologiske behov for at opleve samhørighed, kompetence eller autonomi hæmmes, så oplever vi netop at mangle overskud og råderum. Fordi vi føler, at vi er alene, at vi ikke kan håndtere det vi skal, og at vi måske er helt uenige i det, vi skal gøre og forholde os til. Når kroppens stress-respons-system derfor aktiveres, så frigøres stresshormonet cortisol. Et højnet cortisolniveau er først stabiliseret efter 3-4 timer, og i den tid kan børn vanskeligt lege eller lære noget, og de voksne kan vanskeligt have børnene på sinde.

Lad os se på, hvordan de 3 psykologiske behov kan fungere som pejlemærker for undervisningen i den kommende tid - både den analoge og den digitale - og for lærerne og pædagogernes arbejdsliv. Vi præsenterer 15 konkrete idéer.

Behovet for samhørighed

Mennesker behøver hinanden, og vi er født til at indgå i fællesskaber og mærke, at andre holder af og værdsætter os. Ingen kan tåle at stå alene i længere tid, og derfor er isolationsfængsel i mere end et par uger også klassificeret som tortur af FN. Vi er i denne tid i underskud af de mange små bekræftelser af, at vi er villet, som ellers finder sted i skolehverdagen, når vi hilser på hinanden, smiler, lytter aktivt, bliver bedt om at hjælpe og byde ind, og når vi anerkender hinanden for vores indsats.

Hvordan understøttes samhørighedsbehovet i 0.-5. klasse? 

Nogle børn har nydt tiden med familien og deres forældres nærhed. Men mange har fraværende forældre, der har haft meget travlt med at arbejde hjemmefra, og andre igen lider under omsorgssvigt - formentlig er det børn fra hver femte familie. Børnene kommer altså tilbage med vidt forskellige erfaringer fra denne tid, og hvis børn med sitrende nervesystemer skal falde til ro, er læreren og pædagogens venlighed og ro helt afgørende. Det er nemlig den person med mest magt i et rum, der påvirker stemningen stærkest. Det har en enorm betydning for deres trivsel, at de føler sig trygge, hvilket sker, når den voksne viser, at han eller hun gerne vil børnene, er interesserede i dem og er glade for at se dem alle.

Børnene har i lige så høj grad brug for at føle samhørighed med deres kammerater som med de voksne, og der skal afsættes god tid til interaktion børnene imellem, hvilket naturligvis også kan ske i undervisningen gennem fx CL-strukturer, gruppearbejde og makker-samtaler. 

Gå gerne nogle lange ture. - Gåturene tjener et vigtigt formål - udover at begrænse smittefare. Under gåturene har man dels mulighed for dybere samtaler med få elever ad gangen, og man kan dels få et indtryk af hvilke børn, der søger hinanden, og hvem der lader til at være alene. Nogle har været i tæt kontakt med hinanden den sidste måned, mens andre primært har oplevet kontakt gennem digital mobning eller eksklusion. Fagligheden kan bringes ind i gåturene, og der er meget inspiration at hente på udeskole.dk og i film om udeskole på filmkompagniet.dk

Hvordan understøttes samhørighedsbehovet i 6.-9. klasse?

I forhold til online-undervisningen, er det vigtigt, at klassen indimellem ser hinanden og deres lærer i et fælles video-opkald. Dermed kan de mærke en flig af den samhørighed, mange af dem savner. Hvis meget af online-undervisningen også foregår i grupper, kan læreren tjekke ind og tale med færre børn af gangen. Giv meget gerne lidt ekstra plads til den uformelle samtale, som vi så stærkt mangler i denne tid. Hyggesnak, smil og latter er lim, der er med til at binde os sammen.

Det er ikke let for alle at få online-undervisningen op at køre, og ledelserne skal støtte, rose og sikre vejledning i platforme, der muliggør videoopkald og break-out rooms.

Små beskeder fra lærerne til klassen er også helt afgørende, for at alle eleverne fortsat kan tro på, at lærerne gerne vil dem, selvom man ikke er sammen. Venlige hilsner, der signalerer, at man fortsat har de unge på sinde og håber, at de har det godt i en så anderledes tid. Vi har hørt den gode idé, at nogle lærere nedsætter små udvalg med få elever, som inviteres til møde med lærerne for at formidle deres oplevelse af, hvordan de oplever situationen.

Hvordan understøttes de professionelles samhørighedsbehov?

Det er vigtigt at huske, at alle voksne i skolen - lærere, pædagoger, ledere og TAP'ere - er ramt af ikke at være sammen med kollegerne, ikke at kunne se og mærke børn og unge omkring sig og at føle at de er en del af en helhed og et kollegialt netværk. Det kan føles akavet at hilse fra to meters afstand på dem, man ellers er vandt til at kramme, og det kan være svært at navigere i den fysiske distance, mens man prøver at vedligeholde eller genskabe et socialt nærvær.

Her må man huske at bruge skriftsprog til at give udtryk for det, man værdsætter ved og ønsker for hinanden. Prøv at sætte ord på det, du savner og glæder dig til igen at kunne sammen. Også som leder i forhold til personalet. For voksne er det lige så vigtigt som for børn og unge at føle sig set, villet og anerkendt og at grine sammen. Se uformelle snakke i telefonen med kolleger og små beskeder som en investering i dit helbred og i det overskud, som du behøver i samspillet med de børn og unge, du møder (offline eller online).

Behovet for kompetence

 

Der bor i os alle et dybt behov for at fungere effektivt i de sammenhænge, vi indgår i. Om vi tror på, at vi kan lykkes med noget eller det modsatte, er i høj grad med til at styrke eller hæmme vores motivation for at udføre en opgave og for at engagere os i noget. For at vi kan opleve kompetence, har vi bl.a. brug for klare og positive forventninger fra omgivelserne, en overskuelig struktur og ressourcer til rådighed for overhovedet at kunne lykkes. Derfor er det imponerende, at så mange lærere kaster sig ud i online-undervisning på trods af, at det er for første gang, og at de sidder alene med det. Og derfor er det så synd for de børn, som ikke kan være med i den digitale undervisning, når der fx slet ikke er skærme til rådighed for dem i hjemmet. Eller hvor det er umuligt at finde et roligt hjørne, fordi alt er kaos.

Hvordan understøttes kompetencebehovet i 0.-5. klasse?

 

Børn kan have vanskeligt ved at koncentrere sig om indholdet i undervisningen - og dermed opleve sig kompetente - hvis der er bekymringer, der fylder rigtigt meget. For at få indblik i, om der er noget, der fylder for meget for nogen af dem, kan man kan lave en tegne- eller skriveøvelse om deres oplevelser af coronakrisen. Om hvad der har været det bedste og det værste ved at være derhjemme, og også meget gerne helt åbne spørgsmål, om der fx er noget, de synes er vigtigt lige nu. Åbne spørgsmål er vigtige, da børn kan være bekymrede for noget helt andet, end man lige tror - eller måske slet ikke bekymrede.

Fordybelse i et fagligt indhold er et helle for børn, hvor de kan slippe bekymringer. Men det kræver, at indholdet er af et passende niveau -ikke er så let, at det er kedeligt og ej heller så svært, at det er frustrerende. Det kræver, at børnene arbejder aktivt med indholdet, så de kan fastholde opmærksomheden omkring det.

Hvordan understøttes kompetencebehovet i 6.-9. klasse?

Det er mere vigtigt end nogensinde at give anerkendende feedback på opgaver. At møde eleverne opmuntrende og med positive forventninger. Det er helt afgørende for deres motivation. Der skal være god plads til spørgsmål og undren efter gennemgang af en opgave. Hvis oplevelsen af kompetence er lav, når de skal løse opgaven, er motivationen det tilsvarende. Og man har ikke læreren ved sin side til at komme med opmuntring og hjælp som normalt.

Elever tilbringer under den digitale skolegang dagene foran skærmens digitale platforme i gang med at installere, navigere rundt, konvertere, dokumentere, formatere, downloade og oploade. For at understøtte deres kompetence-behov i forhold til det væsentlige - fordybelsen i verden sammen med kammerater og lærer - så kan man overveje en enkel og overskuelig struktur, der understøtter koncentration i stedet for forvirring og tidspres.

Fx kan hver klasse mange dage nøjes med at koncentrere sig om kun ét fag. Sådan at læreren er sammen med de unge fra morgenstunden af. Her kan læreren fx i et fælles video-opkald forklare og måske demonstrere en opgave. I løbet af dagen kan der så være løbende dialog med børnene i grupper og indimellem enkeltvis. Dermed gives der også bedre mulighed for at forberede online-undervisningen grundigt, hvis man har undervisningsfrie dage.

Desuden vil det være hjælpsomt for eleverne, hvis det besluttes hvilke digitale platforme, man som team benytter.

Hvordan understøttes de professionelles kompetencebehov?

Rigtig mange ledere, lærere og pædagoger er for tiden udfordret, fordi kerneopgaven er blevet kastet op i luften, rystet igennem og drejet på hovedet. Det kan være uklart, hvad der overhovedet forventes af en, og hvornår man har gjort det godt nok. Hvordan inddeles arbejdstiden? Hvor meget - eller hvor lidt - skal der leveres til børnene og deres forældre? Prioritere kontakt til og imellem eleverne eller lektier? Hvordan fremtræde som kompetent i undervisningen, når man indtil midt-marts har prøvet at undgå det digitale så meget som muligt? Og hvor meget skal nødundervisningen og dens indhold koordineres med kollegerne? Er det værd at gøre en stor indsats og planlægge forløb, når alt pludselig kan ændres igen? Disse og mange andre spørgsmål kan ofte ikke, eller kun midlertidigt besvares.

Det er denne uvished, som udgør en af hovedudfordringerne for skolens voksne i denne krise. For at bevare sin motivation og arbejdsglæde, har man brug for at føle sig kompetent, og det kræver, at man kan overskue det, man skal, at man kender omverdenens forventninger og kan leve op til dem. Det er afgørende, at ledelsen tydeligt kommunikerer, hvad de ved, og hvad de endnu ikke ved. Og at der så godt som muligt kommunikeres og afstemmes forventninger, så alle - til en vis grad -  kan vide, hvornår de har gjort det godt nok.

Og så er det vigtigt, at barren for det faglige niveau sænkes i den kommende tid. Man kan naturligvis ikke nå lige så langt ind i fagets kringelkroge med børnene, når man samtidig skal sørge for, at de vasker hænder og ikke kommer for tæt på hinanden.

Behovet for autonomi

Autonomi-behovet handler om, at man kan stå inde for det, man skal lave. Vi har alle brug for at styre vores handlinger og hvilken retning, de skal gå, så de er i overensstemmelse med vores selvopfattelse. Vi har brug for at kunne tage initiativer, opleve valgmuligheder og have medbestemmelse. Selvom vi ikke bestemmer alting selv, kan vi sagtens opleve autonomi - det afgørende er, at man frivilligt gerne vil tilslutte sig noget givent, fordi man kan stå inde for det. Fordi det giver mening.

Alle omkring skolen skal vedvarende stille spørgsmålet i forhold til de krav, de stiller: Giver det mening for lærere, pædagoger og børn. Hvis jeg var lærer eller pædagog og skulle bidrage til, at børn bliver klogere på sig selv og på verden, ville dette krav eller denne opgave, så hjælpe hertil? - Hvis jeg var barn og skulle blive klogere på mig selv og verden, ville dette krav eller denne opgave, så hjælpe dertil?

Hvordan understøttes autonomibehovet i 0.-5. klasse?

Lærerens engagement i undervisningsindholdet smitter børnene, så derfor er det vigtigt, at der arbejdes med indhold, som læreren oplever et didaktisk overskud omkring. Så meget er anderledes og presset i denne tid, så det er ikke nu, man skal tage hul på de emner, man brænder mindst for.

Hvis indholdet opleves vedkommende for den voksne og for børnene, siger man frivilligt ja, hvormed der kan opstå engagement og fordybelse. Som tommelfingerregel kan man regne med, at følgende elementer vil opleves vedkommende for børnene:

●        Sansende og skabende aktiviteter - her er ude-undervisningen en hjælp

●        Narrative elementer

●        Læringsrollespil

●        Når det hverdagsrelaterede eller børnenes eget liv involveres

●        Når man gør noget af betydning for andre

●        Arbejdet med emner af almenmenneskelig interesse - som bolig, universet, kommunikation, kroppen, jordkloden.

Hvordan understøttes autonomibehovet i 6.-9. klasse?

Nogle lærere er omhyggelige med at give børnene spørgetid i det digitale klasserum. Det er så vigtigt for elevernes oplevelse af autonomi, at lærerne spørger ind til og er nysgerrige på, om opgaverne giver mening for dem. Nogle spørger også eleverne om inspiration til, hvad de gerne vil have gennemgået af læreren. Det giver en følelse af medbestemmelse i en tid med virkelig svære vilkår for autonomien.

Hvordan understøttes de professionelles autonomibehov?

Også de voksne har brug for at være med på det, der forventes af dem. Nogle har (indtil midt marts) måske haft gode grunde til ikke at ville bruge særlig meget digital teknologi i deres undervisning. Dette fravalg er der pludselig ikke længere plads til. Det er svært at navigere i en hverdag, der fra den ene dag til den anden og uden advarsel er blevet ændret af andre, og hvor man måske føler sig tvunget til at gøre noget, man slet ikke finder hensigtsmæssigt. Oplevelsen af medbestemmelse og selvbestemmelse kalder på transparent kommunikation fra ledelsen, hvilket også kommer kompetencebehovet til gode. Det er nemmere at acceptere uønskede opgaver, når man kender begrundelserne og forventningerne og ved, hvor der er et råderum og plads til indflydelse og fortolkning.

Menneskelige behov og digitale læringsplatforme

Denne utroligt mærkelige og anderledes tid eksponerer i høj grad to ting. Dels kan vi mærke, hvad der gør os godt, når vi pludseligt savner det - heriblandt oplevelser af samhørighed, at føle os kompetente og at opleve autonomi gennem meningsfuldhed. Og dels eksponerer krisen både mulighederne og begrænsningerne ved digitale læringsplatforme.

Vi skal bruge erfaringerne til at vende tilbage til skolen med et mere kvalificeret blik på det digitale univers. Et univers, der let og alt for ofte, får lov til at forstyrre mødet mellem mennesker og indhold. - Som de fleste forældre også har lidt under, nu når de hjemme ved stuebordet erfarer en del af børnenes og lærernes vilkår i den danske skole, hvor brugen af computere i undervisningen er et af verdens største. På den anden side har denne krise allerede i skrivende stund tilvejebragt . t hav af fantastiske didaktiske innovationer og initiativer, der gør det muligt at føle sig socialt forbundet på trods af fysisk distance. Mens digitale netværk på den ene side har reddet skolen i denne krise, har tiden også vist i hvor høj grad det personlige møde mellem mennesker ikke kan erstattes.

Som forsker i tech-giganternes udbredelse i skolen, Lucas Cone, skriver i indlægget Vi skal huske alt det vores børn ikke fik gennem skærmene, når skolerne igen åbner: "Måske skal vi i fremtidens skole være bedre til at sige fra." 

Her i en krisetid bliver det særligt tydeligt, hvad vi som mennesker behøver for at trives. Lad os tage den erfaring alvorligt - nu og fremadrettet. Vi håber, at beslutningstagere vil navigere efter tre pejlemærker, som er velfunderet i næsten et halvt århundredes forskning om menneskelig trivsel og udvikling. - Nemlig at tiltag, rammer og struktur skal understøtte børn og voksnes behov for at opleve samhørighed, kompetence og autonomi. Så kan de nemlig bedst fordybe sig i verden sammen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ