Debat
0   6

Pædagogikken tilbage til undervisningen: Giver det overhovedet mening? (4)

Brian Degn Mårtensson - interview

Fjerde rapport om Pædagogikken tilbage til undervisningen: Giver det overhovedet mening? Af Lærke Grandjean, vinter 2020.

Jeg vil fortsætte min lille serie af interviews med kritiske uddannelsesfolk ud fra et håb om at kunne bidrage til at belyse de dybe uenigheder, som gemmer sig bag striden om, hvordan vi får pædagogikken tilbage til undervisningen; dette er, tror jeg, det første skridt henimod en pædagogisk dialog.

Artiklen fortsætter under banneret

Hvad er man uenig om?

Kort sagt drejer uenighederne i den kritiske del af den pædagogiske verden, og dette gælder såvel i Danmark som eksempelvis Holland og Norge, sig om: Hvordan imødegår man med et vægtigt modspil den tsunamiagtige bølge med datastyrende og målstyrende læringsgørelse, learnification med et Biesta-udtryk, som har indskrænket pædagogikkens muligheder, og som derfor er blevet en uhyggelig ødelæggende følge af globaliseringen?

En del folk i den kritisk tænkende afdeling af den pædagogiske verden mener, at vi kan give modspil, og altså få pædagogikken tilbage til  undervisningen, ved at fokusere på den tyske tradition Bildung. Andre mener, at vi skal have mere fokus på eleven, og atter andre mener fokus skal være curriculum, eller at pædagogikken skal være verdenscentreret eller først og fremmest baseret på filosofi- og eksistenstænkning.

I mine tre tidligere indlæg om Pædagogikken tilbage til undervisningen: Giver det overhovedet mening? har jeg skrevet en artikel ud fra Gert Biestas oplæg den 18. november på DPU i Emdrup,  jeg har interviewet Steen Nepper Larsen, og i det tredje indlæg har jeg interviewet Lucas Cone.

I det følgende, fjerde indlæg, vil jeg interviewe Brian Degn Mårtensson, Filosof, forfatter, foredragsholder og PhD Fellow/ konsulent ved Aarhus Universitet.

Fra specialestuderende til PhD Fellow´

LÆRKE GRANDJEAN: Efter kandidatuddannelsen, DPU, kom din epokegørende bog Konkurrencestatens pædagogik, en kritik og et alternativ, hvorefter fulgte en række bøger bl.a. om pædagogik og videnskab, og senest er din bog om pædagogik, kultur og eksistens, Den evige begyndelse, udkommet.  Du valgte så på et tidspunkt midt i alle aktiviteterne: Grundtvig-forskningen – og så var der ikke længere plads til dig på læreruddannelsen på UCSJ, hvor du ellers havde dit virke. Dette vakte stor forundring og megen harme i vide kredse, se fx dette link https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/professionshoejskoler-til-kamp-imod-skolens-formaal?fbclid=IwAR0_AGhGDNaBxwKYo9_nrbk6VygmtgQZOkX-3biyq1Azaqn8ZvTe9_5biCk

Hvordan analyserer og perspektiverer du, at der ikke var plads til en grundtvigforsker i netop læreruddannelsen?

BRIAN DEGN MÅRTENSSON: Jeg var meget forundret, da min daværende arbejdsplads – UCSJ –  ikke fandt, at et phd-projekt om Grundtvigs pædagogiske filosofi passede ind i en organisation, der bl.a. udbyder læreruddannelse.  Særligt fordi jeg var en meget afholdt underviser, men også fordi jeg aldrig før har hørt om en lektor, der måtte søge sin afsked pga. erhvervelsen af en fuldt finansieret phd.-stilling. Forklaringen, jeg fik, var at UCSJ´s strategi gik i en anden retning, hvilket så indebar, at man hellere ville fokusere på digitalisering, modulisering, læringsmålstyring o.lign. - og altså ikke centrale hjørnestene i dansk pædagogik og skoleudvikling.

Eksistens og pædagogik

LÆRKE GRANDJEAN: Du har skrevet artiklen Eksistens og pædagogik i bogen om Gert Biestas pædagogiske tænkning fra 2017. Hvordan ser du forholdet mellem Biestas og Grundtvigs – og faktisk også Kolds, Løgstrups og Kierkegaards –  menneskesyn? (for uddybning af mit spørgsmål se dette link https://www.folkeskolen.dk/614863/gert-biesta-genopliver-en-menneskelig-paedagogisk-tradition)

BRIAN DEGN MÅRTENSSON: Efter at jeg i næsten tre år har fordybet mig i Grundtvigs tænkning er jeg blevet mere opmærksom på, hvor mange af hans tanker, der matcher samtidens mest nyskabende forskning – herunder  Gert Biestas. Grundtvig var bl.a. meget opmærksom på pædagogikkens kropslige dimension, dens æstetiske kraft og nødvendigheden af at suspendere en række samtidige politiske strategier og behov. Sidstnævnte handler om, at pædagogik – hvis den skal frisætte – i høj grad må skabe engagement og evne til at barnet med tiden kan definere samfundsproblemer, men læreren eller skolepolitikeren skal ikke bruge pædagogikken til at løse dem på forhånd.

LÆRKE GRANDJEAN: Vil du her i Folkeskolen.dk for lærerne uddybe din analyse af Biestas eksistens- og pædagogiske tænkning? Mere konkret: Hvordan kan man som lærer bruge Biestas tænkning i sin undervisning? Er der bestemte begreber og bestemte udgangspunkter, man med fordel kan anvende/tage?

BRIAN DEGN MÅRTENSSON: Jeg er meget begejstret for Biestas blik på pædagogikkens  og skolens egenart, og også for hans mere eksistentielle sider. Hans dictum om, at skolen ikke specifikt er et sted for læring, men et sted for undervisning, synes jeg er meget vigtig at huske på i disse år. Det er nemlig sådan, at man jo lærer alle vegne, og hvis blot læring var formålet kunne man jo sagtens forestille sig mange andre løsninger end at holde skole. Undervisning derimod er ikke noget, der kendetegner alle sociale sammenhænge, men i skolen er aktiviteten ganske definerende for samværet. Derfor må vi i langt højere grad diskutere hvad undervisning i grunden er, hvad det bør være, og hvordan god undervisning kan tage sig ud. Både Biesta og Grundtvig vil så mene, at god undervisning må knytte sig til menneskelivet i al dets mangfoldighed, ikke bare til eksempelvis arbejdsmarkedet eller skiftende politiske strategier. Det er både fint og nødvendigt, at man lærer en masse i skolen, og personligt bifalder jeg i den grad, at eleverne efter endt skolegang er i stand til at tage uddannelse og et arbejde, men dette står på ingen måde i modsætning til at skolen er et sted for undervisning. Dog er det sådan, at hvis skolen opgiver at være et sted for god undervisning, og blot agerer lærings- og jobcenter, så vil vi miste al det smukke ved vores kultur – og intet have at arbejde for.

Grundtvig

LÆRKE GRANDJEAN: Vil du fremhæve tre områder fra din Grundtvig forskning, som er vigtig for  læreruddannelsen og arbejdet i skolen?

BRIAN DEGN MÅRTENSSON: Det første må nok være opmærksomheden på en fantastisk kulturel strømning, som har vandret gennem tiden frem til i dag – og stadig er levende. Hertil hører, at Danmark har en helt særlig – og kulturelt/ pædagogisk overleveret – tradition for tillid, ligeværd og samtalepraksis. Denne er i høj grad påvirket af grundtvigianismen. Det andet område er opmærksomheden på forholdet mellem borger og stat, som Grundtvig gjorde en del ud af. Statsapparatet er til for folket, ikke omvendt. Det synspunkt har vi et stort behov for at revitalisere i en tid, hvor social engineering er noget, skiftende regeringer og embedsmænd er meget fokuserede på. Sluttelig har jeg været meget optaget af Grundtvigs æstetiske opmærksomhed på pædagogikkens emotionelle og kropslige dimension.

LÆRKE GRANDJEAN: Hvordan ser du tidens dictum om empirisk forskning i forhold til forskning i Grundtvig?

BRIAN DEGN MÅRTENSSON: Jeg har tidligere selv lavet en del empirisk forskning, og synes bestemt, at det er nødvendigt ift pædagogisk praksis. Når det er sagt, mener jeg ikke, at man politisk eller organisatorisk skal skrue forventninger for meget op desangående. Det er nemlig sådant, at al pædagogik først og fremmest er et etisk forhold: Hvad skal jeg gøre i mødet med andre – uerstattelige og ligeværdige – menneskers uvisse fremtid? Dette grundspørgsmål kan og skal ikke besvares med empirisk verifikation, men alle empiriske udsagn må knytte sig hertil. Altså kommer det etiske spørgsmål før det empiriske.

Pædagogik og IT

LÆRKE GRANDJEAN: Nogle lærere synes at mene, at pædagogikken kun kan genvindes uden it for dermed at få fokus på selve undervisningen. Mobiler, ipads m.v. bør i forlængelse heraf afleveres udenfor klasseværelset. Hvad mener du om IT og pædagogik?

BRIAN DEGN MÅRTENSSON: Jeg mener, at IT bør indrages ambitiøst og konsekvent når man underviser i digital teknologi. Det bør også inddrages i dansk og samfundsfag, når man behandler specifikt digitale fænomener. Af og til kan det have en anvendelse i fysik og matematik i forbindelse med databehandling. Derfor bør alle skole have et klassesæt af computere, som man som lærer kan booke, når klassen skal arbejde med førnævnte. Bortset fra det, kan jeg simpelthen ikke se, hvad IT skal i skolen. Tværtimod bør skolen udmærke sig ved at være et sted, hvor man fordyber sig i det, man måske senere kan taste ind i computer. Selvsagt bør eleverne slet ikke have hverken telefoner, ipads eller lignende med i skole.

Den evige begyndelse

LÆRKE GRANDJEAN: Hvordan ser du mulighederne for, at 2020´ernes pædagogik, kultur og eksistens-tænkning kan bidrage til et godt liv for mange mennesker – med andre ord: Vil du fremhæve hovedbudskaberne fra din bog Den evige begyndelse?

BRIAN DEGN MÅRTENSSON: Teksterne i Den evige begyndelse kredser især om eksistentielle temaer – altså hvad vi kan sige om livet, hvordan vi omgås hinanden, og hvordan vi kan forstå verden. Den er på sin vis en samtidsbetragtning, der i bekymring over en tiltagende mellemmenneskelig instrumentalisme forsøger at kalde på en ny nænsomhed og et større alvor i omgangen med andre menneskers uvisse fremtid.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ