Skolerådet/Rådet for Børns Læring
1   11

Formandskab: Folkeskoler kan markere sig med formålsparagraffen

Med næsten hver femte elev i en fri grundskole er balancen mellem folkeskoler og frie skoler tippet, mener formandskabet i Rådet for Børns Læring, som anbefaler, at folkeskoler bruger folkeskolelovens formålsparagraf til at hamle op med friskolernes værdigrundlag.

I kølvandet på skolereformen har de nationale mål fået et for snævert fokus på få specifikke succeskriterier for folkeskolen, mener formandskabet for Rådet for Børns Læring. Formandskabet har i dag offentliggjort sin beretning for 2019, og her slår formandskabet et slag for folkeskolens formålsparagraf.

"Formålsparagraffen er ret fantastisk. Jo mere jeg læser den, desto mere begejstret bliver jeg for den. Jeg har læst megen lovgivning i min tid, og jeg kan ikke huske et formål, som er så godt beskrevet som folkeskolens", siger tidligere direktør i Dansk Industri Charlotte Rønhof, som står i spidsen for formandskabet.

Artiklen fortsætter under banneret

Folkeskolens formålsparagraf

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse

og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Når skolerne skal følge op på formålsparagraffen, og det, de skal udvikle eleverne til, bliver det til gengæld smalt.

"Derfor ender det med, at vi kun måler på en meget lille del hos eleverne. Det kan vi godt udvikle på. Vi kan vælge at måle deres forståelse af demokrati og naturvidenskab, men det er ikke den vej, vi skal gå. Vi skal derimod få samtalen om formålsparagraffen i spil ude på skolerne, så de kommer til at arbejde aktivt med den", siger Charlotte Rønhof.

Frie skoler står stærkt med deres værdigrundlag

Skolerne har brug for at dele erfaringer om formålsparagraffen og få inspiration til, hvordan de kan udmønte den i praksis, vurderer formandskabet.

For eksempel hvordan miljø og bæredygtighed kan anskues, når det fremgår af formålsparagraffen, at folkeskolen skal bidrage til elevernes forståelse for menneskets samspil med naturen. Eller hvordan man kan arbejde med demokrati i skolen, når formålsparagraffen tilsiger, at det skal være en del af skolens virke.

"De frie skoler er gode til at gøre deres værdigrundlag synligt, så det står så stærkt hos skoleledere, lærere, elever og forældre, at de kan se, at eleverne ikke kun går i skole for at lære, men også for at få bestemte værdier med sig. Det kan folkeskolerne lære af. Det er nemmere sagt end gjort, men de kan begynde med at løfte blikket mod formålsparagraffen", siger Charlotte Rønhof.

Anbefalinger på skoleområdet

  • En udredning af folkeskolens formålsparagrafs sammenhæng med den pædagogiske og didaktiske praksis.
  • Fasthold nationale testværktøjer og vurderinger, som understøtter en bred evalueringskultur. Justerede nationale testværktøjer bør tage en række centrale hensyn.
  • Der stilles lovkrav om, at alle skoler skal have en bredt funderet evalueringsstrategi.
  • Videreførelse af erfaringerne fra følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen og etablering af et nyt forskningsprogram, som skal følge og undersøge kvalitet i grundskolen.
  • Fortsat understøttelse af den varierede skoledag.
  • Styrk de specialpædagogiske kompetencer i almenundervisningen.
  • Børne- og undervisningsministeren udarbejder en national ordblindestrategi, som blandt andet handler om, at alle elever i 3. klasse screenes for afkodningsvanskeligheder.
  • Børne- og undervisningsministeren iværksætter en udredning af praksis for, hvordan de fysiske rammer kan understøtte skoledagen og for, hvorvidt det nuværende regelsæt for de fysiske rammer på landets skoler er hensigtsmæssigt.
  • En kortlægning af kommunale konsulenters tilknytning til den pædagogiske praksis.
  • Forøget brug af supervision af lærere, peer to peer review mellem lærere og lignende metoder i samarbejde på den enkelte skole.
  • Politisk enighed om en mere ambitiøs læreruddannelse. Målet er en læreruddannelse, der holder en generation.
  • Flere og bedre udviklings- og karriereveje inden for lærerfaget.
  • Regeringen drøfter et større socialt ansvar med de frie grundskoler forud for eventuel indførelse af et socialt taxameter på det statslige tilskud til frie grundskoler.

Formandskabet anbefaler blandt andet, at der fra centralt hold nedsættes en gruppe af aktører og praktikere, som kan afklare, hvordan elementerne i formålsparagraffen kan få en mere fremtrædende plads i skolernes praksis. Samtidig skal skolelederne på skolens hjemmeside og kommunerne i kvalitetsrapporterne redegør for, hvordan de udmønter formålsparagraffen.

Frie grundskoler skal løfte et passende socialt ansvar

Anbefalingen om et øget fokus på formålsparagraffen står ikke alene. Formandskabet er optaget af den stigende tilslutning til de frie skoler og den faldende opbakning til folkeskolen, for hvis den tendens fortsætter, er der fare for, at det naturlige mødested i folkeskolen forsvinder.

"Vi skal sørge for, at folkeskolen ikke bliver et fravalg, for balancen mellem folkeskoler og frie grundskoler er ved at knække", siger formandskabets formand.

Formandskabet anbefaler, at flere frie grundskoler tager medansvar for udviklingen af det danske samfund ved, at skolerne løfter et passende socialt ansvar. Med andre ord er der brug for, at alle skoler tager hånd om de udsatte, sårbare børn.

"Vi skal i hvert fald være sikre på, at de frie skoler løfter det, de skal i forhold til det sociale taxameter. De frie skoler synes selv, at de løfter deres andel, men vi er nødt til at få en fælles forståelse af, hvilken opgave det er, der skal løftes", siger Charlotte Rønhof.

En national test kan ikke dække alle behov

I september samlede formandskabet for Rådet for Børns Læring forskere, skolefolk og politikere til en fordomsfri samtale om de nationale test. De diskuterede blandt andet, om man ville ende med samme resultat som i dag, hvis man skulle tænke testene forfra.

I beretningen fra Rådet fra Børns Læring anbefaler formandskabet, at man fastholder nationale testværktøjer og vurderinger, men at det er urealistisk, at en national test på en og samme tid kan favne blandt andet lærerne, eleverne, forældrene og politikernes behov for at følge med i elevernes udvikling.

"Det er næppe muligt at dække alle behov med én test, men vi har ikke lagt os fast på, hvilken model vi så skal have. Der skal måske ikke være så mange test op gennem folkeskolen som i dag, og der kan også være værdi i, at vi får en større variation i testene. Vi skal ikke glemme, at mange skoler har en stærk og sund evalueringskultur, men de glemmer måske at fortælle, hvordan de tester og evaluerer eleverne", siger Charlotte Rønhof.

Lovkrav skal sidestille evaluering med nationale test

Formandskabet anbefaler derfor, at det skal være et lovkrav, at alle skoler skal have en bredt funderet evalueringsstrategi. Det vil være med til at få synliggjort, hvordan den enkelte skole arbejder med evaluering af eleverne.

"I dag er det ikke sikkert, at forældrene ved, hvilken evalueringskultur der er på skolen, og de vil blive trygge ved at få at vide, at skolen holder øje med, at eleverne udvikler sig og lærer det, de skal. Eleverne har også selv brug for at vide, hvor de rykker, og hvor de har udfordringer", siger Charlotte Rønhof.

Rådet for Børns Lærings formandskab

Rådet for Børns Læring er et uafhængigt råd, hvis opgaver og sammensætning er fastsat i folkeskoleloven. Rådet ledes af et formandskab, hvis medlemmer er:

  • Charlotte Rønhof (formand)
  • professor Per Fibæk Laursen
  • lærer Mette Frederiksen
  • rektor Stefan Hermann
  • lektor Pernille Hviid
  • sognepræst Henrik Gade Jensen
  • forsknings- og udviklingschef Andreas Rasch-Christensen

Rådet for Børns Læring skal blandt andet følge, vurdere og rådgive børne- og undervisningsministeren om det faglige niveau, den pædagogiske udvikling og elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen og om det pædagogiske arbejde med at understøtte alle børns trivsel, udvikling og læring i dagtilbud.

Når det skal være et lovkrav for skolerne, er det for at lægge tryk på, at de skal tage det alvorligt.

"Vi mener, at en evalueringsstrategi er lige så vigtig som de nationale test, og dem er der et lovkrav om. På den måde får vi løftet evalueringen op på niveau med de nationale test, og det bliver synligt, at skolerne arbejder med det", siger Charlotte Rønhof.

Fortsat brug for følgeforskning i skolens udvikling

Da skolereformen blev vedtaget, blev der tilknyttet følgeforskning, så man kan se, om reformens intentioner bliver ført ud i livet. Følgeforskningen står til at stoppe, når reformen skal evalueres til næste år, men formandskabet anbefaler, at man fra centralt hold fortsætter med at have følgeforskning af grundskolen.

"Vi skal have forskere til at skabe viden, for hvis vi bare tror, bliver det de stemmer, der taler højest, vi lytter til. Samtidig ligger der i vores anbefaling, at følgeforskningen udvides til hele grundskoleområdet. Vi har brug for at vide noget om skolen i en dansk kontekst, og vi ser gerne, at vi bevæger os ud over elementerne i folkeskolereformen. Der er altid ting, vi kan gøre bedre. Derfor anbefaler vi, at politikerne finder penge til at fortsætte følgeforskningen mange år endnu", siger Charlotte Rønhof.

Du kan læse formandskabets beretning inklusiv en kommentar fra DLF via dette link:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ