Der er en klar overhyppighed af mentalt handicappede børn blandt indvandrere og efterkommere af indvandrere. Og det kan lægeligt sandsynliggøres, at en af årsagerne er indgifte - at barnets forældre er i familie med hinanden, for eksempel fætter og kusine.

John F. Kennedy Instituttet, der forsker i arvelige sygdomme, har sammen med Center for Handicappede i Københavns Amt kigget på forekomsten af psykisk udviklingshæmmede og multihandicappede i aldersgruppen nul til 20 år. Forfatterne er netop ved at lægge sidste hånd på en artikel til Ugeskrift for Læger om den nye undersøgelse.

'Indvandrere og efterkommere af indvandrere udgør 14 procent af de 0-20-årige i Københavns Amt. På Center for Handicappede udgør de knap 17 procent. Det er en statistisk signifikant overhyppighed', siger overlæge Karen Brøndum-Nielsen fra John F. Kennedy Instituttet.

Færre mongolbørn

Den nye undersøgelse viser også, at der er væsentligt færre mongoler, altså børn, hvis mentale retardering skyldes kromosomdefekten Down's syndrom, blandt indvandrerbørnene.

'Det skyldes utvivlsomt, at indvandrerkvinderne gennemsnitligt er betydeligt yngre, når de bliver mødre - i gennemsnit 24 år mod 29 år i Danmark som helhed', siger Karen Brøndum-Nielsen. Det er et velkendt faktum, at risikoen for Down's syndrom stiger med moderens alder. Når der alligevel er en overhyppighed af etniske minoriteter blandt de udviklingshæmmede børn, er det altså, fordi der er en betydelig overhyppighed af andre mentale handicap end mongolisme.

'Det er meget komplekst. Når man ser på børn med mentale handicap, så er årsagerne ofte ukendte. Det kan være en kromosomdefekt, det kan være en stofskiftesygdom eller en arvelig sygdom, men ofte er årsagen ukendt', siger Karen Brøndum-Nielsen, der ikke har kunnet finde tegn på, at de etniske minoriteter lider af sygdomme, som er ukendte herhjemme. Derimod er der forlydender om, at en del af overhyppigheden kan skyldes, at familier kommer til Danmark med deres handicappede barn i håb om at få bedre pleje her.

Før undersøgelsen gik i gang, havde Karen Brøndum-Nielsen en formodning om, at en tredjedel til halvdelen af den øgede hyppighed af mental retardering skyldtes beslægtethed hos forældrene: 'Jeg tror stadig, at det ligger deromkring. Nu har vi nogle tal, som måske underbygger den teori en smule, men vi kan ikke sige det med sikkerhed'.

Forskerne har blandt indvandrerbørnene fundet flere eksempler på søskende med mentale handicap, og blandt disse familier med flere handicappede børn er der en højere forekomst af forældrepar, der er indbyrdes beslægtede.

'Det er en god indikator for, at indgifte er en årsag', siger Karen Brøndum-Nielsen og forklarer, at man generelt siger, at risikoen for at få et barn med medfødte misdannelser er to-tre gange højere i fætter-kusineægte-skaber end i befolkningen som helhed. Men når der er kendte arvelige sygdomme i familien, kan der være tale om en betydeligt øget risiko, fordi fætre og kusiner har en ottendedel af deres arveanlæg til fælles. Det drejer sig om de recessivt arvelige sygdomme, det vil sige sygdomme, der kun bryder ud, hvis barnet får arveanlægget fra begge sine forældre.

Det er helt legalt at gifte sig med sin fætter eller kusine, og Karen Brøndum-Nielsen ser heller ikke ret store muligheder for at nå igennem med generelt at fraråde det.

'Jeg tror, det er et problem, som vil forsvinde, efterhånden som især kvinderne blandt de etniske minoriteter i Danmark bliver bedre uddannet'.

Flere indvandrere får specialundervisning

Sidste år offentliggjorde Københavns Amt en rapport, som viste, at hver fjerde elev i amtets specialklasser for udviklingshæmmede havde minoritetsbaggrund. John F. Kennedy Instituttet under Socialministeriet har samarbejdet med Center for Handicappede i et forsøg på at kortlægge årsagerne til overhyppigheden. Her har man set på hele aldersgruppen fra 0-20 år og taget udgangspunkt i de børn, som centret behandler, det vil sige udviklingshæmmede og multihandicappede. Her er overhyppigheden ikke nær så markant.

'Jeg er overbevist om, at den store overhyppighed af indvandrerbørn i amtets specialklasser også kan skyldes sociale og sproglige problemer. Børnene bliver jo henvist til specialklasse, fordi de har problemer, og der vil sociale forhold og sprogproblemer alt andet lige nok betyde, at flere indvandrerbørn bliver henvist', mener Karen Brøndum-Nielsen.