Anmeldelse

Små børns sprog og læsning

Små børns sprog og læsning

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bogen er relevant for en stor gruppe af professionelle, der arbejder med børn i nul-syvårsalderen. Lærere, men primært pædagoger og studerende, vil kunne finde både teoretisk viden om barnets sproglige udvikling og praksiseksempler og ideer til det daglige arbejde med barnets sprogudvikling.

Fakta:

Titel: Små børns sprog og læsning

Forfatter: Connie Boye, Kirsten Rasmussen

ISBN: 9788750041856

Pris: 249 kroner

Sider: 136 sider

Type: Bog

Forlag: Akademisk Forlag

Connie Boye og Kirsten Rasmussen inddeler barnets sproglige udvikling i seks faser. Fra fase et med de første lyde og første ord til fase fem og seks, hvor grundlæggende færdigheder er på plads, og sproget udbygges og forfines. Til de enkelte faser beskriver forfatterne også, hvordan "Det læste sprog" kan støtte sprogudviklingen, og kommer med konkrete forslag til aktiviteter i fasen. "Det skrevne sprog" bliver på samme måde knyttet til faserne i sprogudviklingen, og forfatterne gør rede for, hvordan den voksne kan synliggøre skriftsproget for barnet, og hvordan barnets egne erfaringer bringes i spil.

Bagerst i bogen findes en række oversigtsskemaer, som viser eksempler på den typiske udvikling af det talte, det skrevne og det læste sprog i de enkelte faser. Derefter følger et skema, som viser nogle af de områder, hvor sprogvurderinger viser en atypisk udvikling hos børn. Dette skema indeholder også forslag til, hvordan der kan arbejdes med en særlig indsats for den gruppe børn.

"Små børns sprog og læsning" er en spændende bog, som endnu en gang får mig til at tænke på, hvor vigtigt det er, at vi som professionelle voksne er yderst bevidste om sprog i vores daglige liv med børnene, men også at vi har et ansvar for at bevidstgøre forældrene om deres ansvar. Denne bog indeholder grundlæggende viden for alle, som arbejder med børn.