Professoren i offentlig ret ved Aalborg Universitet fremlagde i går sin redegørelse for politikerne, som bagefter valgte at offentliggøre den 18 sider lange kritik på kommunens hjemmeside.

Kaare Maul indledte i sommeren 2007 et forhold til en af skolens lærere, som var gift med et konservativt byrådsmedlem. Da forholdet gik i stykker, anklagede hun Kaare Maul for sexchikane, hvorefter kommunen fritog ham fra tjeneste og bad KL undersøge sagen.

KL fandt ikke bevismæssig dokumentation for, at Kaare Maul havde gjort sig skyldig i sexchikane, men gjorde kommunen opmærksom på, at den kunne afskedige ham, hvis den havde mistet tilliden til ham. Det valgte kommunen at gøre.

Ikke basis for at afskedige skolelederen

En blanding af borgerprotester, politisk uenighed og usikkerhed om, hvor meget indflydelse lærerens forsmåede ægtemand havde haft på fyringen af Kaare Maul, fik i januar i år borgmester Jens Lauritzen (V) til at bede Claus Haagen Jensen undersøge, hvordan forvaltningen havde håndteret fyringen af Kaare Maul fra hans job som skoleleder på Strandby Skole.

Claus Haagen Jensen mener ikke, der forelå et holdbart afskedigelsesgrundlag.

"Kommunen har fremført flere punkter, som giver anledning til berettiget kritik af Kaare Mauls adfærd, men ingen af dem kan i sig selv begrunde en afskedigelse, og kritikken er så begrænset, at de heller ikke ud fra en samlet vurdering kan danne basis for en afskedigelse", skriver Claus Haagen Jensen i sin sammenfatning.

Hertil kommer yderligere, at kommunen ikke har anvendt det såkaldte proportionalitetsprincip. Princippet siger, at en forvaltning ikke må bruge strengere midler end nødvendigt, og at der altid skal være et rimeligt forhold mellem mål og middel.

"Præcis det sidste led af princippet taler med stor vægt imod en afskedigelse i Kaare Mauls tilfælde", skriver Claus Haagen Jensen og henviser til en dom i Højesteret, hvor en tjenestemandsansat plejer havde slået en klient. Han fik annulleret sin afskedigelse, fordi den var en uforholdsmæssig reaktion fra arbejdsgiverens side.

"Plejeren havde i øvrigt ikke tidligere begået væsentlige forseelser og er i denne henseende helt på linje med Kaare Maul", lyder det i redegørelsen.

Skolelederen måtte gerne vise klagebrev til tillidsrepræsentanten

Claus Haagen Jensen gennemgår punkt for punkt kommunens kritik af Kaare Maul.

For det første skulle han have tilsidesat sin tavshedspligt, da han fik lærerens klagebrev over ham til udtalelse i slutningen af august 2007 og valgte at tage en kopi af det til lærernes tillidsrepræsentant, der læste det højt for de tilstedeværende lærere på et klubmøde samme aften.

Professoren tvivler på, at Kaare Maul krænkede sin tavshedspligt, og at krænkelsen i givet fald var af meget begrænset karakter. Det bygger han på, at KL-rapporten antager, at der ikke forelå en tavshedspligt fra skolelederens side i forhold til tillidsrepræsentanten. KL-rapporten pointerer dog, at Kaare Maul som minimum burde have pointeret at indholdet var fortroligt.

"Han burde nok have sikret sig, at tillidsrepræsentanten var opmærksom på oplysningernes fortrolige karakter og indstillet til kun at meddele lærerne dem med tavshedspålæg. Kaare Maul kan imidlertid have grund til at tro, at tillidsrepræsentanten var bekendt med disse forhold", skriver Claus Haagen Jensen.

I orden at tie om det intime forhold

Et andet kritikpunkt går på, at Kaare Maul i to tilfælde havde begået tillidsbrud i forhold til sin souschef ved at lyve eller dog ikke nævne sit forhold til læreren og derfor havde vanskeliggjort samarbejdet mellem dem.

"Det er givet, at souchefen har følt sig stærkt krænket, men det forekommer uholdbart at støtte en afskedigelse alene på dette forhold. Selv om Kaare Maul burde have orienteret sin souschef, er det dog tale om et så intimt forhold, at man må have forståelse for hans tilbageholdenhed", mener professor Claus Haagen Jensen.

Efter at Kaare Maul og læreren var flyttet fra hinanden, sendte han hende en sms, hvor han skrev, at der ikke var tale om en privat besked, men at han på skolens vegne opfordrede hende til at fortsætte på skolen. KL-rapporten kritiserer, at Kaare Maul blandede private og tjenstlige forhold sammen, men Claus Haagen Jensen forstår ikke, hvordan det overhovedet kan indgå som et argument i en afskedigelse.

"Kaare Maul var på det tidspunkt stadig skoleleder, og det er vel forståeligt, at han forsøgte at holde på en dygtig lærer, og han kunne jo ikke se bort fra sine private relationer til hende, som i sammenhængen var problemets kerne".

I og med at lærerne bakkede Kaare Maul op, da han blev hjemsendt og igen senere i efteråret, mener professoren heller ikke, at det i sig selv kan bære en afskedigelse, at han skulle have mistet deres tillid.

0+0+0+ er 0 og ikke 1

Efter tjenestemandsloven skal en tjenestemand overholde gældende regler, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til stillingen. Det kneb det gevaldigt med for Kaare Maul, erkender Claus Haagen Jensen, men heller ikke det kan begrunde en afskedigelse.

"Det må tages i betragtning, at et kærlighedsforhold kan ramme alle - også en skoleleder i forhold til en af skolens lærere - og at vi trods alt befinder os i begyndelsen af det 21. århundrede", skriver han.

Der ligger med andre ord ikke noget enkeltforhold, som kan begrunde en skønsmæssig afskedigelse, opsummerer han.

"Forseelserne er for små til under ét at kunne danne grundlag for en afskedigelse. Sat på spidsen kan man sige, at summen af 0+0+0+ er 0 og ikke 1!".

To forhold taler direkte imod en afskedigelse

Hertil kommer, at to forhold taler direkte imod, at de nævnte fejl kan føre til en afskedigelse, pointerer Claus Haagen Jensen.

Det første er proportionalitetsprincippet - altså at der altid skal være et rimeligt forhold mellem mål og middel.

Det andet er, at Kaare Maul med tjenestefritagelsen den 30. august havde været ude for en ganske hårdhændet behandling fra kommunens side, uden at kommunen tog det i betragtning, da den fyrede ham i december.

Fritagelsen var nemlig forbundet med to problemer. For det første havde kommunen givet Kaare Maul en frist til den 31. august til at komme med en redegørelse i anledning af lærerens klage over sexchikane - altså dagen efter han blev fritaget.

"Det er underlagt, at man ikke kunne vente, til fristen var udløbet, og man havde haft anledning til at læse redegørelsen. Havde man taget sig en-to dage mere, kunne man i redegørelsen have læst, at Kaare Maul og læreren havde boet sammen i en måned. Denne oplysning kunne og burde have givet den association, at så var der intet grundlag for en antagelse om sexchikane", skriver Claus Haagen Jensen.

For det andet mener han ikke, at kommunen opfyldte sin forpligtelse til at partshøre Kaare Maul, inden man fritog ham fra tjeneste.

Ikke meget at bebrejde kommunen

Nok behandlede kommunen Kaare Maul hårdhændet ved at fritage ham fra tjeneste, men Claus Haagen Jensen har ikke meget at bebrejde forvaltning og politikere, når det kommer til selve afskedigelsen.

"Kommunen havde engageret specialister fra KL, og fejlen er primært, at deres rådgivning har fået kommunen til at træffe en beslutning, som savner retligt grundlag", konstaterer professoren.