... dengang for 20 år siden

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er store forskelle.

Kort status over amternes undervisningsvæsner - september 1991 - her Roskilde.

Institutioner: Taleinstituttet og amtets specialskole sammenlægges. Disse institutioner har i cirka et år haft lokalefællesskab. På længere sigt er det meningen, at også høreinstituttet (lokaler på sygehuset i dag) skal indgå i én samlet institution.

Ledelse: Ledelsesmæssigt har amtet besluttet ikke at etablere særlige strukturer i forbindelse med en samling af aktiviteterne på én institution. De normale normeringsregler for ledelse anvendes derfor på begge amtets institutioner.

aviS81 nummer 6, september 1991

Vaskemidler.

Vi forbrugere er blevet mere og mere rationelle. Fabrikanterne fremstiller vaskemidler, der kan anvendes til al slags vask. Tidligere var midlerne specielt sammensat til at udføre den pågældende opgave optimalt, og der var ingen overflødige stoffer tilsat. En meget stor del af vores vasketøj er i dag broget finvask. Omkring en tredjedel af universalmidlet vil derfor i cirka 75 procent af tilfældene gå ubrugt ud i kloaksystemet

Mange af amterne mener ikke, at det er deres opgave at fortælle forbrugerne, hvilke kemikalier der ville være bedst for naturen.

Da vaskemidler er en stor belastning for vores vandlige miljø, er det på tide, at amter eller kommuner begynder at interessere sig for, hvilke kemikalier der bliver anvendt i husholdningen.

Anne-Grete Rasmussen, Ankerhus Seminarium

Ernærings- og husholdningsøkonomen nummer 9, september 1991

Svar om EF-unionen efterlyses.

Har Danmark anden kulturel identitet end de røde pølser og Grundtvig at byde på, når vi om få år skal sælge og sælges i det indre marked? Hvad sker der, når vi kommer med i den økonomisk-monetære union og bliver borgere i Europas Forenede Stater, eller hvad det nu er, vi bliver? Har vi andet end Uffe Ellemann og vores argumenters kvalitet, når vi skal gøre os gældende i den politiske union?

Foreløbig ser det ikke ud til, at der kommer nogen diskussion om det. Det indre marked er noget godt, der vokser lige så naturligt som mælketænder. Og den økonomisk-monetære union er tilsyneladende lige så naturlig og lige så god!

Folkeskolen nummer 39, september 1991