Små ændringer – store forandringer

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Jeg er overrasket over, at nogle af de elever, der ikke plejer at være med, faktisk var deltagende og nød det. Jeg synes, at undervisningen, organiseret som kooperativ læring af de ovennævnte grunde, har inkluderet flere elever«. Sådan siger en lærer i et udviklingsarbejde om inkluderende undervisning, som University College Lillebælt har gennemført sammen med en gruppe lærere. Der er også elever i projektet, som siger, at lærerne er blevet gode til at forklare opgaverne for dem, lytte og tage dem med på råd.

»Det er tydeligt, at både lærere og elever vurderer deres deltagelse i udviklingsarbejdet positivt. Lærerne, når det gælder deres muligheder for at udvikle en inkluderende undervisningspraksis, og eleverne, når det handler om oplevelsen af et mere inkluderende læringsmiljø«, skriver lektorerne Hanne Kidde og Jon Jensen i en artikel.

Udviklingsarbejdet løb over to år. Det første år var udgangspunktet aktionslæring. Lærerne formulerede med afsæt i konkrete problemstillinger hypoteser og undervisningsmæssige tiltag (aktioner), der kunne skabe en mere inkluderende undervisning.

I de to 4.-klasser, som var involveret, lagde lærerne ud med at identificere problemstillinger vedrørende enkelte elever. Gennem drøftelser nåede lærergruppen frem til, at det, der i en undervisningssammenhæng karakteriserede enkelte elever, faktisk gjorde sig gældende for flere af dem. Det var måske derfor ikke så meget et indlæringsproblem for enkelte elever, men snarere problemer, der vedrørte undervisningen generelt. I den ene klasse blev problemstillingen manglende opmærksomhed. Udfordringen var, på hvilken måde læreren kunne skærpe elevernes opmærksomhed. I den første aktion blev klasseundervisningen afbrudt et par gange ved, at eleverne i et hæfte først blev bedt om at svare på spørgsmål om, hvad de arbejdede med, og senere om hvad de havde lært.

I en efterfølgende samtale sagde en af lærerne: »Eleverne har generelt fået skærpet deres opmærksomhed. Det er usikkert, hvilken betydning det har haft for udsatte elever, men min opmærksomhed på disse er blevet skærpet«.

Skiftet fra at skrive om, hvad de havde lavet, til hvad de havde lært, øgede kvaliteten af besvarelserne i retning af mere opmærksomhed i elevernes læring, skriver lektorerne.

I den anden klasse blev problemstillingen knyttet til gruppearbejde. Her aftalte lærerne at arbejde med, hvordan gruppearbejdet kunne komme til at fungere, så det forbedrede både det sociale og det faglige niveau for alle eleverne. Hvert gruppemedlem fik derfor en afgrænset og veldefineret opgave. Med dette som afsæt blev der aftalt en aktion, hvor grupperne blev sammensat med veldefinerede roller og funktioner. Og det var her, lærerne registrerede, at det lykkedes at få nogle af de elever med, som ikke plejer at deltage.

I det følgende skoleår, 2009/10, fokuserede man på elevernes opfattelse af deres læringsmiljø. Gennem samarbejde med Susan Tetler, Danmarks Pædagogiske Universitetsniveau, anvendte man et spørgeskema, som fokuserede på læringsledelse beskrevet ved hjælp af de fire didaktiske temaer: Fysiske rammer, klar strukturering, meningsdannende kommunikation og differentiering/relationer og personlig udvikling udfoldet i temaerne: Samarbejde, indflydelse, deltagelse og ansvar.

Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført som stramt strukturerede interview af lærerne i de to 5.-klasser, så det var muligt at gå i dialog med børnene om deres forståelse af de enkelte spørgsmål, idet de fik mulighed for at stille spørgsmål til indholdet.

Lærerne tog sig først og fremmest af at se på klasserne som helhed i det efterfølgende arbejde med elevernes og lærernes fælles forståelse og refleksion over klassemiljøet generelt. Samtidig fokuserede lærerne i et aktionslæringsforløb på problemstillinger vedrørende fællesskab, ansvar og deltagelse.

Efter tre måneder blev spørgeundersøgelsen gentaget efterfulgt af ny tolkning, der viste en klar forbedring af elevernes opfattelse af undervisningsmiljøet i en inkluderende retning.

Af den afsluttende evaluering efter to år fremgår det, at lærerne gennem aktionslæring har fået kendskab til en metode, der fremover kan strukturere deres arbejde med praksisnære problemstillinger, og at spørgeskemaet giver muligheder for at inddrage elevernes vurdering af læringsmiljøet, når pædagogiske problemstillinger skal identificeres.

»Skiftet fra at skrive om, hvad de havde lavet, til hvad de havde lært, øgede kvaliteten af besvarelserne i retning af mere opmærksomhed i elevernes læring«
Powered by Labrador CMS