Flere seniorer skal fastholdes på det kommunale arbejdsmarked. Seniorpartnerskabet – indgået mellem KL og Forhandlingsfællesskabet – skal kigge på løsninger og værktøjer.
Flere seniorer skal fastholdes på det kommunale arbejdsmarked. Seniorpartnerskabet – indgået mellem KL og Forhandlingsfællesskabet – skal kigge på løsninger og værktøjer.

Nyt seniorpartnerskab skal få flere seniorer til at blive i jobbet

Fastholdelse af ældre, erfarne medarbejdere er en vigtig brik i den rekrutteringsudfordring, som kommunerne står med – blandt andet på folkeskoleområdet. Forhandlingsfællesskabet og KL har netop lanceret Seniorpartnerskabet, der inviterer alle kommuner med til at arbejde for en styrket seniorindsats, så flere får lyst til at arbejde længere.

Publiceret Senest opdateret

Hvordan understøtter vi et langt og godt arbejdsliv? Og hvordan fastholder vi flere seniorer på det kommunale arbejdsmarked?

To centrale spørgsmål i en virkelighed, hvor mere end hver fjerde kommunale medarbejder i dag er over 55 år, og hvor 100.000 kommunale medarbejdere står til at gå på pension frem til 2030.

Netop de to spørgsmål vil Seniorpartnerskabet, som de kommunale arbejdsgivere i KL og Forhandlingsfællesskabet for de kommunalt ansatte har indgået, forsøge at finde svar på. Alle kommuner er inviteret med i en række udviklingsdage, der meget gerne skal føre til endnu mere fokus på seniorindsatserne rundt i de enkelte kommuner og på de enkelte arbejdspladser.

Pensionsalder

Danskerne går senere på pension, men forskellen mellem pensionsalderen hos de privatansatte og de offentligt ansatte stiger. Det viser en analyse, som brancheforeningen Forsikring & Pension har lavet for Berlingske.

Undersøgelsen viser, at i årene 2010 til 2014 var forskellen mellem, hvornår de offentligt ansatte og de privatansatte trak sig tilbage på seks til syv måneder. Det tal steg til mellem otte og ni måneder i årene fra 2015 til 2018. I 2021 er tallet kommet op på et år og fire måneder

I 2021 lå den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder på 66,8 år i det private, mens den var 65,4 i det offentlige. Forskellen går igen på alle uddannelsesniveauer.

For medlemmerne hos Danmarks Lærerforening lå den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i 2021 på 64,5 år.

Så der i fællesskab kan udvikles værktøjer og findes løsninger til et langt og godt arbejdsliv, der i sidste ende gerne skal skulle få flere til at udsætte tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet på det kommunale område.

Mulighed for at gøde jorden op til OK24

Hos Danmarks Lærerforening, som via Lærernes Centralorganisation er en del af Forhandlingsfællesskabet, bakker de naturligvis op om Seniorpartnerskabet og er klar til at engagere sig i arbejdet, der for alvor går i gang i slutningen af september, hvor den første udviklingsdag løber af stablen.

”Seniorpartnerskabet er en udløber af OK21, hvor vi fra fagforeningernes side havde nogle ambitioner om langt bedre seniorvilkår end i dag, men vi kunne ikke komme igennem med det overfor arbejdsgiverne. De havde entydigt fokus på arbejdsudbud – ikke fastholdelse af seniorer”, siger Morten Refskov, formand for Overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening.

”Resultatet blev altovervejende det her partnerskab, og vi må betragte det som en mulighed for at gøde jorden op til OK24, hvor vi forhåbentlig kan finde sammen – arbejdstagere og arbejdsgivere - om nogle bedre løsninger for seniorer”,

Deltid er altafgørende

Han tror ikke, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder på omkring 64 år for lærere ændrer sig med et snuptag, fordi Seniorpartnerskabet er blevet lanceret.

Fakta om Seniorpartnerskabet

Seniorpartnerskabet er en udløber af OK21.

Partnerskabet er skabt i et samarbejde mellem KL og Forhandlingsfællesskabet, hvor Lærernes Centralorganisation og dermed Danmarks Lærerforening er med.

Der er tilmeldingsfrist den 1. september.

Kommuner, der deltager i Seniorpartnerskabet, vil få henholdsvis tre fysiske udviklingsdage og tre kortere digitale møder. De fysiske dage afholdes i to grupper – en øst for Storebælt og en vest for Storebælt.

Efter udviklingsdagene arbejdes der videre med seniorindsatser ude i de deltagende kommuner.

Konsulentfirmaet Operate er facilitator på udviklingsdagene.

”Men det at få skabt en samfundsdebat om emnet og få arbejdsgiverne til at erkende, at hvis vi skal lykkes med at fastholde gode, erfarne, kvalificerede medarbejdere, så kræver det nogle gode seniorvilkår - det kan rykke på den lidt længere bane”, mener Morten Refskov.

Skal flere lærere finde det attraktivt at blive længere tid i jobbet som seniorer peger Morten Refskov på mulighed for deltid.

”Hvis vi skal få flere lærere til at udsætte tilbagetrækningen, skal vi helt ubetinget have skabt bedre muligheder for at få reduktion i arbejdstiden. Det kan skabe nogle udfordringer med teamsamarbejde, skemalægning mv., men det må løses, for mulighederne for at gå ned i tid er helt afgørende for vores medlemmer”.

”Mange af vores medlemmer har svært ved at se sig i mere end en 80 procent stilling, nogle en halvtidsstilling, når de bliver seniorer. Så det med en reduktion i den samlede belastning er afgørende for lærerne, når vi taler fastholdelse af seniorer”, siger Morten Refskov.

Brug for mere overskud

Belastningsreduktionen skal dog tænkes ind for alle lærere – for skal man kunne holde til et langt og godt arbejdsliv som lærer – skal den generelle arbejdsbelastning også sættes ned.

”Vi har brug for, at der i almindelighed bliver skabt en bedre sammenhæng mellem krav og ressourcer og i særdeleshed en bedre sammenhæng mellem forberedelse og undervisningstid”. ”Vi skal simpelthen have skabt noget mere overskud i folkeskolen, hvis folk skal blive. For hvis man ikke føler, man har overskud til at udføre sit arbejde ordentligt, så går man selvfølgelig fra, så snart man har mulighed for det”.

Samtidig mener Morten Refskov, at der er brug for penge, hvis flere seniorer skal fastholdes.

”Selvom vi med den seneste arbejdstidsaftale fik fastslået retten til 175 timers reduktion i arbejdstiden for lærere, der er fyldt 60 år, sker det ikke som den tidligere aldersreduktion med løn som fuldtidsbeskæftiget. Lærerne skal selv betale for reduktionen lønmæssigt, så måske skal vi kigge i retning af det, vi havde tidligere. Og så er det et selvstændigt problem, at de medlemmer, som ikke er omfattet af arbejdstidsaftalerne, ikke har den rettighed”.

Powered by Labrador CMS