" Vi ved ikke, om vi ender med et reallønstab. Men det kan ske, hvis inflationen er langvarig og der bliver en langvarig stagnation i samfundet.", lyder forventningen fra formand for DLF Gordon Ørskov Madsen

Lønnen bliver mindre og mindre værd: Usikkert om reallønsløfte holder

Priserne stiger voldsomt, og det betyder, at der er overvældende risiko for, at den reallønsstigning, som lærerne blev lovet ved overenskomstforhandlingerne i 2021 ikke kan indfries i denne overenskomstperiode.

Publiceret

"Vores hovedmålsætning har været at sikre reallønnen, og det er vi lykkedes med”.

Sådan lød det fra formand for DLF Gordon Ørskov Madsen i april 2021, da 85,75 procent netop havde stemt ja til lærerens overenskomst. Det var også et ja til en treårig overenskomstperiode, og det vil sige, at man endnu ikke med sikkerhed ved, om reallønnen faktisk bliver sikret i løbet af de tre år. Men de høje prisstigninger, som ses i hele samfundet, truer med at udhule lærernes lovede reallønssikring.

Lærer og blogger på folkeskolen.dk Morten Korsbakke Sørensen pegede allerede i januar på, at han ikke tror på, at lærernes realløn kan sikres i overenskomstperioden. Han rettede i et blogindlæg henvendelse direkte til DLF-formand Gordon Ørskov Madsen og formand for overenskomstudvalget Morten Refskov.

”Jeg tænker, at I to skylder en forklaring og at I bør fortælle, hvordan I vil sikre os det tabte tilbage, således at vi ikke til næste overenskomstforhandling bliver spist af med flaskehalsproblemer og coronagæld og derfor endnu en gang kan se frem til at blive fattigere”, skrev han.

Reallønstab kan blive en realitet

Siden er priserne steget meget. Og nu er formand for DLF Gordon Ørskov Madsen klar til at komme med en forklaring om, hvilke mekanismer, der har betydning for lærernes løn i den kommende tid. Han peger på, det er en forholdsvis ny situation, at lærernes lønstigninger på kort sigt ikke kan opveje prisstigningerne i samfundet.

”Når vi siger, at reallønnen er sikret, så er det ud fra de forudsætninger, vi kender på det givne tidspunkt”, forklarer han. ”Lige nu oplever vi et fald i reallønnen, fordi inflationen er høj”.

Men han understreger, at der ikke er tale om, at lærerne er blevet snydt. Han peger på, at der i overenskomsten er aftalt en reguleringsordning, som sikrer, at lønningerne på det private og det offentlige arbejdsmarked følges ad.

”Vi har ved OK21 aftalt en lønudvikling, der ud fra det, vi vidste på det tidspunkt, sikrede reallønnen i overenskomstperioden. Ingen havde forudset den særlige situation, vi er i lige nu, hvor der er inflation samtidig med økonomisk stagnation. Vi ved ikke, om vi ender med et reallønstab. Men det kan ske, hvis inflationen er langvarig, og der bliver langvarig stagnation i samfundet. Men normalt sker der ved inflation efterfølgende lønstigninger. Det begynder i det private, og så vil det smitte af på det offentlige”, forklarer Gordon Ørskov Madsen.

”Vi ved endnu ikke, hvor store de lønstigninger, der kommer på det private område bliver. Det kommer an på, hvor godt det går for virksomhederne. Lige nu er inflationen højere end lønstigningerne, og det er den også for medarbejdere på det private område”.

Overenskomstperioden løber for lærerne indtil 2024, mens der på det private arbejdsmarked skal være indgået en ny overenskomst i 2023. Derfor kan reguleringsordningen få betydning får lærerne allerede i denne overenskomstperiode.

Reguleringsordningen kan blive en redning

Reguleringsordningen har siden 1984 været en del af de offentlige overenskomster. Reguleringsordningen er en automatisk regulering af lønnen mellem det offentlige og det private arbejdsmarked. Reguleringsordningen betyder, at hvis gennemsnitslønnen på det private arbejdsmarked stiger mere end på det offentlige, sikrer reguleringsordningen, at de offentligt ansatte får yderligere løn, dog med lidt forsinkelse og kun med 80 procent af forskellen mellem de konstaterede lønstigninger i den private og den offentlige sektor.

Forhandlingerne på det private arbejdsmarked får både direkte og indirekte stor betydning for lærernes løn, forklarer Gordon Ørskov Madsen.

”Når der er inflation i Danmark, så vil det skabe et lønpres i den private sektor. Når der sker krav om lønforbedringer på det private arbejdsmarked, er det godt, at vi har reguleringsordningen, for der sker en efterregulering af lønnen for de offentligt ansatte”, siger Gordon Ørskov Madsen.

”Vi har de fleste år fået en positiv udmøntning fra reguleringsordningen, der har bidraget til en positiv reallønsudvikling. Om lønudviklingen og prisstigningerne i det kommende år vil nærme sig hinanden afhænger blandt andet af, hvordan lønnen på det private arbejdsmarked udvikler sig”.

Derudover vil lærernes organisationer ved overenskomstforhandlingerne op mod overenskomsten i 2024 stille lønkrav.

”Vi kommer til at stille lønkrav ved OK24, der kan matche de prisstigninger der i samfundet. Det er de muligheder, vi har, når vi har et overenskomstsystem, der er skruet sådan sammen, at vi forhandler hvert tredje år”.

Powered by Labrador CMS