Svært for lærere og pædagoger at samarbejde om udsatte børn
God skolegang for anbragte børn kræver samarbejde mellem pædagoger og lærere. Men forskellige arbejdstider, faglige barrierer og manglende resurser vanskeliggør samarbejdet, viser en ny rapport fra Socialforskningsinstituttet.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Rapporten fokuserer på lektiehjælpen, fordi det er her, samarbejdet mellem skole og pædagoger på anbringelsesstederne bliver sat på spidsen. Socialforskningsinstituttet har interviewet lærere og pædagoger med forbindelse til otte anbringelsessteder. Et af de områder begge parter peger på som et problem er skiftende arbejdstider.
Lærerne arbejder om dagen, mens pædagogerne arbejder skiftevis om dagen, om natten og derefter har fri flere dage. Det betyder, at vigtige informationer mellem lærere og pædagoger går tabt.
De steder, hvor anbringelsesstederne har en intern skole, fungerer samarbejdet med en elektronisk eller fysisk lektiebog. Men der, hvor børnene går i en almindelige skole, fortæller pædagogerne om problemer med at få lærerne til at forstå, at børnene har brug for ekstra hjælp til fx at få skrevet lektier ned.
Respekt for hinandens arbejde
Både lærere og pædagoger fortæller i rapporten, at der opstår samarbejdsproblemer, fordi lærerne ikke mener, at pædagogerne i tilstrækkelig grad tager på sig at sikre, at børnene får lavet lektier, og pædagogerne ikke mener, at lærerne har forståelse for, at det er vigtigt, at børnene har det godt.
"Interviewpersonernes beskrivelser af samarbejdet viser, at et tværfagligt samarbejde mellem pædagoger og lærere fordrer en god forståelse for hinandens faglighed og arbejdsopgaver, samt at de to parter hver især påtager sig et ansvar i de tilfælde, hvor der er problemer".
Rapporten peger på, at der er behov for flere resurser på området.
"Det er nødvendigt at afsætte flere ressourcer og at iværksætte særlige tiltag - fx kunne en lærer blive ansat til at komme og hjælpe børnene med deres lektier, eller der kunne ansættes en særlig koordinator, så støtten bliver virkningsfuld".
Rapporten 'Skolegang under Anbringelse' er den tredje i en serie på fire om anbragte børns skolegang fra Socialforskningsinstituttet