Af alle grupper af funktionshandicap må døvblindblevne være en af de mindste. Det anslås i øjeblikket, at der er omkring 200 døvblindblevne under 70 år i Danmark. Handicappet er så lille, at kommuner eller læger ofte aldrig har mødt et barn eller ung med dette handicap. Derfor falder disse hæfter på et tørt sted.

Hæftet om de 17 syndromer, der netop ikke er Usher syndrom, ser ud til at være rettet mod især socialforvaltninger, der her kan orientere sig om, hvilken støtte familien og den døvblindblevne kan få brug for.

"Usher syndrom i Skolen" rammer bredere. En del af hæftet er hentet fra en udgivelse fra Helen Keller National Center i USA, som må formodes at have et bredt fundament at udarbejde en grundig beskrivelse af syndromet på. Det skinner dog igennem, at oplægget er amerikansk - det er overvældende detaljeret og forklarende, selv når forhold er indlysende.

Indledningen beskriver diagnosticering, arvegang og forekomst og viser videre til et afsnit, som egentlig beskriver livet generelt for alle elever med progredierende handicap. Afsnittet omkring samspillet mellem skole og familie er ligeledes generelt, hvorefter der gås i dybden med kompenserende undervisning og tilpasning af undervisningssituationen.

Netop elever med så kraftigt et sansehandicap er nødt til at have meget specielle forhold for at kunne agere så selvstændigt som muligt, hvilket der sandsynligvis allerede er fokus på på de skoler og institutioner, som normalt modtager eleverne. Her kan hæftet fungere som en fin inspirationskilde.