”Vi har været lidt klemte i forhold til at overholde to-årsreglen, og udfordringerne er blevet større med de mange fusioner mellem sosu-skolerne,” siger Gunna Funder Hansen, direktør på Social- og Sundhedsskolen Fyn, der er tovholderskole på et nyt landsdækkende censornetværk.

Fremover er censor med via en skærm ved de fleste sosu-prøver

Sosu-skolerne har gennem længere tid haft svært ved at overholde to-årsreglen i forhold til gensidig og gentagen censur. Derfor har skolerne indgået en landsdækkende censuraftale, hvor både grundfag og uddannelsesspecifikke fag fra den 1. august bliver med virtuel censur.

Publiceret Senest opdateret

Når eleverne på landets sosu-skoler fremover skal til prøve i deres grundfag eller uddannelsesspecifikke fag, vil det med stor sandsynlighed foregå med virtuel censor.

Landets sosu-skoler har gennem længere tid haft svært ved at overholde prøvebekendtgørelsens to-årsregel i forhold til gensidig og gentagen censur, hvor censor og eksaminator ikke må bytte roller og mødes igen som eksaminator/censor indenfor en periode på to år. Og nu tager skolerne konsekvensen.

En ny landsdækkende censuraftale mellem alle landets sosu-skoler lægger nemlig op til, at grundfag og uddannelsesspecifikke fag fra den 1. august i år og frem bliver med virtuel censur. Hvor eleven og underviseren sidder sammen på skolen, og censor så er med digitalt.

Klemt af de mange fusioner

”Vi har været lidt klemte i forhold til at overholde to-årsreglen, og udfordringerne er blevet større med de mange fusioner mellem sosu-skolerne, da man ikke må bruge censorer ansat på samme skole som underviseren”.

”Ministeriet har også været opmærksom på udfordringen, og derfor er alle sosu-skolerne gået sammen i et landsdækkende censornetværk”, fortæller Gunna Funder Hansen, direktør for Social- og Sundhedsskolen Fyn.

Skolen med afdelinger i Odense, Svendborg og Middelfart er tovholder-skole på censornetværket.

Det siger loven

Censorreglerne er beskrevet i kapitel 6 ”Bedømmerne” i Bekendtgørelsen om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser.

§ 25. Censorerne må ikke være ansat på den institution, hvor de skal virke som censorer.

Stk. 2. Ved fordeling af censorarbejdet skal det sikres, medmindre særlige forhold gør sig gældende, at der

1) inddrages censorer fra flere uddannelsesinstitutioner og censorer fra det relevante arbejdsmarked.

2) jævnligt inddrages nye censorer ved fordeling af censorarbejdet.

3) ikke forekommer individuel gensidig censur inden for en periode på 2 år og

4) ikke forekommer individuel gentagen censur inden for en periode på 2 år ud over én eksamenstermin, ét semester eller ét halvår.

En censor må altså gerne være censor hos samme eksaminator to gange inden for samme halvår, hvorefter der så skal gå 2 år fra den sidste eksamen, før censor igen må være censor hos den pågældende eksaminator.

”Vi kan kun løse udfordringen med større geografisk spredning af censoraterne, men hvis vores undervisere skal rejse landet rundt, bliver det langt dyrere end tidligere, og det vil trække ressourcer væk fra undervisningen. Derfor har vi valgt at gå virtuelt i stedet for”, forklarer Gunna Funder Hansen.

Den enkelte skole bestemmer selv

Hun understreger, at flere sosu-skoler allerede i dag bruger virtuel censur, og at erfaringerne under corona-nedlukninger/restriktioner har vist, at det faktisk fungerer ok med virtuel censor.

”Selvfølgelig er der fordele og ulemper ved både fysisk censor og virtuel censor, men erfaringerne fra corona viser os, at det skaber tryghed, når man som elev sidder sammen med sin lærer, som man kender, og censoren, som man ikke kender, er lidt på afstand”, fortæller Gunna Funder Hansen.

Sosu-skolerne har også spurgt såvel elever som undervisere, hvad de synes om virtuel censur.

”Blandt eleverne er der generelt en positiv holdning til at bruge virtuelle censorer. Blandt underviserne er der meget forskellige holdninger, men vi har en to-årsregel, vi skal overholde, og vi ser brug af virtuel censor som en god løsning”.

Gunna Funder Hansen understreger, at det i sidste ende er op til den enkelte skole at beslutte, om prøverne bliver med virtuel censor eller ej.

”Vi har lagt en forventning ind i den fælles censuraftale om, at hovedparten af prøverne – omkring 90 procent bliver virtuelle, men den enkelte skole må gerne prioritere fysisk tilstedeværelse af censorer. De skal bare selv betale”.

Afsluttende prøver holdes fortsat fysisk

Hvor det er meningen, at prøver i grundfag og uddannelsesspecifikke fag skal være med virtuel censor, skal afsluttende prøver fortsat holdes med en censor fysisk til stede.

”Der kan også være andre fag, hvor skolerne rekrutterer censorer selv fra lokale netværk – praksis eller andre skoleformer. Det gælder p.t. for eksempel naturfag, hvor vi har svært ved at skaffe censorer internt blandt sosu-skolerne. Den slags lokale censorater vil normalt ikke være virtuelle, da det ikke er sosu-skolernes eget personale”, fortæller Gunna Funder Hansen.

Klare retningslinjer

For at sikre størst mulig tryghed indeholder den nye censuraftale en række klare retningslinjer om anbefalinger for udstyr, tidspunkt for at logge censor på, stillingtagen til tilgængelig it-support mv.

”Vi har gjort os umage for at sikre kvalitet ved brug af virtuel censor, så i retningslinjerne sætter vi nogle klare standarder op, som først og fremmest handler om, at eleverne er trygge”, siger Gunna Funder Hansen.

Af samme grund er det også anbefalingen, at man bruger den eksaminerendes skoles platform til den virtuelle eksamen.