Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye får ros for at indkalde alle parter omkring sosu-skolerne til møder – men nu efterspørger DLF konkret og tilstrækkelig handling.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye får ros for at indkalde alle parter omkring sosu-skolerne til møder – men nu efterspørger DLF konkret og tilstrækkelig handling.

Utålmodighed efter ministermøde om sosu-skolerne: ”Vi har brug for handling nu”

DLF var i maj – ligesom de øvrige parter på sosu-skolerne - inviteret til møde med børne- og undervisningsministeren om udfordringerne med rekruttering og fastholdelse på sosu-uddannelserne. Nu efterlyser foreningen handling – ikke mindst i forhold til undervisernes løn og rammerne for at løfte eleverne.

Publiceret

Der er ikke brug for flere ord eller projekter, men til gengæld konkret og tilstrækkelig handling, hvis udfordringen omkring rekruttering og fastholdelse af elever på landets sosu-skoler skal løses. 

Sådan lyder det fra Morten Refskov, formand for Overenskomstudvalget i Danmark Lærerforening. 

”Vi står på en brændende platform, når det gælder opgaven med at sikre tilstrækkeligt med medarbejdere til at passe vores gamle og syge. Vi taler rigtig meget om udfordringen med manglende rekruttering og fastholdelse på sosu-uddannelserne, men man skal være villig til at sætte handling bag snakken”, siger Morten Refskov. 

Svært at få undervisere 

Ifølge ham hænger rekruttering og fastholdelse af elever til uddannelserne til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent tæt sammen med ordentlige løn- og arbejdsvilkår for underviserne. 

"Undervisere på sosu-uddannelserne har en væsentligt ringere løn end både folkeskolelærere og undervisere på andre erhvervsskoler, og flere sosu-skoler har problemer med at tiltrække kompetente undervisere, så der er brug for handling nu”, siger han og fortsætter: 

”Derudover har skolerne brug for en økonomisk ramme, der giver mulighed for at løfte den meget brede elevgruppe, der findes på sosu-skolerne. Et stigende antal elever har så svage forudsætninger, at de har brug for sprogstøtte, der er brug for mere praksisvejledning og mulighed for social støtte ude i felten, når eleverne er i praktik”. 

Seks siders svar 

Efterspørgslen efter handling i stedet for ord kommer i kølvandet på et møde med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye tilbage i maj. 

Her blev Danmarks Lærerforening nemlig inviteret til en times møde med ministeren sammen med Dansk Sygeplejeråd, så de som de to største organisationer for underviserne på sosu-skolerne kunne give deres perspektiver på udfordringerne og mulige løsninger i forhold til rekruttering og fastholdelse. 

Fordi der kun var afsat en time til mødet opfordrede ministeren undervejs organisationerne til at sende deres indspark til ministeriet. I begge organisationer har der efterfølgende været en proces, hvor tillidsrepræsentanterne har været med til at kvalificere svaret til ministeren.

I oktober sendte DLF sit seks siders svar til ministeren med en lang række forslag til, hvad der kan gøres for at øge rekrutteringen til sosu-skolerne og sikre en højere gennemførelsesprocent. 

Rammevilkår skal ændres 

Mattias Tesfaye har også holdt to møder med organisationen Danske Sosu-skoler samt arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne Danske Regioner, KL og FOA om de samme spørgsmål. 

Med den store interesse blev Morten Refskov derfor både overrasket og skuffet, da Børne- og Undervisningsministeriet den 13. november udsendte en pressemeddelelse om fem millioner kroner til landets sosu-skoler til et forsøgs- og udviklingsprojekt fra 2023-2026, som skal sikre mere viden og udvikle og afprøve indsatser, der kan hjælpe flere til at gennemføre sosu-uddannelserne. 

I pressemeddelelsen udtaler Mattias Tesfaye blandt andet, at han glæder sig ”til at blive klogere på, hvilke tiltag der kan hjælpe flere til at nå i mål på sosu-uddannelserne.” 

”Det er altid godt at indhente viden og køre forsøg, men på det her felt er der ikke en sosu-skole med respekt for sig selv, der ikke selv har kørt forsøg de senere år. Så vi har i mindre grad brug for ny viden – vi har brug for nogle rammevilkår, der hjælper på de udfordringer, vi står med”, siger Morten Refskov og fortsætter: 

”Vi har set det før; en regering som er positiv, søger viden og samarbejde, kigger de rigtige steder hen, men som ikke er villig til at investere. Dermed står vi med den tilbagevendende problemstilling, at vi ikke har tilstrækkelig finansiering til at løfte opgaven, og skal vi generelt hæve kvaliteten og støtte de elever, der har brug for det, mangler skolerne simpelthen økonomien til det”. 

Svar fra ministeriet 

I Børne- og Undervisningsministeriet understreger man, at de fem millioner kroner til projekter ude på skolerne ikke har noget med møderne med parterne at gøre. Og at regeringen er i fuld gang med at tilføre flere penge til erhvervsuddannelserne. 

”Regeringen er meget optaget af at styrke erhvervsuddannelserne og sikre flere faglærte, blandt andet inden for sosu-området, hvor der er betydelig mangel på faglærte. Med den politiske aftale om en reform af universitetsuddannelserne er der afsat 300 millioner kroner til erhvervsuddannelserne fra 2025 og 400 millioner kroner fra 2030 og frem”, lyder det fra ministeriet i et skriftligt svar. 

Derudover skriver ministeriet, at der med finansloven for 2024 afsættes yderligere midler til erhvervsuddannelserne. ”Samlet set vil der blive afsat over 900 millioner kroner i varige midler til erhvervsuddannelserne fra 2030 og fremad. Regeringen har endnu ikke fastlagt konkrete tiltag og initiativer. Regeringen vil fremlægge udspil herom”, skriver ministeriet.

Trods kritikken af de hidtidige tiltag glæder Danmarks Lærerforening sig naturligvis over, at regeringen vil tilføre flere penge til erhvervsskoleområdet. Selvom det på nuværende tidspunkt ikke vides, hvor mange af pengene der tilfalder sosu-skolerne. 

”Vi håber, at sosu-skolerne her får, hvad der skal til for at løfte kvaliteten, sikre fastholdelse af gode lærerkræfter og finansiering af holddeling og co-teaching, og selvfølgelig at lærerne får det faglige råderum, der sikrer, at de kan møde eleverne, der hvor de er – også dem, der måtte mangle fagligt eller socialt overskud”, siger Morten Refskov. 

Forstår utålmodighed 

Hos Danske Sosu-skoler forstår sekretariatschef Michael Esmann godt utålmodigheden hos Danmarks Lærerforening. 

”I forhold til underviserkompetencer og struktur i undervisningen er der ingen tvivl om, at der er brug for handling, så jeg forstår godt, at DLF efterspørger handling nu og her”, siger Michael Esmann. 

Selvom det langt fra er første gang, at Danske Sosu-skoler gør opmærksom på problemet med mangel på uddannede social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, så glæder de sig over, at Mattias Tesfaye sætter fokus på problemet.

”Når vi for år tilbage rejste problemet, blev der stillet spørgsmål om, der overhovedet var en mangelsituation. Sådan er det ikke i dag, så vi har bevæget os. Vi kunne godt ønske os, at vi bevægede os hurtigere, men vi har også en forståelse for de politiske processer, og vi oplever en stor bred politisk bevågenhed om spørgsmålet om at få uddannet tilstrækkeligt på sosu-området”, fortsætter han. 

I forhold til puljen på de fem millioner kroner er Michael Esmann enig med DLF. 

”Vi står på et ret solidt fundament i forvejen, men måske bliver vi mere investeringsværdige, hvis vi får underbygget det, vi ved virker”, lyder det fra Michael Esmann.

Powered by Labrador CMS