Alt for mange sosu-elever falder fra. En ny analyse fra Momentum viser, at 20 procent af de elever, der startede på assistentuddannelsen i 2021, var stoppet efter blot et halvt år.

Hvad kan vi gøre ved sosu-skolernes store frafald?

Særlig sprogstøtte, sosu-introducerende forløb, tættere samarbejde mellem skoler og praktiksteder, mindre klassekvotienter og fokus på stolthed i sosu-faget. Sådan lyder nogle af budene fra tre sosu-undervisere på, hvad man kan gøre for at mindske frafaldet på sosu-skolerne.

Publiceret Senest opdateret

Seks måneder inde i uddannelsen er hver femte af de sosu-assistentelever, som startede i 2021, stoppet igen.

Det viser en analyse fra Momentum offentliggjort i december.

Det er det største frafald så tidligt i uddannelsen, siden sosu-uddannelserne blev ændret i 2017. På sosu-hjælperuddannelsen var frafaldet på 15 procent efter seks måneder.

Analysen viser også, at mange sosu-elever kommer med svagere forudsætninger end andre erhvervsskoleelever. Sosu-eleverne har et lavere karaktergennemsnit fra folkeskolen, forældrenes uddannelse og beskæftigelsesgrad er lavere, og der er en større del af indvandrere.

Praksischok og ansvarspres

Tillidsrepræsentant og underviser på Grundforløb 2 (GF2) på Sankt Petri i København under Sosu H Jeanette Larsen nikker genkendende til billedet af det store frafald.

”Det største frafald ser vi på hovedforløbene – i veksel fra skole til praktik og omvendt,” konstaterer Jeanette Larsen.

Frafaldet omkring oplæringsperioderne handler til dels om praksischok, hvor praktiksteder har en forventning om, at elever kan noget andet, end det de lærer på skolen.

”Sosu-området er også et ret udpint område, så mange steder går eleverne fuldt ind i vagtskemaet allerede fra første oplæringsperiode, så der kommer også et ansvarspres, som bliver svært for eleverne”, fortæller Jeanette Larsen.

Ændringer i elevgruppen

Hun har arbejdet på Sosu H siden 2009, og i løbet af de 14 år har elevgruppen ændret sig markant – i forhold til etnicitet.

”Vi har rigtig mange indvandrerelever. Jeg har lige haft mine 16 elever til eksamen – heraf var to etniske danskere, og mange af indvandrereleverne har ikke været ret længe i Danmark. De kommer direkte fra sprogskolerne”.

Ændringen i elevgruppen giver nogle dansksproglige udfordringer, som flere kommuner blandt andet forsøger at afhjælpe med sprogstøtte ude i praktikken. Jeanette Larsen mener dog, at der skal sættes ind med sprogstøtte – allerede på skolen.

Særlig sprogstøtte

På Sosu H bliver alle elever til GF2 sprogscreenet inden skolestart – for ordblindhed, dansksproglige kundskaber og sprogforståelse.

”Hvis skolen vurderer, at sprogkundskaberne er utilstrækkelige til at klare GF2, anbefaler vi dem at tage GF+, som er 10 ugers skolegang inden GF2. Her er fokus det danske sprog og kultur samt introduktion til hjælpemidler, og eleverne bliver introduceret til alle de fag, man har på sosu-uddannelserne”, fortæller Jeanette Larsen.

GF+ er et frivilligt tilbud, men de elever, der tager imod tilbuddet, høster store gevinster – sprogligt og kulturelt.

”De elever får en forlomme, og alene det, at eleverne har været 10 uger på skolen, giver dem en tryghed. De kender skolen, kan vise rundt, og de kender læringsportalerne og kan hjælpe de andre elever”, forklarer hun.

Lokalt på Sankt Petri kan alle elever, der ønsker det desuden gå til ’morgendansk’, som er ekstra danskundervisning tirsdag og torsdag fra klokken 8 til 8.45.

Ikke ubeskrevne blade

Den 26. januar starter Jeanette Larsen et nyt hold GF2-elever op.

”Allerede den første uge ved jeg, at nogle elever falder fra, så som underviser har du et ekstremt lille vindue at gøre godt med”, pointerer hun.

På Sankt Petri arbejder de rigtig meget med, at eleverne ikke skal være ubeskrevne blade, men mennesker, der kommer med en masse kompetencer.

”Vi er undersøgende og nysgerrige på, hvad eleverne har lavet før, så vi kan sætte elevernes erfaringer i spil i fagene. I hygiejne spørger jeg Sabrina; 'Da du arbejdede i en kantine, hvordan greb I det med an med håndhygiejne og hvorfor?' På den måde føler eleverne sig anerkendt og værdifulde som mennesker – og ikke som tomme kar”, mener Jeanette Larsen.

Hvor kontaktlærersamtalerne i den første uge på skolen tidligere primært havde et fagligt fokus, er fokus nu ændret til, hvilke erfaringer eleverne har – med fokus på tidligere jobs, familie og børn.

”Undervisning er i vid udstrækning relationsdannelse, og på den måde lærer vi eleverne bedre at kende, og alle mennesker vil gerne blive set, som dem de er – så det er med til at fastholde eleverne”, mener hun.

Stolthed over sosu-faget

På Sankt Petri arbejder underviserne også med at skabe stolthed over sosu-faget – i et fastholdelsesperspektiv. Med baggrund i en rapport fra Rockwool Fonden har skolen fokus på, at ”første dag i skolen er første dag i branchen”.

”Første gang en tømrerlærling er ude ved sin mester, får han sit tøj – sin uniform og sin værktøjskasse, og alle kan se, at der er en tømrer. Herinde arbejder vi med praksislabs på at gøre det tydeligt, hvad eleverne arbejder hen imod. Vi tager kitler på – vores uniform - og gør det tydeligt, at herinde er vi sosu-faglige, og der er en stolthed i at blive sosu-hjælper og sosu-assistent”, fortæller hun.

Klassekvotient og kommunikation

Irene Siggaard Jensen, tillidsrepræsentant på Social- og Sundhedsskolen Fyn og underviser på hovedforløbet til social- og sundhedsassistent, peger på blandt andet klassekvotienter.

”Klassekvotienten er væsentlig, når vi taler om at mindske frafald. Her vil det være en god ide at tilpasse holdstørrelserne efter elevgruppen. Er der mange elever med forskellige udfordringer, er det godt med en lavere klassekvotient, så vi som undervisere får mere plads til at have fokus på den enkelte elev”, mener Irene Siggaard Jensen.

Samtidig mener hun, at sosu-skolerne skal synliggøre, at kommunikation er forudsætningen for al relationsarbejde i praktikken og for deltagelse i undervisningen på sosu-skolerne.

”Har man svært ved dansk, har man også svært ved at følge med i undervisningen, og ikke mindst at kommunikere med borgerne i praktikken. Så vi skal støtte op om de elever, der gerne vil sosu-fagene, men vi skal også turde stille krav til elevernes danskkundskaber. Her kan man måske udbyde noget mere danskundervisning, der retter sig mod sosu-faget”, mener Irene Siggaard Jensen.

Detaljerede statistikker

For kan man ikke følge med og forstå, hvad der sker – føler man sig udenfor – på både skolen og i praktik. Det giver en følelse af utilstrækkelighed, som også kan få elever til at falde fra.

”Når du skal ud og arbejde med for eksempel ældre borgere med demens og patienter i psykiatrien, så skal du være velbevandret både sprogligt og kulturelt, for du skal kunne afkode den kulturelle ramme, så du kan gennemskue, hvilken situation borgeren er i”, pointerer Irene Siggaard Jensen.

Hun efterlyser mere detaljerede frafaldsstatistikker, så det bliver nemmere for skolerne at arbejde mere målrettet med frafald.

”Der kan være rigtig mange grunde til frafald, og nogle gange er frafald også et omvalg, fordi en sosu-uddannelse viste sig ikke at være den rigtige hylde, og vi skal som samfund også acceptere, at noget frafald er et reelt omvalg”, siger hun.

Rolig indkøring

Heller ikke Magne Dreyer, underviser på Grundforløb 1 og tillidsrepræsentant på Sosu Nord, er overrasket over det store frafald, som undersøgelsen fra Momentum viser.

”Jeg har været ansat på Sosu Nord siden 2011, og dengang var frafald på sosu-uddannelserne også et issue”, fortæller Magne Dreyer.

Selvom der i alle årene er blevet talt om øget samarbejde mellem skoler og praktiksteder, så tror Magne Dreyer alligevel, at et endnu tættere samarbejde vil kunne hjælpe på at mindske frafaldet.

”Man skal styrke det endnu mere – lidt ligesom i overgangen fra børnehave til skole, hvor børnene kommer på besøg adskillige gange, inden de starter i skole. På samme måde har nogle sosu-elever brug for en mere rolig indkøring, så de kan føle sig trygge”, siger Magne Dreyer.

Ligesom de to andre ser han også en stor ændring i elevgruppen med tilhørende forskellige udfordringer. På Sosu Nord har den ændrede elevsammensætning blandt andet ført til, at skolen i dag har et SPS-team med i alt 12 SPS-undervisere.

”De støtter både i forhold til sproglige udfordringer, konflikter og hverdags ad hoc-problemer, og hver dag har vi en SPS-cafe åbnet for alle SPS-elever. I min optik er det også en understøttende foranstaltning i forhold til at mindske frafald”, siger han.

Trivsel og fleksibilitet

I et fastholdelsesperspektiv mener Magne Dreyer, at man som underviser skal gøre sig umage for at gøre undervisningen så interessant som overhovedet muligt, bruge en stor grad af simulation, give eleverne respekt, anerkendelse og arbejde for et godt klassefællesskab.

”Et fokuspunkt er selvfølgelig trivsel, for trives du som elev, har du også lyst til at fortsætte. Humor er også et godt virkemiddel, og så skal du møde eleverne der, hvor de er – møde de unge i det ungdomsliv, de står i”, fortæller Magne Dreyer og fortsætter:

”For de ældre elever er det vigtigt at give noget fleksibilitet – for eksempel kører vi her på Sosu Nord lige nu et forsøgsprojekt med et flexhold, hvor eleverne nogle dage er på skolen – og de andre dage har onlineundervisning. Det er godt for elever, der kommer langvejs fra og som har børn”.