Nu tænker du måske ”nej, sikke noget pjat”. Men det er ikke pjat. Det er  alvorligt. Rigtig alvorligt endda. Det handler om ord. Ord vi er omgivet af. Ord vi begynder at bruge. Ord vi bliver omsluttet af. Ord vi til sidst bliver fanget i. Ord er ikke uskyldige. Ord bærer budskaber. Ord bærer ideologier. Ord bærer paradigmer. Ord forandrer.

Så vi skal være opmærksomme på, hvilke ord vi er omgivet af, hvad de repræsenterer, og hvordan vi selv bruger dem. For lige nu er vi omgivet af smølfing, og smølfe alle vegne, så man bliver nemt smittet med smølficeringen. Men hvad er problemet? Der er da ikke noget galt med at smølfe, smølfer og smølfing. Det har jo altid været der, ikke? Og det er en vigtig del af livet, hele livet. Vi smølfer fra vi møder verden, til vi forlader den, forhåbentlig efter et langt og rig liv. Smølfing har altid været der, og vil altid været der. Ligesom sult og tørst. Det er en del af vores natur som mennesker at smølfe.

Problemet er bare, at smølf er blevet kidnappet, og blevet et redskab der forvandler. Vi er omfattet af flere paradigmer. Forskellige aktører har nok kloge bud på hvilke, men ét af de væsentlige paradigmer er smølfing en del af. Og det gælder ikke kun i folkeskolen. Smølfeparadigmet har også spredt sig ud i andre sektorer. Smølficeringen har spredt sig i det ganske land! Nogle vil måske tænke det ikke er et problem, men det er det. For smølficeringen bevirker en ureflekteret brug som langsomt men sikkert indvæver dem der bruger dem, så de til sidst bliver indvævet i paradigmet selv. Og dét paradigme handler om meget mere end smølfing. Men værst af alt, det fjerner evnen til at tænke. Det bliver en bevidstløs brug, uden tanke for hvad det egentlig er udtryk for.

Jeg har allerede illustreret det i indledningen, men for at illustrere yderligere har jeg ”oversat” to tekster så smølfen rigtigt kan træde frem for os. Efter du har oplevet smølfen træde frem for dig som den er, vil jeg præsentere et par af smølfs familiemedlemmer og en mulig kur til sidst i indlægget.

FØRSTE TEKST:

Kom godt i gang med arbejdet med smølfingsmål

Få en introduktion til arbejdet med smølfingsmål i undervisningen

Forskning viser, at arbejdet med tydelige mål, feedback og evaluering har stor betydning for elevernes smølfing.

Klare og præcise smølfingsmål giver lærerne et tydeligt billede af, hvad eleverne skal smølfe, og mulighed for at følge med i deres smølfingsproces.

Det understøtter også, at læreren kan tydeliggøre for eleverne, hvad de skal smølfe. Tydelige smølfingsmål fremmer elevernes smølfing og motiverer dem for at smølfe. Systematisk arbejde med smølfingsmål er derfor med til, at eleverne bliver så dygtige, som de kan.

I arbejdet med smølfingsmål arbejder læreren og det øvrige pædagogiske personale systematisk med smølfingsmål i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen. Det betyder, at smølfingsmålene er styrende for valget af emner, forløb og aktiviteter. De nye Fælles Mål sætter elevernes smølfingsudbytte i centrum. Det skal understøtte lærerens og det øvrige pædagogiske personales/skolernes arbejde med smølfingsmål i undervisningen.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har udviklet en didaktisk ramme, som er et eksempel på, hvordan du kan arbejde med smølfingsmål i din undervisning. Ministeriet har også udviklet en række inspirationsmaterialer, der skal understøtte din og dine kollegers arbejde med smølfingsmål.

På denne side finder du Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings vejledningsmateriale om arbejdet med smølfingsmål.

Her kan du:

Læse om, hvordan du kommer i gang med at arbejde systematisk med smølfingsmål.

Finde svar på de oftest stillede spørgsmål om arbejdet med smølfingsmål.

Få en introduktion til, hvordan EMU’en kan understøtte dit arbejde med de nye Fælles Mål og arbejdet med smølfingsmål.

ANDEN TEKST:

Forsker om smølfingsmålstyret undervisning og smølfing

Fælles Mål beskriver ikke længere, hvad der skal gennemgås, men hvad eleverne til slut skal kunne. Professor Jens Rasmussen uddyber.

Hvilke erfaringer har man nationalt/internationalt med smølfingsmålstyret undervisning og smølfing?

”Smølfingsmålstyret undervisning er slået igennem i mange lande de seneste ti år. Til forskel fra tidligere tiders smølfeplaner, så beskriver målene ikke, hvad der skal gennemgås, men hvad eleverne til slut skal kunne. Dette paradigmeskift er så nyt, at erfaringerne med smølfingsmålstyret undervisning endnu kun i begrænset omfang er dokumenteret. Men vi ved, at det kan være vanskeligt for lærerne at omstille deres undervisning fra at have fokus på, hvilke aktiviteter man vil igangsætte, til hvad eleverne skal smølfe.

Nu skal indholdet af undervisningen tænkes som middel, ikke som mål i sig selv. Dermed skal læreren også i endnu højere grad kunne reflektere over, om metoderne er de rigtige. Det kræver uddannelse i undervisningskompetencer. Desuden er smølfingsmålene og implementeringen af dem forskellige fra land til land, hvilket kan gøre sammenligninger vanskelige.

Den internationale litteratur viser dog også, at smølfingsmål gør undervisningen mere transparent. Det bliver tydeligt for enhver, hvor man skal hen. Det er også en hjælp til teamsamarbejde, når målene er klare.

Derudover oplever nogle lærere, at smølfingsmålstyret undervisning bidrager til at udvikle deres metodekompetence, og at den styrker deres lærerprofessionalisme. De kan arbejde frem mod et tydeligt mål og deres kompetencer bliver sat i spil – både deres faglige viden og evnen til at undervise.

Vi ved også, at lærernes uddannelse er helt central for at få den smølfingsmålstyrede undervisning til at virke. Det er vigtigt, at den efteruddannelse, der er indbygget i reformen, fokuserer på at give lærerne støtte til at kunne arbejde smølfingsmålstyret. Derudover er der brug for inspirationsmaterialer, understøttende materialer og vejledning, som smølfingskonsulenter også skal bidrage til.”

Hvad siger forskningen om, hvordan der skal arbejdes med smølfingsmålstyret undervisning for at sikre den største virkning på elevers smølfing og trivsel?

”Den smølfingsmålstyrede undervisning begynder med det, den traditionelle undervisning forstår som afslutning, nemlig elevernes smølfingsresultater. Tidlig formativ evaluering – altså evaluering for smølfing, ikke af smølfing – informerer læreren om, hvor eleverne befinder sig i forhold til målene. Når man ved det, kan man -– med blik for det næste forløb – tilrettelægge undervisningen. Ikke mindst af den grund peger forskning på vigtigheden af, at smølfeplanens mål er formuleret præcist og udfordrende.

Sagt med andre ord, så må læreren kunne nedbryde smølfeplanens mål til mål for det konkrete forløb, og lade sine videre undervisningsmæssige beslutninger styre af disse mål. Eleverne opnår et større smølfingsudbytte, hvis det står dem klart, hvad der forventes af dem.”

Kan du give tre eller gerne flere handlingsanvisninger til, hvordan den enkelte lærer skal anvende smølfingsmålstyret undervisning i sin praksis?

Diagnosticere elevers smølfingsudbytte – hvad kan eleven?

Nedbryde Fælles Mål til mål for undervisningsforløb -– hvilke konkrete mål skal nås hvornår?

Opstille tegn for målopnåelse – hvilke indikatorer gør det synligt, at eleven har nået et mål?

Evaluere om mål nås -– formativ evaluering

Tilrettelægge videre forløb på grundlag af den information formativ evaluering giver, – planlægge den videre undervisning på baggrund af testresultater.

--

Mød andre fra smølfs familie:

Hvis du orker det, kan du forsøge at finde andre, eksempelvis bobber som også optræder mange steder. Så har vi hele tiden en masse smølfebobberstyret undervisning, Fælles Forenklede Bobbere. Måske er du bobbificeret? Men der er flere, hvor de kommer fra. En anden, ret kendt, er babber. Ledelse med babber. Smølfingsbabber. Babberstyret undervisning. Babberlandskaber. Babberinformeret undervisning. Babber i smølfingsportalerne. Udveksling af babber. Babber på elever.

Smølf, Bobber og Babber er tre eksempler på, hvordan begreber ikke er ”uskyldige” og hvordan anvendelsen af dem kan præge vores tænkning – og dermed vores tilgang. Umærkeligt. Og pludselig er vi fanget.

Er du smølficeret, bobberficeret eller babberficeret?

Ønsker du en kur?

Når du taler, tænker, læser – bring smølf, bobber og babber på banen, og lad dem træde frem for dig – brug dem aktivt, og mærk hvordan du pludselig opdager, at der pludselig mangler en masse indhold. Det er blevet tomt. Når du er bevidst om smølf, bobber og babber vil du blive opmærksom og tænke. Øv dig i at finde ind til indholdet.

Tag magten over smølf, bobber og babber – ellers tager de magten over dig.

Kilder:

http://www.emu.dk/modul/kom-godt-i-gang-med-arbejdet-med-l%C3%A6ringsm%C3%A5l

https://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Laering-og-laeringsmiljoe/Laeringsmaalstyret-undervisning/Forsker-om-laeringsmaalstyret-undervisning-og-laering