Det er vigtigere, at censorerne drøfter karakterafvigelser med den nye skala, fordi springene er større, forklarer Asger Hermansen
Skolestyrelsen: Karaktergivning skal være nemmere med ny skala
Syv-trinsskalaen bidrager til at gøre det lettere for lærerne at fastsætte middelkaraktererne, siger pædagogisk konsulent i Skolestyrelsen. Han understreger, at karaktererne ikke må oversættes fra den gamle skala, men skal gives ud fra fagenes mål.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Det er blevet lettere nu at give karakter i det man før kaldte middelområdet. Karakteren 7 rummer jo nu de tidligere karakterer 8, 9 og måske også lidt 7-tallet. Det vil sige, at hvor man før skulle bryde sin hjerne med de fine distinktioner mellem karaktererne, så er det nu et 7-tal", forklarer Asger Hermansen. Men springet ned til 4 eller op til 10 er til gengæld blevet større.
"Et langt stykke vej vil det være nemmere, men det er selvfølgelig mere omkostningsfuld at gå en karakter ned til 4".
Ikke oversætte fra den gamle skala
Asger Hermansen har været med til at lave kurser for lærerne i den nye skala. En af de ting, han understreger, er, at lærerne ikke må tænke i at oversætte fra den gamle skala.
"Med den gamle skala placerede man eleven i det øvre eller ned området. I dag skal eleven starte på 12, når han eller hun kommer ind ad døren, og derfra ser man så på fejl eller mangler i forhold til fagets mål".
Han er godt klar over, at en del lærere opponerer mod at fokusere på fejl og mangler, men i og med at man skal se på, om eleven lever op til målene for faget, er det nødvendigt at på, hvad han eller hun ikke har fået med.
I forbindelse med den nye skala, er der udarbejdet vejledende vurderingskriterier for hvert fag, så læreren har noget at støtte sig op ad, men kun for karaktererne 2, 7, 12.
Asger Hermansen har flere gange mødt lærere, som efterlyser en beskrivelse af de resterende karakterer. Men det er helt bevidst, man ikke har gjort dette.
"Vi vil sikre, at lærerne tager den faglige diskussion ude på skolerne. Det er meget vigtigt, når lærerne skal bruge karaktererne, at de har fået diskuteret dem godt og sprogliggjort dem".
Og det er ikke kun lærerne i udskolingen, der skal diskutere karaktererne, det er alle læreres ansvar, mener han. For selv om Skolestyrelsen kan give vejledninger, så handler den endelige karaktergivning om lærerens erfaring og faglige indsigt og dialog.
I censorernes kommentarer fra sidste års afgangsprøver var der flere lærere, som savnede 13-tallet. Asger Hermansen kan godt forstå, at man syntes om at lade champagnepropperne flyve en gang i mellem.
"Men det der er væsentligt at se på, er, om eleven har nået målene. Man skal kunne opnå topkarakteren, hvis man kan alt det, der står beskrevet i fagets mål. Det inkluderer jo også - i hvert fald i nogle tilfælde - at være kritisk og tænke kreativt. Så det er en meget flot præstation, som jo bestemt stadig er værd at fejre".
Uenighed i karaktergivningen skal diskuteres
I år er det igen to eksterne censorer, der skal bedømme elevernes opgaver. Og i modsætning til tidligere kræver Skolestyrelsen, at de to censorer i alle tilfælde skal drøfte karakteren, hvis der er karakterafvigelser.
"Tidligere var det et lille spring fx fra 7 til 8 eller 8 til 9, men i den nye skala er der større spring. Derfor er dialogen i disse tilfælde blevet endnu vigtigere", forklarer Asger Hermansen.
Til næste år bliver der formentlig igen læreren selv, der bedømmer sammen med en ekstern censor. Om der fortsat skal diskuteres hver gang der er uenighed er ikke endeligt besluttet.