Bøgerne er en meget grundig gennemgang af det kundskabs­begreb, der har domineret i den norske (og den danske) folkeskole, og er udtryk for en grundlæggende kritik af den systematik, der har præget synet på kundskab i skolen, som det i nyere tid er blevet udtrykt gennem Blooms taksonomi.

Dale argumenterer i stedet for et nyt sammenhængende kundskabsbegreb, der er en del af et større projekt: En fornyelse af forestillingen om skolen på baggrund af reformpædagogikken - minsandten!

Forfatteren foretager en dybtgående historisk analyse, hvor han genbeskriver reformpædagogikkens nøglebegreber og grundsynspunkter. Dales helt store kvalitet er hans grundighed og store viden! Det lykkes for Dale at påvise, at nutidens snak om reformpædagogik som roden til alt ondt ikke holder vand. Det gør han ved at vise, at reformpædagogikken må forstås som to forskellige generationer, hvor den tidlige, der refererer tilbage til 30'erne, er væsensforskellig fra den senere, der refererer til 70'erne.

Den tidlige reformpædagogik knytter an til intelligensforskning, når der argumen­teres for individualisering af undervisningen. Den argumenterer for systematisk evaluering af undervisningen for at klarlægge, om læreprocesser skaber omfattende forandringer i elevernes liv. Den fastholder, at lærere skal have omfattende faglig viden som udgangspunkt for deres undervisning, og der argumenteres ikke for det, der bliver det bærende i den senere udgave af reformpædagogikken: Det antiautoritære!

Dale genindfører kvaliteterne fra den tidlige reformpædagogik som argumenter i den aktuelle diskussion om den norske folkeskoles kvalitet, og hans argumenter kan bruges i Danmark også.

Han går hårdt til sine akademiske kolleger, når han gennemgår sit materiale. Måske for hårdt! Er Dale også en gammel ronkedor, der vil sikre sit eftermæle - alderen må han jo have til det efterhånden?

Som eksempel på Dales meget spændende og grundlæggende begreber kan nævnes ordet læringstryk - alene udtrykket! Begrebet viser hen til styrken af de signaler, lærere giver deres elever for, hvor vigtigt det er, at de tilegner sig kundskaber, at det er vigtigt at arbejde seriøst, at det er vigtigt i det hele taget at lære nyt. Læringstrykket er lavt i de norske skoler, viser grundige empiriske undersøgelser: "Elever kan sidde i timevis uden at gøre noget som helst". I nogle klasser er det "ikke vigtigt at gøre arbejdet færdigt"!

Alt i disse to bøger er grundigt og solidt. Særlig stærkt er dog den lange gennemgang, Dale giver af Blooms taksonomiske tænkning og de svage punkter, der findes her, når det gælder opdelingen mellem viden og kundskaber på den ene side og identitet og værdier på den anden.

Bedre kan det vist ikke gøres? Dette er ikke to bøger, der skal læses af lærere midt i en travl hverdag, men det er bøger, som lærere, der er i gang med at videreuddanne sig, kan have gavn af at læse grundigt og flere gange for at få det hele med.