Anmeldelse

Skolefag i 100 år

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den akademiske tradition byder, at man på institutioners eller personligheders runde fødselsdage fejrer sig selv med et festskrift, hvori medarbejdere og kolleger bidrager med tænksomme artikler. Traditionen blev holdt i hævd, da Lærerhøjskolens bibliotek i 1995 fejrede 100-års fødselsdag og i pagt med tidsånden fusionerede med Danmarks Pædagogiske Bibliotek.

Festskriftet belyser en række skolefags udvikling fra Skoleloven af 1899 til dens seneste afløser af 1993. Dette blads læsere vil ikke overraskes over, at redaktionen af festskriftet er lagt i hænderne på historielektor Vagn Oluf Nielsen.

Forfatterne er alle velkendte undervisere, der sammen og hver for sig i årenes løb har sat deres præg på lærernes videreuddannelse.

Hver forfatter gennemgår sit skolefags udvikling i vort århundrede og dokumenterer på sin måde det, som Møller Andersen og Breiting udtrykker således: 'Vi ser . . . hvordan de naturvidenskabelige tigerspring skaber behov for killingehop i skolen, og samtidig, at skolen søger at opdrage eleverne til at kunne styre, hvilke tigerspring de som voksne ønsker sig i samfundet.'

Forfatterne oplyser, at bogen sigter på læreruddannelsens fagdidaktik, men også henvender sig til lærere og skolebestyrelser. Det er en redelig deklaration, selv om den måske er lidt optimistisk.

Enhver læser vil kunne glæde sig over bogens mange herlige anskuelsesbilleder fra den gang, hvor vi ikke måtte slå os til tåls med ufølsom computergrafik eller tegneseriernes stereotyper, men betjente os af litografier i undervisningen.