Brevet, som fortæller forældre om deres barns præstationer i de nationale test, får kritik. Hvis eleven har klaret sig dårligt i testene, er formuleringerne demotiverende, mener souschefen på Vangeboskolen i Rudersdal Kommune, Claus Didriksen. Han har erfaret, at der op til fire gange i brevet kan stå, at eleven har klaret sig under eller klart under middel og ikke lever op til kravene. Det er ikke udtryk for en anerkendende tilgang, mener han.

Dårlige resultater skal ikke skjules

Men dårlige testresultater skal formidles, mener Skolestyrelsen.

"Der er ikke noget galt i at formidle, at elevens testpræstation ligger klart under middel. Der er ingen, der kan være tjent med, at man forsøger at skjule et dårligt testresultat. Hvis eleven har klaret sig klart under middel, så er det også det, der skal formuleres til forældrene", siger pædagogisk konsulent i Skolestyrelsen, Margit Holm Nielsen.

Forældrebrevet er en del af tilbagemeldingen om de nationale testresultater, som også indeholder grafer og skemaer over elevernes resultater, hvor læreren får udspecificeret resultaterne.

"På den baggrund kan læreren tilrettelægge en undervisning, som udvikler eleven. Som regel er det de områder, hvor eleven har klaret sig dårligst i testen, at der er behov for en ekstra indsats", siger hun.

Resultater skal vise elevens faglige niveau

Forældrebrevet er en autogenereret tekst, hvor nogle enkelte ord bliver udskiftet, alt efter hvordan eleven har klaret sig i testen. Formuleringerne i brevet er blevet vendt med lærere, ledere og forældre, fortæller Margit Holm Nielsen.

"Vi vil fortsat meget gerne høre fra skoler, hvis der er noget, der kan være anderledes. Vi tager gerne i mod forslag til, hvordan man kan formulere noget anderledes", siger hun.

Som formuleringerne er nu, er de ikke anerkendende og fremadrettede, lyder kritikken.

"Testresultatet siger noget om, hvilket niveau eleven har i en test, men det kan ikke sige noget om, hvad der skal gøres efterfølgende. Den konkrete pædagogiske anvendelse er op til læreren. Jeg sammenligner det med lægens termometer. Det giver lægen oplysninger om patientens temperatur, men man kan ikke dosere medicin ud fra et termometer", siger Margit Holm Nielsen.

Kritik: Brevet passer ikke til målgruppen

Et andet kritikpunkt er, at brevet ikke er tilpasset målgruppen, mener Claus Dideriksen. Under beskrivelsen af, hvordan eleven har klaret sig i de tre profilområder, nævnes der for eksempel hvilke emner, eleven er blevet testet i. I læsetesten kan det for eksempel være "lydrette ord, ord med betingede udtaler, låneord og bøjede/afledte lydrette ord".

Lærere og andre pædagogisk uddannede kan have gavn af den information, men de faglige udtryk passer ikke ind i et brev til forældrene, mener han.

De faglige emner er blevet skrevet ind i brevet efter pilotperioden, hvor lærere efterspurgte, at brevet mere konkret fortalte, hvad eleven har fået opgaver i, fortæller Margit Holm Nielsen.

"Som forælder kan det måske være svært at forstå alle de faglige begreber. Det kan godt være, vi skal justere eller præcisere noget. Det vil vi helt klart følge op på", siger hun.

Claus Dideriksen kritiserer også, at konstateringen af, at eleven har klaret sig under middel og ikke lever op til kravene kan forekomme op til fire gange i et brev.

Gentagelsen skyldes, at en national test egentlig er tre test i én, forklarer Margit Holm Nielsen. Derfor får man også tre vurderinger af de tre områder inden for faget. Den fjerde beskrivelse er en vurdering af elevens samlede præstation, og de fire beskrivelser er ikke nødvendigvis ens.

"I andre tilfælde kan det være bekræftende at få at vide, at selvom man ikke har klaret sig godt i alle profilområder, så er der måske ét, hvor man har klaret sig fint", siger hun.

Skolestyrelsen er åben for kommentarer

Margit Holm Nielsen understreger, at Skolestyrelsen er åben for henvendelser fra lærere, forældre og andre, som har forslag til, hvordan tilbagemeldingerne kan forbedres. Forældrebrevet er blevet forbedret på baggrund af henvendelser fra lærere, forældre og skoler. Blandt andet indledes brevet nu med et afsnit om, hvad eleven har klaret sig bedst i, og det er et udtryk for en anerkendende tilgang, mener Margit Holm Nielsen.

"Men det er en udfordring, at få en tekst, som en computer skriver ud, til at tilfredsstille alle", siger hun.

Skolestyrelsen vil løbende justere formidlingen af testresultaterne, men man vil vente til testperioden er gennemført, og der er kommet flere tilbagemeldinger med forslag til omformuleringer og forbedringer. Styrelsen kan ikke ændre formuleringer midt i testperioden.