”Jeg kan ikke forstå, at der er nogen, der taler om, at det ikke har haft så stor betydning, at vi har fritaget så mange. Det kan jeg simpelthen ikke forstå”.

Sådan lyder reaktionen fra manden, der om nogen kan kalde sig mr. Pisa i Danmark. Nemlig professor emeritus på DPU og tidligere leder af det danske Pisa-konsortium fra 2004 til 2012,  Niels Egelund.

Da de nyeste danske Pisa-resultater blev præsenteret på et pressemøde tilbage i december, blev det fremhævet, at selvom Danmark præsterede historisk dårligt i matematik, var det slet ikke så slemt som hos vores nordiske naboer.

Til gengæld blev der ikke brugt et eneste ord på det faktum, at Danmark havde fritaget rekordmange elever fra at tage testen. Mens OECD tillader, at op til 5 procent af udtrukne 15-årige fritages fra at tage teksten, var 11,55 procent af de danske 15-årige undtaget fra den nye test.

Nyt studie indikerer massiv betydning

At Danmark har undtaget mange, særligt elever med ordblindhed eller talblindhed, har med al sandsynlighed fået de danske resultater til at fremstå bedre end det faktiske faglige niveau hos danske 15-årige. Og nu viser et helt nyt internationalt studie, at en lignende høj fritagelse blandt de svenske elever ved Pisa 2018 betød en meget større overvurdering, end man hidtil har troet.

Da OECD i sin tid gennemgik det svenske resultat, kom den internationale organisation frem til, at det svenske resultat kunne være overvurderet med 4 Pisa-point på grund af en fritagelse på 11,09 procent, som den gang var verdens højeste.

Hvor misvisende var det danske Pisa-resultat? Nyt studie tyder på, at det kan være rigtig meget

Men det er helt forkert ifølge det nye internationale studie. Tre forskere kommer frem til, at det svenske resultat nærmere var 20-30 point for højt. Et resultat, som radikalt forandrer fortællingen om den svenske skoles tilstand.

”Det har vi hele tiden vidst”

Folkeskolen har spurgt både spurgt børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og det danske Pisa-konsortium, om det nye studie giver anledning til at genoverveje det danske resultat.

Ministeren har ikke ønsket at kommentere, mens leder af det danske Pisa-konsortium Vibeke Tornhøj Christensen svarer, at den høje fritagelse i Sverige og Danmark ikke umiddelbart er sammenlignelig, og at konsortiet allerede har forsøgt at estimere betydningen af den høje danske fritagelse.

At man ikke gør mere ud af at undersøge konsekvenserne af den høje fritagelse, undrer Niels Egelund. Han peger på, at tidligere har forsøgt at estimere, hvor stor betydning det har, når man fritager elever.

”Den var ganske betydelig, og det er klart, fordi i langt de fleste tilfælde er dem, der er undtaget elever i den lave faglige ende. Det har vi hele tiden vidst, og det er også derfor, at OECD har denne her grænse på 5 procent”, siger han.

Hvorfor tror du, at der ikke bliver talt mere om denne her fritagelsesproblematik?

”Det ved jeg ikke. Det kan måske skyldes et politisk pres ovenfra, eller være noget man har besluttet sig for inden i Pisa-konsortiet. For der må være nogen, der har taget en beslutning om, at det vil vi ikke tale meget om”, siger Niels Egelund og tilføjer, at det er muligt at lave samme undersøgelse af det danske resultat, som det nye studie har lavet af det svenske resultat.

Egelund: Så er det bedre slet ikke at deltage

Ifølge Niels Egelund udfordrer høje fritagelsesprocenter Pisa-målingernes eksistensberettigelse.

”Det er et meget, meget stort problem. Det gør, at man ikke kan fæste lid til målingerne. Ideen er jo, at landene skal deltage på samme vilkår overalt. Det er klart, at de lande, der fritager over 5 procent, kommer til at lægge bedre i Pisa”, siger han.

Den tidligere danske Pisa-leder understreger, at hvis ikke det er muligt at mindske den danske fritagelse i fremtiden, er der grund til helt at sætte spørgsmålstegn ved, om Danmark fortsat bør deltage i Pisa-målingerne.

”På et tidspunkt synes jeg, at man må sige, at hvis ikke man lever op til kriterierne fra OECD, så kan vi simpelthen ikke bruge det til noget. Så det er bedre slet ikke at deltage”, siger han.

Tesfaye: ”Vi skal være bekymrede, vi skal ikke være alarmerede”