Per Bregengaard trækker sig fra politik

Københavns tidligere skoleborgmester, Enhedslistens Per Bregengaard, trækker sig fra Borgerrepræsentationen. Hans afgang kommer efter, at det er kommet frem, at der var rod i regnskaberne i hans tid som skoleborgmester.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Per Bregengaard trækker sig af arbejdsmæssige årsager, står der på Enhedslistens hjemmeside. Men meddelelsen om hans afgang kommer samtidig med, at københavnske lærere og elever massivt protesterer mod den spareplan, som regnskabsroddet, der opstod under Per Bregengaards borgmestertid, har udløst.

Enhedslistens socialborgmester Mikkel Warming mener, Per Bregengaard har gjort et stort arbejde for København. Han beklager på hjemmesiden Per Bregengaards afgang:

"Per Bregengaard har gennem det sidste stykke tid været udsat for et urimeligt hårdt personangreb i forhold til økonomien i Børne- og ungeforvaltningen. Det er helt grotesk, når det fremføres som om Per Bregengaard nærmest skulle have taget pengene selv. Både den daværende direktion og det politiske udvalg har også et ansvar. Ejheller kommunens egen revision eller økonomiforvaltningen opdagede problemerne i tide".

Powered by Labrador CMS