Traditionelt har læring været opfattet som et fortrinsvist individuelt og intellektuelt anliggende tæt forbundet med undervisning. Bogen er udtryk for et perspektivskift i forhold hertil. Fænomenet læring studeres i en social sammenhæng, hvor relationer og virksomhed er afgørende, og hvor de er indlejret i en samfundsmæssig og kulturel praksis, som betinger læringsmulighederne. Studierne omfatter jordemødre i Mexico, skrædderlærlinge i Liberia, kvartermestre i den amerikanske flåde, slagtere i amerikanske supermarkeder og anonyme alkoholikere. I studierne anlægges et analytisk perspektiv, som forfatterne betegner som »legitim perifer deltagelse«. Læring sker gennem deltagelse i en gennemskuelig praksis, hvori alle indgår i vekslende positioner og med forskellige perspektiver, uanset om de er lærlinge, svende eller mestre.

Ud fra et skoleperspektiv med skolastiske traditioner kan dette lyde lidt langt væk, men man kan sige, at forskerne går en omvej for (senere) at kunne vende tilbage og se på uddannelsesinstitutioner med en mere traditionel skolepraksis og for der mere kvalificeret at kunne arbejde både kritisk og konstruktivt.

Ud over en oversættelse af en bog af forfatterne fra 1991 indeholder bogen en række senere artikler. Den er inspirerende som studiebog for alle, der er optaget af læring. Sværhedsgraden er vekslende; for mange vil det nok kunne svare sig at begynde med en artikel af Lave side 129 og en anden af samme forfatter Lave om Kalundborgegnens Produktionsskole.