Anmeldelse

Min historie

Min historie

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Min historie" er et omfattende materiale udgivet af døgnplejeforeningen til brug for plejebørns, forældres og plejeforældres dilemmaer.

Børn, der flyttes til en plejefamilie, har særlig brug for opmærksomhed og omsorg i den svære fase at flytte fra den kendte familie til en ny tilværelse med ændret familiedynamik og samværsform. Grundbogen giver god og nyttig information og psykologisk baggrundsviden. Især betones samarbejdet mellem forældre og plejeforældre. Et godt og åbent samarbejde kan forhindre mange konflikter til gavn for børnene.

Historierne om Anton er otte små selvstændige billedbøger for de tre-tiårige. Hver bog fortæller om Antons liv i plejefamilien fra indflytningen og om de problemer og tanker, Anton gør sig. Historierne er set fra Antons synsvinkel, hvilket får dem til at blive meget ægte og rørende. Anton er en tænksom lille gut på syv år med alle de tanker og følelser, en syvårig måtte besidde. Bøgerne har den helt rigtige oplæsningslængde og er fint illustreret med ikke-sentimentale tegninger.

Arbejdsbogen "Min historie" er en måde at beskrive relationerne i en familie på, hvilket er nyttigt for at anskueliggøre plejeanbragte børns familierelationer. Bogen er tænkt som et redskab for både forældre, plejeforældre og familiekonsulenten, som alle skal deltage i barnets egen og vigtige historiefortælling.

Samlet virker materialet gennemarbejdet og metodisk. Materialet bør følge med, hver gang et barn bliver anbragt i pleje.