Fakta:

Ser du pointen

Gratis

Udgiver: Feldballe Film & TV

Find materialet på serdupointen.dk

Børns mistrivsel er et komplekst problem, som vi alle bør være optagede af. Hvad skal der til? Og hvordan gør vi i praksis? Det er de spørgsmål, som et nyt interaktivt og digitalt materiale vil svare på.

”Ser du pointen” er en internetside, der henvender sig til undervisningen i 5.-6. klase og 7.-8. klasse, samt deres fagpersoner, og er et materiale, der klæder børn og voksne på til at opdage, erkende og tackle usund kedsomhed og bekymrende skolefravær. Det er kedeligt at kede sig og derfor har nogle skoleelever svært ved at se meningen med det, der foregår i undervisningen.

I en af materialets videoer siger der, at kedsomhed skal på dagsordenen, fordi det er et underbelyst område. Kedsomhed er en følelsesmæssig tilstand, som opstår når hjernen mangler stimuli og derfor sender signal om, at der er et uopfyldt ønske om tilfredsstillet aktivitet. Fordi vi alle har erfaringer med kedsomhed, har mange af os også erfaringer med, at langstrakt kedsomhed kan være så sundhedsskadeligt, at vi kan have svært ved at koncentrere os, og som der så siges, så skrider pædagogikken.

Det bedste er, når læring og trivsel går hånd i hånd, og derfor opstilles der en række management modeller til, hvordan læreren kan forbedre trivslen ved hjælp af klasseledelse. Rigtig længe sad jeg og grinede ad de slogans og modeller, som jeg syntes lød som en dårlig vaskepulverreklame, men jo mere jeg satte mig ind i sagerne, kunne jeg godt se, hvad pointen er, sådan som webmaterialet jo lover os.

Det handler i bund og grund om kommunikation, og om at man som klasseleder skal give så meget plads til eleverne som overhovedet muligt, fordi det er den, der er aktiv, der lærer. Og så var der mange gange, hvor jeg tænkte, at det jo er gammel viden, det der siges omkring undervisningen. Der er faktisk ikke ret meget af det, der siges eller skrives, som jeg ikke har læst eller hørt før, da jeg selv forlod læreruddannelsen for 30 år siden. Det virkede faktisk som om, at eksperterne bag materialet ikke ved, hvad der sker af pædagogisk udvikling på læreruddannelsen i dag. Men der stadig langt fra seminarierne og ud til folkeskolen, og gamle vaner har det med at gro fast. Og ja, vi har haft en skolereform i 2013, hvor kroppen skulle i centrum, men ja, der blev samtidigt skåret gevaldigt ned på lærernes forberedelsestid og meget nødvendige efteruddannelse, og så kom der nye inklusionselever – og alt blev væltet ud i en alt for travl hverdag.

Så måske er tiden inde til, at vi fra 5.-7. klasse vænner os til at spørge eleverne, hvad de egentlig har lyst til at lære. PERMA-modellen er en model, der gerne vil stå for ”et styrkebaseret fokus”. PERMA-modellen: P står for positive emotioner, E står for engagement, R står for (positive) relationer, M står for mening og endelig står A for at meste (og her kunne kom jeg til at tænke på ScoreKajs tre s’er: charme, selvtillid og lækkert hår).

Men vi må ikke glemme, at der faktisk er stor variation på elevernes faglige og sociale trivsel på skolerne i Danmark, og alle taler om, at det skal der gøres noget ved, men hvordan?

Svaret er: elevcentreret undervisning, hvor det er vigtigt at den enkelte elev får mulighed for at fordybe sig i noget, som de gerne vil vide noget om. Derfor er dialog og åbenhed, kompetencer og valgmulig­heder i klassen vejen frem. Hvis vi vil fremme livslang læring, er det vigtigt, at vi ikke misbruger hinandens tid.

Det webbaserede materiale vil træne elevernes nysgerrighed over for det, der er svært, lære eleverne at være åbne overfor det, der måske ikke har deres umiddelbare interesse. Men kedsomhed som grundpræmis er stadig ikke noget godt udgangspunkt.

Materialets interaktive film til fagpersoner hedder Netværksmødet. Har kan man , hvor man undervejs i filmen vælge en synsvinkel – og så selv vælge forskellige muligheder for, hvordan samtalen kan udvikle sig. For eleverne er der også interaktive film, hvor man kan tage stilling til, hvordan man tager imod spørgsmål fra andre i klassen om, hvad der skal ske i undervisningen i løbet af dagen, og om at den måde vi kommunikerer og inkluderer på, er afgørende for, om undervisningen vil lykkes eller ej.

Udgiverne anbefaler at materialerne bruges i tværfaglige sammenhænge og ikke mindst i de såkaldt timeløse fag, og det anbefales, at man søger yderligere inspiration på www.uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-overgange/ Så på den bagkant videregiver jeg materialet de bedste anbefalinger.