LP-modellen har nærmest bredt sig som en steppebrand. Ingen kommuner med respekt for sig selv har undladt at interessere sig for denne norske forskningsbaserede model, der kan bruges til at analysere, forstå og ændre på et læringsmiljø. Nogle svinger sig op til ligefrem at tale om, at et paradigmeskift er på vej i skolen.

Nu findes der ingen modeller, der kan give svaret på alt, og gennem årene er skolen da også blevet inspireret og præget af mange andre tænke- og handlemåder, der kan kvalificere det pædagogiske arbejde. LP-modellen lyder bestemt spændende. Men man får da tanken: Er det genialt, eller er det dybest set bare gammel vin på nye flasker? Svaret hænger i luften. Men der er ingen tvivl om, at LP-modellen, hvis den stille og roligt får lov til at synke ned i dagligdagens pædagogiske arbejde, vil være et rigtig godt analyse- og handleværktøj.

Nærværende to små publikationer, som er de første i en serie på seks, er bud på at praksistænke LP-modellen. De er målrettet skoleledere og dem, der befinder sig i den daglige praksis. Bøgerne er også en del af et grundmateriale i et e-læringstilbud, som University College Nordjylland målretter og sælger til skoler og kommuner, som arbejder efter principperne i LP-modellen.

Hæftet "Det ved vi om motivation og mestring" "drøfter" og eksemplificerer, hvordan manglende "mestring og motivation" kan være "opretholdende faktorer" for mangelfuld læring og udvikling hos eleverne. Når skolen og lærerne anstrenger sig for at øge elevernes motivation, forebygger og reducerer de selvfølgelig også adfærds- og læringsproblemer. Bogen gennemgår forskningsresultater om, hvad det er, der motiverer elever, og de pædagogiske følger, det kan have for skolen. Den illustrerer konkret, hvordan LP-modellen kan bruges til at analysere, hvilke faktorer der hænger sammen med problemadfærd, mangel på læring og lav motivation hos de enkelte elever eller i klasser.

"Det ved vi om læringsmiljø og læsning" er den mest interessante af de to udgivelser. Den fokuserer på læsningens betydning for læringsmiljøet. Først formuleres problemer i en "nuværende situation" og "mål for en ønsket situation". Herefter indhentes informationer, og der analyseres på, hvilke faktorer der skaber og opretholder læseproblemer i skolehverdagen. Hæftet beskriver fremgangsmåder, og der følges op med, hvordan analyserne kan inspirere til nye konkrete tiltag. For eksempel i forhold til undervisningens organisering og et inkluderende fysisk undervisningsmiljø. I LP-modellen ændres fokus fra læseproblemer i "individperspektiv" til læseproblemer i et socialt eller "systemisk perspektiv". Her opfattes "eleven ikke som en plante, der modnes". I stedet er der fokus på "vækstbetingelserne for elevens læsefærdigheder og på at undgå situationer i skolehverdagen, hvor læselysten visner".