'Der er ingen tvivl om, at vi får nogle kanonresultater om ni-ti år. Men vi kan blive endnu dygtigere', sagde undervisningsminister Tina Nedergaard til skolelederne på deres årsmøde i går.

Nedergaard roser skolelederne og kræver flere forbedringer

Undervisningsministeren delte roser ud til ledere og lærere på Skolelederforeningens årsmøde. Men skolen kan blive endnu bedre, fastslog hun. Udfordringen er, at færre lærere skal undervise flere børn uden at få flere penge til det, tilføjede KL.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"I Danmark har vi valgt at bruge rigtig mange penge på folkeskolen, så den er en af verdens dyreste. Siden 2001 har regeringen gennemført en række lovændringer for at løfte det faglige niveau, og det har blandt andet ført til, at børn i dag læser lige så godt i 3. klasse som de tidligere gjorde i 4. I matematik og naturfag har eleverne også rykket sig et år. Resultaterne skyldes først og fremmest skolelederne og lærerne", sagde Tina Nedergaard (V) i går til de 1.500 skoleledere, der deltager i årsmødet torsdag og fredag.

Hun fortsatte med at dele roser ud.

"Min datter begyndte i børnehaveklassen i Sæby efter sommerferien. I denne uge er hun rykket til en skole i København på grund af morens arbejde. Jeg er imponeret over den modtagelse, hun har fået begge steder. De voksne ser og anerkender barnet".

Nødvendigt med høje mål

Tina Nedergaard er også imponeret over, hvad børn i børnehaveklasser kan i dag.

"Der er ingen tvivl om, at vi får nogle kanonresultater om ni-ti år. Men vi kan blive endnu dygtigere. Ingen kunne drømme om at sige til spillerne på fodboldlandsholdet, at de ikke må blive for gode. Man er nødt til at sætte sig høje mål, og vores mål er, at danske børn skal være i top fem på en række områder i 2020", sagde hun.

Jørn Sørensen, formand for børne- og kulturudvalget i KL, var glad for, at undervisningsministeren fremhævede fremskridtet i folkeskolen.

"Udfordringen bliver, at skolerne skal undervise flere børn med færre lærere uden at få flere penge til det, men stadig med et krav om at præstere endnu bedre resultater. Det er ingen let opgave, men det nytter ikke at sige, at det ikke kan lade sig gøre, for det er den udfordring, vi har. Hvis I tager den på jer, kan I også løse den", sagde Jørn Sørensen til skolelederne.

Elevernes læring skal forbedres

Alligevel efterlyste Anders Balle, formand for Skolelederforeningen, resurser og muligheder for at nå målene.

"På folkeskoleområdet har vi rykket os væsentligt, men det ser ikke ret godt ud med at få 95 procent af en årgang til at tage en ungdomsuddannelse. Og det er altså for snævert, at vi bare skal i top fem. Det er ikke en objektiv størrelse, og det kreative og innovative risikerer at blive nedprioriteret, for det fylder ikke ret meget i Pisa", sagde Anders Balle.

Det gælder om at forbedre elevernes læring, understregede han.

"Læringen skal være styrende for skolens aktiviteter, og her har vi brug for nytænkning, for eleverne kommunikerer på en helt anden måde i dag. Vi skal også se på, hvordan vi får skolens undervisning og fritidsaktiviteter til at hænge bedre sammen. Det er i spil mange steder, men reglerne sætter grænser for læreres og pædagogers samarbejde. Det ligger ellers et stort uudnyttet potentiale her".

Anders Balle ønsker i det hele taget fællesskabet om skolen styrket.

"Skolen kan ikke alene sørge for, at 95 procent af en årgang får en ungdomsuddannelse. Skolen skal gøres til et nationalt indsatsområde på tværs af ministerier, kommuner og det private erhvervsliv, og som skolens ledelse stiller vi gerne op som nøglepersoner i det arbejde".

Brug for fordomsfrie diskussioner

Skolen kan ikke nå i mål, så længe den er indrettet til industrisamfundet og middelklassen, supplerede Jørn Sørensen fra KL.

"Vi skal tale om elevernes læring frem for lærernes undervisning, og vi skal have mod til at skabe en folkeskole, der passer til informationssamfundet", sagde han.

Tina Nedergaard har som mål, at forbedringerne sker i fælles forståelse med folkeskolens interessenter.

"Vi har brug for partnerskaber, hvor vi kan diskutere fordomsfrit. Det er langt mere konstruktivt. I øjeblikket har for eksempel tre ansøgninger liggende i ministeriet om at få dispensation til at sætte flere end 28 elever i klasserne. Nu er det ikke, fordi jeg går ind for større klasser, men det kan jo værre, at ansøgerne har en ide med at lave større klasser. Det skal ikke være sådan, at man hver gang tror, at nu vil ministeren spare penge", sagde Tina Nedergaard.

Hun er glad for, at statsministeren med et 360 graders eftersyn har gjort folkeskolen til sit personlige projekt.

"Han har dannet et rejsehold til at tage ud på skolerne, for det kan være, I har bedre ideer end dem, vi kan få inde på Christiansborg", sagde hun til deltagerne i årsmødet.