Det var SF's Pernille Vigsø Bagge, der havde indkaldt til samrådet, hvor hun spurgte, om kommunikationen med de mange fagudtryk som for eksempel "betingede udtaler" og "inferensdannelse" er hensigtsmæssig.

"Nej", svarede Undervisningsminister Tina Nedergaard. "Det er ikke hensigtsmæssigt. Det går ikke at bruge begreber som inferensdannelse i et brev til forældrene", sagde ministeren. Hun tilføjede med et grin, at hun også selv har svært ved at forstå, hvad det betyder.

Men det er altid er svært, når fagpersoner skal kommunikere til lægmand på en måde, så indholdet stadig er præcist, uddybede ministeren. Hun mener dog, der må kunne findes en gylden middelvej, hvor der ryddes ud i brevets faglige udtryk, uden at der gås på kompromis med korrektheden af indholdet.

"Brevet skal give et retvisende billede af elevens præstation", sagde hun og lovede, at Skolestyrelsen følger op og sikrer, at brevet er brugbart i skole-hjem-samtalerne.

Pernille Vigsø Bagge var også bekymret for, om der bruges for meget tid på skolerne på at oversætte forældrebrevene til et mere forståeligt sprog. Men indtil nu har Skolestyrelsen ikke modtaget henvendelser om, at skolerne bruger meget tid på at formidle og oversætte brevene til forældrene, lød svaret.

Undervisningsministeren og Skolestyrelsens direktør Martin Isenbecker kunne desuden oplyse, at inferensdannelse betyder udfyldning af huller. I en sætning som "Det er nat og alle børn _____" skal eleverne vælge det rigtige ord til den tomme plads blandt flere valgmuligheder.