Folkeskolen og mange andre medier har brugt ovenstående figur til blandt andet at pege på, at Lønstrukturkomiteens arbejde viser, at lærerne tjener 12 procent mere, end man kunne forvente ud fra uddannelse, erfaring og ledelsesansvar. Men formanden for komiteen slår nu fast, at sammenligningen ikke kan bruges til at konkludere, om nogen faggrupper tjener for meget eller lidt.

Formand for lønstrukturkomitéen:
Vi siger ikke, at nogen tjener for meget eller lidt

Det er forkert, når fagforbund og medier konstaterer, at komitéens rapport slår fast, at nogle faggrupper har et lønefterslæb eller tjener for meget, lyder det fra formanden for lønstrukturkomiteen.

Publiceret Senest opdateret

Lærerne tjener for meget, sygeplejerskerne fik en lang næse, og pædagogernes lønefterslæb blev slået fast ”med syvtommersøm”.

Sådan er en del af teksten blevet udlagt efter, at Lønstrukturkomiteen tirsdag præsenterede sin længe ventede rapport om lønmønstre på det offentlige arbejdsmarked.

Konklusionerne bygger på figuren, der optræder på side 66 i den over 150 sider lange rapport. En figur, en række medier allerede opsnappede i ugerne op til præsentationen af rapporten, og som mediet A4 afslørede allerede i september sidste år.

Figuren viser da også meget konkret, hvilke faggrupper der tjener mere eller mindre, hvis man sammenligner på de tre faktorer ledelsesansvar, erfaring (anciennitet, redaktionen) og uddannelse, der tilsammen forkortes LEU-faktorer.

Modellen viser, at lærerne tjener 12 procent mere, end man kan forklare på baggrund af de tre faktorer. Sygeplejerskernes løn ligger en my – helt præcist 0,8 procent - højere end det forventede, mens pædagoger står og mangler 9,3 procent på deres lønseddel i sammenligningen.

Her er den meget omtalte figur (artiklen fortsætter under figuren): 

"Den anden halvdel af lønforskellene er alt muligt andet"

Så har politikerne og faggrupperne vel fået et meget konkret svar på det store spørgsmål om, hvilke grupper der tjener for lidt?

Her er svaret fra formand for lønstrukturkomiteen professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen et klart nej. 

For det er en overfortolkning af, hvad den meget omtalte figur kan bruges til at sige noget om.

”Man kan ikke ud fra LEU-modellen sige, om der er nogen, der får for meget, og om der er nogen, der har et lønefterslæb”, siger han.

I rapporten nævner Lønstrukturkomiteen, at den pågældende figur ”bør tolkes varsomt blandt andet som følge af, at modellen følger et relativt simpelt setup”, at den afspejler ”få centrale faktorers betydning for løn”, og at omkring halvdelen af de offentligt ansattes løn kan forklares på baggrund af de tre faktorer.

”Alle tidligere lønanalyser viser, at de tre faktorer har betydning, så der er ikke noget overraskende i, at de har betydning. At de tre faktorer kan forklare ca. 50 procent af lønvariationer på tværs af de offentligt ansatte viser, at de er meget afgørende for lønnen. Men dermed sagt siger det også, at den anden halvdel af lønforskellene er alt muligt andet”, forklarer Torben M. Andersen.

Lønstrukturkomiteen peger i rapporten på, at der i alt er ni faktorer, der er afgørende for de offentligt ansattes løn, og at LEU-modellen alene regner på tre af de ni. 

De ni faktorer, som ifølge Lønstrukturkomiteen har betydning for lønnen til i den offentlige sektor

Og det er der en helt afgørende årsag til. For der kan ikke regnes på andre faktorer.

”De er de eneste, vi har den form for data på. Vi kan ikke vurdere, hvilke arbejdsopgaver der er vigtigere end andre, eller betydningen af konkurrence med det private arbejdsmarked”, siger formanden.

Det skriver komiteen selv

"Det er (...) uden for komitéens sigte og formål at vurdere, hvad der for specifikke personalegrupper udgør en ’korrekt’ eller ’retfærdig’ løn. Det er på den baggrund heller ikke komitéens opgave at vurdere, hvorvidt personalegrupper har et eventuelt lønmæssigt ’efterslæb’ i forhold til andre grupper eller sektorer".

"Lønstrukturerne i den offentlige sektor i dag afspejler parternes valg og prioriteringer samt indgåede kompromisser gennem mange årtiers forhandlinger. Der kan derfor ikke peges på ét enkeltstående nedslagspunkt som bestemmende for de nuværende lønstrukturer. De nuværende lønstrukturer kan således heller ikke siges at være politisk fastsatte, fx som følge af forskellige tjenestemandsreformer i efterkrigstiden".

Formand: Vi kunne have været tydeligere om forbeholdene

Når du ser mediernes dækning og reaktionerne fra fx de faglige organisationer, oplever du så, at figuren er blevet overfortolket?

”Det er altid farligt at udtale sig generelt, men jeg har da i hvert fald set eksempler på det”, siger han.

Hvad tænker du, når du hører reaktioner som, at ’nu står det sort på hvidt’, at nogen tjener for meget, og at fx sygeplejerskerne tjener det, de skal?

”Jeg tænker to ting: Det er nok udtryk for, at man leder efter svar, uagtet at vi skriver, at vi ikke svarer på det spørgsmål. Og at vi ikke har været dygtige nok til at markere, hvad man kan og ikke kan tolke”, siger han.

Den omtalte figur viser både, hvor mange procent hver af de offentlige faggrupper rent procentmæssigt afviger fra den regnetekniskbestemte løn baseret på de tre faktorer. Og modellen viser også, hvor mange lønkroner det svarer til i timen.

Fortryder du, at I gjorde figuren så konkret, at den næsten taler om kroner og øre?

”Jeg fortryder det ikke. For det ville være et skråplan, hvis vi ikke klart og tydeligt viste, hvad der er kommet ud af vores analyser. Så ville vi bevæge os ned ad en skummel vej. Det har været vigtigt, at vi er vi er fuldstændig transparente om alle de analyser, vi har lavet og om data”.

”Der er rigtigt mange problemer i forhold til at tolke på data. Og det gælder jo også diskussionen om, hvordan man skal forholde sig til genetillæg og arbejdstid”.

Afviser stor betydning af tjenestemandsreformen

Blandt andet Dansk Sygeplejeråd har hævdet, at sygeplejerskerne er lavtlønnede på grund af den placering, sygeplejersker fik i lønhierarkiet i forbindelse med Tjenestemandsreformen i 1969.

Om det skriver lønstrukturkomiteen i sin rapport, at ”de nuværende lønstrukturer kan (…) ikke siges at være politisk fastsatte, fx som følge af forskellige tjenestemandsreformer i efterkrigstiden”.

Hvor sikkert kan I sige, at lønforskellene ikke direkte kan henføres til tjenestemandsreformen?

”Vi føler os på meget sikker grund i forhold til at sige, at lønstrukturerne i dag ikke er entydigt bestemt af noget, der skete i 1969. Det er ikke det samme som at sige, at det ikke kan have en betydning, men der er sket rigtigt mange andre ting siden”, siger han.

”Det offentlige arbejdsmarked er både meget større i dag og anderledes sammensat, end det var i 1969. Nogle personalegrupper hedder måske det samme som den gang, men jobfunktionen og kvalifikationskravene er helt anderledes i dag. Derudover er der også velfærdselementer i lønnen som fx pension, barsel, seniorordninger og sådan nogle ting. Det havde man ikke den gang, og hvordan skal man sammenligne det over tid?”

Torben M. Andersen fortæller, at det oprindeligt var lønstrukturkomiteens ambition at følge faggruppernes lønninger helt tilbage til 1969, men det viste sig ikke at være muligt.

”I dag har vi meget præcis statistik på individniveau over, hvad folk får i løn, og det kan man føre 20-30 år tilbage, men vi har ikke den type oplysninger helt tilbage til 1969. Dér har man kun skalatrin og lignende fra overenskomsterne”.

Professor: Ikke overraskende, men vigtigt

Spørger man professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, er der intet at udsætte på Lønstrukturkomiteens arbejde, som han kalder ”fremragende”.

Ifølge ham viser komiteens sammenligning på de tre faktorer ikke noget overraskende resultat, men det er alligevel vigtigt.

”Modellen viser det, som nogen godt vidste, nogen mente og nogen syntes noget andet. Nu har vi fået undersøgt, hvad tre meget centrale faktorer betyder, og så kan vi koncentrere os om at diskutere, hvordan resten skal vægtes”, siger han.

”Det er måske ikke en stor ting, men spillepladen bliver ligesom defineret i forhold til, hvad det er, vi kan tage i betragtning. Det mener jeg har en værdi. Og i og med, at der er en vis enighed omkring det, så kan det faktisk blive brugt som et afsæt for de kommende forhandlinger”, siger han med henvisning til, at regeringens forventes at indkalde til trepartsforhandlinger til efteråret.

”Gjort meget klogt i ikke at tage stilling til”

Ifølge professoren har komiteen ”gjort meget klogt i ikke at tage stilling til”, hvordan man vurderer værdien af forskellige typer jobfunktioner.

”For det kan man ikke objektivt afgøre. Men hvis man har det synspunkt, at det er mere krævende at stå mere til rådighed uden for arbejdstiden, eller at det er et stort ansvar at opdrage og undervise børn, så må man belønne det. Men det kan komiteen ikke tage stilling til”, siger Per Nikolaj Bukh.

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen har påpeget, at lærernes løn ligger pænt sammenlignet med andre faggrupper med tilsvarende uddannelseslængde, fordi organisationen har gjort det godt ved overenskomstforhandlinger gennem tiden.

Er det også den konklusion, du kommer frem til, når du læser lønstrukturkomitéens rapport?

”Ja, det vil også være min tolkning af det”, siger Per Nikolaj Bukh.

”Lærerne har traditionelt set været supergode til at vinde gehør for deres synspunkter. Ikke kun ved de centrale overenskomstforhandlinger, men også ude lokalt. Og så er det almindelig anekdotisk viden, at lærersynspunkter vinder godt igennem. Lærere er gode til at tale, og mange politiker er selv lærer eller kender lærere. Og folkeskolen er noget, der ligger kommunalpolitikernes hjerte nært”, lyder det fra professoren.

Lærerne er kendt for at have stærkt mandat

Ifølge Per Nikolaj Bukh er Danmarks Lærerforening også kendt for, at foreningens forhandlere har et stærkt mandat ved forhandlingerne med arbejdsgiverne.

”Så det man siger inde til forhandlingerne, er også det, der man forventer, der vil slå igennem ved en urafstemning. Det er en styrke”, siger han.

Man taler tit om, at fagbevægelsen er i krise, fordi færre og færre er medlem af en overenskomstbærende fagforening. Danmarks Lærerforening er kendt for at have en høj organisationsgrad. Er det her et bevis på, at hvis der er mange, der er medlem af en overenskomstbærende fagforening, så står man stærkere, når der skal forhandles fx løn?

”Det er ikke et bevis, men jeg vil sige, at hvis man har det som hypotese, så er lønmønsteret er i hvert fald i overensstemmelse med det. Og tanken er jo ikke grebet ud af den blå luft, at man står stærkt, når man står skulder ved skulder”, siger han.