Anmeldelse:

Nye perspektiver på faglig ledelse

Faglig ledelse er det nye sort, sagde en god ven til mig, da vi på en gåtur talte om, hvad der for tiden fyldes i skoleledelse. Antologien ”Ny faglig ledelse” giver sit bud på, hvordan man kan anskue, forstå og bedrive faglig ledelse i den offentlige sektor, ikke mindst hvad kan faglig ledelse bidrage med.

Publiceret

Fakta:

Ny faglig ledelse

Redigeret af . Henrik Rander og Elvi Weinreich

Pris: 300 kroner. Får også som e-bog for 270 kroner.

Sider: 261

Forlag: Samfundslitteratur

Antologien "Ny faglig ledelse" består af en indledning og 11 forskellige perspektiver på forståelsen af begrebet 'faglig ledelse'.

Det første kapitel giver læseren en historisk beskrivelse og indkredsning af de seneste 20 års udvikling i den offentlige sektor. Hvordan og hvorfor den faglige dimension i offentlige ledelse har flyttet sig fra at være nedtonet frem til nu, hvor det er et af de stærke elementer i praktisering af velfærdsledelse i den offentlige sektor.

De øvrige ti kapitler i bogen har forskellige nedslag i praksis for faglige ledelse i forskellige sektorer. Som læser kommer vi gennem både skole– og dagtilbudsområdet, hjemmeplejen og socialforvaltningsarbejde med faglig ledelse.

Hvis man ikke har mod på at læse hele antologien, er det særligt kapitlerne, der omhandler dagtilbud- og skolepraksis, der er relevante at dykke ned i. Det er dog tankevækkende, så mange ligheder der er i forståelsen af, hvad opgaven med faglig ledelse er, og hvordan rammerne for dens udmøntning på mange måder ligner hinanden. Et aftryk af en tænkning om, hvad kerneydelsen i det offentlig handler om og hvordan den faglige ledelse hele tiden har til opgave at kvalificere, optimere og udvikle kerneydelsen. Der er derfor tankestof at hente i alle kapitlerne, ikke mindst de tre sidste, der er mere overordnet og har det tværsektorielle perspektiv.

På skoleområdet har Leif Moos skrevet kapitlet ” Faglig ledelse – en vigtig del af skolelederens opgaver”. Her får man som læser en indsigt i, hvor stor indflydelse den uddannelsespolitiske baggrund med fokus på folkeskolereformen og OECD har og har haft for skoleledelse.

Hanne Marcher har skrevet kapitlet ”Faglig ledelse i skolen”, hvori hun beskriver, hvordan skolereformen har været med til at ændre og udfordre vores forståelse af skolen og dens grundlæggende legitimitet, hvilket har haft betydning for skolens ledelsesopgaver. I særdeleshed betydning på den del, der knytter sig til skolens faglige arbejde. ”Faglig ledelse i skolen kommer til at handle om at lede tæt på læringen og med ambitionen om, at ethvert læringspotentiale potentielt skal følges. Faglig ledelse kan af samme grund ikke være et ansvar for den enkelte leder, men må distribueres til flere i organisationen.”

I kapitlet ”Faglig ledelse på flere hænder” af Eva Schimmel Raakjær og Signe Smedegaard Skov bliver vi introduceret til en begrebslig skelnen mellem faglig ledelse af første og anden orden. Den faglige ledelse af første orden kan bruges til at beskrive den ledelse, der varetages af skolens vejledere i deres arbejde med at understøtte de fagprofessionelles udvikling gennem vejledningsforløb. Ledelse af anden orden er den ledelsesmæssige understøttelse af vejledernes muligheder og rammer for at udføre denne opgave uden et formelt ledelsesmandat. Det er et spændende og relevant kapitel i forhold til de mange og komplekse dilemmaer, der er i arbejdet med at vejlede kollegaer, og skabe ramme for og ledelse af de faglige vejledere.

Jeg kan anbefale bogen til inspiration og fordybelse i arbejdet med at blive klogere på, hvordan arbejdet med faglige ledelse kan omsættes til praksis, og hvordan det kan forstås ind i vores aktuelle skolekontekst. Samtidig kan den bidrage til et indblik i den offentlige sektors generelle arbejde med velfærdsudvikling og heraf afledt velfærdsledelse med tryk på den faglige ledelse.