Ord for livet og ord til at dø for. Sådan kunne overskriften på forlagets bogserie »Hellige Skrifter« godt kaldes, når man ser på virkningshistorien af hovedreligionernes hellige skrifter. Vi kender allerede serien fra sidste år, hvor der udkom bøger om Bibelen/kri-stendommen og Koranen/islam. Denne gang tages der så fat på Toraen og jødedommen samt Buddhismen og de hellige skrifter. Begge bøger fortæller om religionernes oprindelse, deres hellige skrifters samling, nedskrivning og indhold. Desuden beskrives det, hvordan de hellige skrifter har haft indflydelse på de tro-endes livsførelse som en rettesnor gennem livet. Det er vigtigt, at de unge læsere sættes ind i, at et helligt skrift har en lang tilblivelseshistorie, og der har været forfattere og »smagsdommere« med undervejs, der sammen har fundet ud af, hvad der er det væsentligste ved det liv, som vi lever sammen.

De fleste børn i skolen kender sikkert allerede det jødiske hellige skrift, Tanak, der stort set svarer til, hvad de kristne kalder Det gamle Testamente i Bibelen. Denne Tanak består af meget mere end Toraen, og som sådan er bogtitlen misvisende. De jødiske skrifter (Tanak) består af Torah (de fem mosebøger), Neviim (profeterne) og Ketuvim (skrifterne). Det er altså ikke nok bare at kalde det for »toraen«. Desuden har jeg en invending mod beskrivelsen af jødedommens oprindelse. Her formuleres det meget bombastisk, at religionen opstod for 3.800 år siden i Babylon. Ifølge den jødiske tradition fortælles det ganske vist, at den etniske stamfar hed Abraham, og hans folk blev fordrevet og sat i et exil i Babylon i det nuværende Irak, og at det var i denne landflygtighed, at det jødiske folk så sig nødsaget til at nedskrive, hvad der var ret og rimeligt, samt deres historie. Men nyeste forskere i Danmark, den såkaldte »Københavner-skole« med Niels Peter Lemcke i spidsen, mener, at der ikke har fundet noget »fangenskab« sted, at deportationen kun omfattede nogle og ikke alle, og at de frit kunne rejse mellem Babylon (Mesopotamien) og Det forjættede Land, Israel.

Ellers kan jeg godt lide, at der bliver set på jøderne som et folkefærd, der altid har været genstand for forfølgelse og har måttet flygte og kæmpe til alle tider for det, som de tror på, og for at få lov til at få et sted, som er deres, og hvor de kan få lov til at leve i fred med hinanden.

Buddhismen spiller en meget mindre rolle i Danmark end både islam og jødedommen, og de forskellige hellige skrifter og filosofiske tankegange ligger meget langt fra, hvad de fleste børn og unge kender. Desuden er buddhismen (og hinduismen) vigtige inspirationskilder til det, som vi i dag kender som »new age«, og derfor er det også relevant at beskæftige sig med denne religion i den danske folkeskole. Men buddhismen har ikke blot ét helligt skrift, én gud eller én retning. Nej, der er mange hellige skrifter, der er flere guder, der er flere filosofiske retninger. Så alt i alt tror jeg ikke, at elever fra 6. klasse vil kunne forstå ret meget af, hvad denne bog vil fortælle. Det er alt for »luftigt«, overfladisk og fremmedartet.

Serien henvender sig som selvlæsnings- og introduktionsmateriale til elever fra 6. klasse. Bøgerne er begge en æstetisk nydelse med godt og letlæst sprog, flotte farvebilleder, godt layout, gode ordforklaringer, litteraturliste og ikke mindst, hvad jeg synes er meget nyttigt, link til danske hjemmesider med gode informationer til videre læsning. Det bliver et godt afsæt til videre studier, for de har svært ved at stå helt alene.